Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder:
Af Britt Petersen, formand og Jan Hoby, næstformand
Budget 2013: Lighed, tillid og velfærd i en krisetid
Københavns budgetforlig vil måske ikke gå over i historien, og så dog alligevel.
For på trods af en finanskrise forårsaget af spekulanternes grådighed, så viser et rødt budgetforlig vejen frem for regeringen. Der er nemlig tale om et solidarisk og lighedsorienteret budgetforlig, der vil øge ligheden, øge beskæftigelsen og øge velfærden.
Det betyder selvfølgelig ikke at alle Københavns problemer er løst.
De rammer, som regeringen har valgt at forsætte fra den tidligere regerings udsultning af den offentlige sektor, er meget stramme.
6400 københavnske børn kommer fra familier, der betragtes som fattige. Det gøres der op med i budgetforliget. Alle børn har nu mulighed for at få et sundt måltid mad midt på dagen. Et sundt måltid er vigtigt for både koncentration og indlæringsevne, så forslaget er med til at øge chanceligheden i den københavnske folkeskole.
Som den eneste kommune i landet har København valgt at bruge alle pengene (58 mio.kr.) fra regeringens og Enhedslistens saltvandsindsprøjtning til landets pressede daginstitutioner. Pengene var øremærket til flere ansatte eller færre børn per voksen. Men alle kommuner på nær København har begået et klokkeklart aftalebrud ved at bruge pengene på andre ting.
Sociale normeringer ser nu dagens lys i København, og der kommer flere ansatte i næsten 70 institutioner med særlige sociale og pædagogiske udfordringer (ca. 150 nye stillinger).
Seks daginstitutioner vil helt særligt komme til at indgå i et forskningsprojekt over tre år, hvor gruppestørrelserne bliver nedsat i vuggestue og børnehave. Kampen for bedre normering har 40 års jubilæum næste år og med forskningen i hånden vil det pædagogiske område have endnu tungere argumenter for det som (næsten) alle ved: færre børn per voksen og færre børn i grupperne øger ligheden, og øger de kropslige, sproglige og sociale kompetencer hos alle børn.
LFS har i årevis ud fra solide forskningsargumenter ønsket lektiefri zoner i både folkeskole og børns fritid. Det er med glæde at to folkeskoler i København fra næste år skal droppe lektierne.
Opgøret med New Public Management som ledelses- og styringslogik i den offentlige sektor har været mærkesag for LFS i mange år. Med dette budgetforlig bliver der for alvor taget et politisk opgør i Københavns Kommune. LFS’ ”Visioner fra maskinrummet” har nu fundet vej i budgetaftalen (side 69). Selve teksten har ikke givet genlyd i pressen, men alle andre steder ser mange mod København.
I et tæt og frugtbart samarbejde mellem LFS og rød blok, og særligt sundhedsborgmester Ninna Thomsen fra SF, er tillids- og velfærdsdagsordenen gået fra idé til handling. Mere tillid giver nemlig større kvalitet, faglighed, social kapital og mening. Irrelevante dokumentationskrav og kontrolmekanismer, som er opbygget gennem årene, skal fjernes. Dokumentation skal i videst mulig omfang erstattes af dialog mellem medarbejdere, ledere, forvaltning og politikere.
Dermed er den ”glemte” fortælling om den offentlige sektor som den demokratiske sektor kommet til live igen.
Der er mange andre godbider i budgetforliget. Indsatsen for psykisk syge får et løft og klubområdet får penge for første gang i 100 år.
Det der står tilbage som den politisk læring i dette budgetforlig er, at når rød blok vælger at føre rød politik, så rykker det på kampen for et mere lighedsorienteret samfund.
LFS håber at regeringen vil lære af København. Det er mere velfærd og ikke flere skattelettelser, der skal få Danmark ud af krisen.