I dagplejen

Dagplejeområdet, bestyrelsen såvel som faggrupperne har et stykke tid haft fokus på samarbejdet mellem dagplejer og dagplejepædagog. Hensigten har været at sætte fokus på at netop dette samarbejde er altafgørende for at sikre og udvikle kvaliteten i dagplejen som dagtilbud.

For at synliggøre dagplejepædagogens rolle som udvikler og garant for dagplejens høje faglige niveau bad årsmødet i efteråret dagplejere såvel som dagplejepædagoger om at sende små beretninger fra hverdagen ind. Historier som illustrerer hvorfor samarbejdet er så vigtigt, hvad det betyder for dagplejeren, når hun står med et barn og en situation.

Det er der glædeligt nok mange der har gjort. Bestyrelsen har planer med historier, men vi har fået lov til at bringe (dele af) nogle af dem.

HISTORIE 1 fra en dagplejer: ”For et halvt år siden fik jeg Oliver der var 1 1/2 år dengang. De første måneder han var hos mig, græd han meget, og jeg syntes jeg prøvede alt. Næste gang dagplejepædagogen var på tilsynsbesøg fik hun mig til at skrive ned, hvad Oliver var god til, og fokusere på det frem for gråden. Efter 14 dage kom hun igen og jeg kunne fortælle at Oliver ikke græd så meget mere.”

HISTORIE 2 fra en dagplejer: ”Jeg har i mit dagplejehjem en pige der udvikler sit sprog meget langsomt, og det var dagplejepædagogen der på et tilsynsbesøg gjorde mig opmærksom på det. For ofte når en voksen er så tæt på børnene, som vi dagplejere er, forstår vi børnene, hvor andre kan have svært ved det. Og ser ikke altid deres sproglige vanskeligheder. Jeg fik det af dagplejepædagogen at jeg burde både læse og tale meget langsommere til børnene. Hvis jeg får nogle ting at vide, som jeg skal ændre ved min egen personlighed, så er det rart at det er en person man kender og er tryg ved.”

HISTORIE 3 om en dagplejer, som er desperat over at et af hendes børn skriger hele dagen og ødelægger det for de andre børn. Dagpleje-pædagogen kommer dagen efter og i fælleskab får de afdækket at der er sket ændringer i barnets hverdag, så det nu er for træt til at kunne klare en hel formiddag uden en lur. Efter en del forhandling med forældrene, hvor pædagogen er med, bliver aftalen at barnet kommer lidt tidligere, så det kan nå at sove lidt.

HISTORIE 4 om en dagplejer, som bliver ringet op om aftenen af en far, der gerne vil tale om sit barns trivsel. Dagplejeren siger rimeligt nok at samtalen hører til i åbningstiden. Faren bliver vred og næste dag udebliver barnet. Dagplejepædagogen etablerer hurtigt et møde og misforståelser og vrede ryddes af vejen til fordel for et godt og tillidsfuldt samarbejde.
”Dagplejepædagogens sparring, kommunikation og tilstedeværelse var alfa og omega.”

HISTORIE 5 fra en dagplejer, som i mere end et halvt år havde et grædebarn. ”Det var hårdt både for barnet og mig, for det bliver en dum cirkel når man er alene. Min pædagog sørgede for et møde mellem forældrene og mig, det blev vendepunktet. Forældrene blev trygge ved mig og barnet faldt til. Det var dejligt at have opbakning fra pædagogen under hele forløbet, samt de faglige gode råd undervejs.”

HISTORIE 6 fra en dagplejer med et sygt barn med flere lange hospitals-indlæggelser og operationer bag sig. Barnet græd meget med opkast hver morgen i lang tid. ”Jeg var magtesløs, da jeg jo også havde to andre små som jeg skulle tage mig af. Min pædagog foreslog at komme ud til mig hver morgen, når han blev afleveret, så hun kunne tage sig af de to andre børn.
Hun var en kæmpe hjælp for mig, da jeg så kunne tage mig ekstra meget af ham, og hun kunne tage sig af de to små.”

HISTORIE 7 handler om forældresamarbejdet og en storebror til et af dagplejerens børn, som ”fyldte for meget ved afhentning.” dagplejeren tog beslutningen at broderen i en periode ikke skulle komme med ved afhentning. Hun ringede bagefter til sin pædagog, som bakkede op. ”Det føles godt at vide, at hun var med omkring beslutningen.”