Specialområdets generalforsamling:

Tillidsdagsorden på vej

Tekst: Elisabeth lockert Lange

Frisættelse for unødig kontrol og et fremtidigt håb om en tillidsdagsorden spiller en stor rolle på specialområdets generalforsamling. At der er tale om en balance og afvejning er også tydelig, både i et indledende oplæg om dokumentation fra to socialpædagoger, og i diskussionen selve generalforsamlingen.
Oplægget om dokumentation kan du læse om på side 26.

Den nye tillidsdagsorden afspejler sig i høj grad i det budgetforlig, som er indgået for 2013. Det taler specifikt om nødvendigheden af en ledelsesreform med nøgleordene tillid, kvalitet og produktivitet. Unødvendig kontrol og bureaukrati skal væk.

”Der bliver sat en tillidsdagsorden, der skaber forudsætninger for at alle medarbejdere kan bruge deres faglighed.
Den unødvendige kontrol skal erstattes af klare mål, dialog og tillid til, at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen”, siger Lisbeth Waidtløw.

Forstander Klaus Kyllingsbæk bifalder både tillidsdagsorden og budgetforlig og glæder dig til at slippe for ”dobbeltkontrollen i mange lag” som ”vat man drukner i.” Kan man få politikerne til at kaste ressourcerne ind i individuelle løsninger, der hvor problemerne er, frem for at tæppebombe med krav om mere kontrol, så er meget nået.

Arbejdet i MED

Den kommende dagsorden handler heller ikke kun om frisættelse fra unødvendig kontrol, men også om at bruge pengene mere fornuftigt. Og ikke mindst handler det om gensidighed.

”Tillidsdagsordenen handler ikke kun om afbureaukratisering, det er meget mere. Politikerne siger jo ja til at indskrænke deres egen politiske magt, når de går i dialog der hvor problemerne er, frem for at øge kravet om dokumentation for alle”, siger Britt Petersen og fortsætter:

”Til gengæld vil vi rigtig gerne have at politikerne sætter pejlemærker. Pejlemærker som for dem er vigtige, og som vi kan genfinde på arbejdspladserne. Vi ønsker metodefrihed, men det skal kobles med et krav om at vi træffer bevidste valg af metoder, og at vi også skal evaluere på vores arbejde.
Der er med andre ord en gensidighed hele tiden.”

Arbejdet går på tværs af de syv forvaltninger, hvor der er etableret en styregruppe, hvor også de faglige organisationer deltager.

”Kodeks for tillidsbaseret ledelse er et af fokusområderne i år og næste år.
Større tillid og dialog frem for nye regler og kontrolmekanismer”, siger hun og fortsætter:
”Vi kan bryste os af at vi har stor indflydelse i Københavns Kommune, og det skal vi benytte os af.”

Et forløb og en ny proces er sat i gang i MED-systemet i forhold til det centrale samarbejdsudvalg, også med fingeraftryk fra LFS, fortæller hun. Og det er et fælles projekt. Diskussionen om dokumentation og kontrol skal nu rykkes ud til medarbejderne, i første omgang i AfdelingsMED, og derefter i LokalMED.
Alle niveauer skal drøfte tillidsdagsordenen og blandt andet give bud på, hvor der er unødvendig kontrol og for meget bureaukrati. Processen starter i HovedMED her i september, for så at føres videre ned gennem systemet og derefter retur gennem samme system.

Det skal følges op af medlemsaktiviteter fra bestyrelsen.
Lisbeth Waidtløw glæder sig over at frikøbet af formanden, som blev besluttet på repræsentantskabsmødet i 2010, netop vil give mere rum til at arbejde proaktivt med bl.a. medlemsaktiviteter.

”Det er utroligt vigtigt, at alle medarbejdere følger op på denne proces, da det er her, der er mulighed for at skabe forandring, få indflydelse og påvirke de styringslogikker, der i al for lang tid har lagt pres på faglighed, arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Det er nu I har chancen for at sige, hvor den unødvendige kontrol og dokumentation er, og jeg ved I har meninger. Vi er meget begejstrede for dette.”

Hun suppleres af fællestillidsrepræsentant Mia Christensen, som også glæder sig over de nye muligheder for at fjerne den unødvendige kontrol. Hun opfordrer til at folk tager budgetaftalen med sig og spreder den, så ”I genkender den, når den kommer på i MED-systemet”, siger hun.

Demografimodel

Budgetforliget for 2013 varsler også nye tider på andre områder.
I flere år har LFS arbejdet for en såkaldt demografimodel på handicapområdet. Ved en demografimodel forstås en model, som følger befolkningsbeskrivelsen, det vil sige at midlerne tildeles efter det antal handicappede borgere, man rent faktisk har.

”Det kører nu. Det er et lille beløb denne gang, men principielt betyder det meget at der forvaltes efter en demografimodel.
Vi har ikke fået det psykiatriske område med, men det arbejder vi videre med. Sporet er lagt, og det ser ikke tosset ud”, siger Lisbeth Waidtløw.

I forhold til økonomi har LFS det i øvrigt helt fint med kontrol. Hvis demokratiet skal sikres, skal der netop være kontrol af de offentlige midler. Hvor kontrol giver mening er kontrol godt.

Budgetaftalen for Frederiksberg Kommune, hvor LFS organiserer handicapområdet, viser ingen større forandringer, vurderer Lisbeth Waidtløw. Der sættes 44 millioner kr. af de næste fire år til at etablere 25 nye boliger og modernisere 70-75 boliger. Der etableres et nyt aktivitetscenter på Bernhard Bangs Alle, eller nyt og nyt, egentlig er det aktivitetscentret på Egegårdsvej, som flytter tilbage til kommunen. Det nye aktivitetscenter lægges i et samlet center for handicap, idræt og musik.

En udfordring på flere af specialpædagogikken områder, men nok især på socialpsykiatrien, er den trængte pædagogfaglighed til fordel for sygeplejefagligheden. Det er Mia Christiansen, der bringer emnet op. Ingen ønsker den udvikling, heller ikke det politiske niveau, som LFS samarbejder med for at imødegå tendensen.

Vantro latter

Den 6. december starter næste års overenskomstforhandlinger, og de varer frem til 28. februar. Alle LFS’ faggrupper stiller fire krav: højere løn, højere pension, fortsat lokal løndannelse og nej til sundhedsordninger. De første tre behøver næppe forklaring, den fjerde handler om at LFS – og dens medlemmer – frygter at sundhedsordninger før man ved af det er blevet til sundhedsforsikringer, betalt af medlemmernes egen overenskomst.

Emnet, de kommende overenskomstforhandlinger, introduceres med en lille film fra arbejdsgiverparten KL. Kommunernes Landsforenings direktør Sine Sunesen (som i øvrigt er tidligere formand for AC) præsenterer deres bud på ikke kun de kommende forhandlinger, men på de næste års udvikling. Kravene fra KL er færre medarbejdere, som til gengæld arbejder mere, hurtigere og smartere, langt færre arbejdstidsregler, mindre medarbejderindflydelse, mere ledelse og mindre beskyttelse af tillidsvalgte.

At deres fremtid ikke bygger på den danske model, som vi kender den er klart og tydeligt.
”Så der ligger en opgave for os i fagbevægelsen at forklare, måske for en hel generation, hvorfor den danske model er så god og bevaringsværdig. Vi er hver især en del af fagbevægelsen, og de tillidsvalgte har et særligt ansvar.

LFS’ næstformand Jan Hoby bemærker at det er den offentlige sektor, som har fået skylden for krisen, som om den skyldes en offentlig sektors uansvarlighed. Og det er den offentlige sektor, der pålægges at betale for den, og dermed kommer velfærdsstaten under pres.
”Vi skal have den glemte fortælling frem i lyset, nemlig at den offentlige sektor er den demokratiske sektor. Som vi ser fremtiden efter New Public Management, så er det et billede af velfærdsstaten som noget godt. Svaret på finanskrisen er velfærdsstaten. Fællesskabet er værd at værne om, og det er fedt at betale sin skat.”

Set i det lys er udviklingen i København glædelig, med politikere som sætter rammer, men lader fagligheden blomstre nedefra.
Reaktionen er højlydt og tydelig: en blanding af latter, forargelse og vantro.
”Men nej filmen er ikke for sjov”, understreger Lisbeth Waidtløw, ”det er fremtiden som arbejdsgiverne ser den og ønsker den.”

Budget og Bestyrelse Bestyrelsen får ikke kun nye medlemmer ud over de ”gamle”, den får også noget at arbejde med. Området har nemlig formue, og den skal bruges på medlemsaktiviteter, så de almindelige medlemmer ”bliver interesserede i LFS”, som bestyrelsesmedlem Ginny Wilson udtrykker det. Generalforsamlingen besluttede derfor at bestyrelsen kan bruge formuen på medlemsaktiviteter. En enkel lidt bekymret deltager blev beroliget med at hverken LFS eller specialområdet har nogen problemer med medlemsnedgang, tværtimod. Og områdets mission er ikke at sidde på pengene, men tværtimod at bruge dem til gavn for medlemmerne. De som får muligheden for at udforme spændende medlemsaktiviteter er (som genvalgt): Lisbeth Waidtløw (formand) Jane Skou (kasserer) Virginia (Ginny) Wilson, Torsten Munksgaard, Mathias Fischer Holm og Mia Christensen. Foruden de nyvalgte Jesper Berring, Anne Nurken og Per Nielsen.