Fingrene væk

Af Elisabeth Lockert Lange

Der var isnende koldt foran KLs store glasbygningden 20. februar – og på mere end én måde.

Masser af LFS’ere, repræsentanter fra Bupl Hovedstaden og lærerforeningerne i både København og Frederiksberg var mødt talstærkt frem, og med i selskabet af demonstranter var en stribe andre faglige organisationer, bl.a. SL og HK.

Og grunden? Den danske model er i fare.

Tænk at det skulle komme dertil, hvor det er nødvendigt at forsvare den danske model, som hyldes vidt og bredt, mod overgreb fra en af modellens egne aktører og – burde være – interessenter, nemlig arbejdsgiverparten KL (Kommunernes Landsforening).

Det danske arbejdsmarked bygger på denne danske model og har gjort det i over 100 år, hvor aftaler på arbejdsmarkedet indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Men nu hvor der er økonomisk krise, så synes arbejdsgiverparten, stærkt støttet af en – ja skulle man tro det? – socialdemokratisk ledet regering, at det er langt bedre at de bare selv bestemmer forholdene for medarbejderne.

Inden flokken gik ind foran KL, samledes nogle hundrede tillidsvalgte fra de fire pædagogiske fagforeninger, LFS, Bupl Hovedstaden, Københavns og Frederiksbergs lærerforeninger til god musik fra Arne Würgler og partnere foruden peptalk fra en række talere, bl.a. tillidsrepræ-sentant Kirsten Løth fra LFS.

Temaet var at angreb på én faglig organisation er et angreb på alle faglige organisationer, på hele aftale-modellen. Derfor er den eneste mulighed at stå sammen.
Kirsten Løth lagde ikke fingrene imellem, heller ikke sprogligt: hun konstaterede med billedskabende ord at ”KL vil tage os, de vil tage os bagfra – og uden glidecreme.”

Hver organisation for sig, begyndende med lærerne.

”Et nederlag for lærerne vil være alles nederlag. Så lad os give håndslag på at vi er solidariske med hinanden også ud over i dag – og med alle lønmodtagere.”

Uhørt

Formanden for de københavnske lærere Jan Trojaborg fremlagde en udtalelse til forsvar for den danske model. Den blev vedtaget med applaus og senere foran KLs bygning læst op for direktør i KL, Sine Sunesen. I den står bl.a.: ”Sammenkædningen mellem en skolereform og overenskomstforhandlinger er et uhørt brud med den danske model. Idéen om at offentligt ansatte skal betale for reformer og forandring af den offentlige sektor gennem deres overenskomster er uacceptabel.”

De tillidsvalgte opfordrede kraftigt KL og finansministeren til at ”droppe den aggressive arbejdsgiverrolle.” For:

”Reformer af den offentlige sektor skal foregå med aktiv inddragelse og medvirken af organisationerne.”

Hvad Sine Sunesen synes om udtalelsen, fik vi ikke at vide, hun skyndte sig ind i varmen igen med ordene i ørerne og gaver, en stakkels ramponeret ”dansk model” og medfølgende førstehjælpskasse, under armen.

Rapperen Per Vers ledte slagets gang fra scenen foran KL med flere taler og mere musik. Han lagde ud med et eget vers til lejligheden, hvor han bl.a. sagde:

Den danske sang er en ung blond pige
”Den danske model” er en dum blondine
- I følge en vis finnansminister
der er kød nok på sagen til kilometerlang medister
En hver mand har ret til bolig & ædelse
men ikke til forberedelse
Det her er ikke bare dansk, samf og historie
det er kamp til stregen for territorie
De siger den danske model ikke er sexet
får den berømte flexicurity flækket og exet
Tid er penge og der aldrig penge længe nok
jeg ikk’ en hængemule, jeg i chok
Og siger på lærernes vegne:
”Vi elsker jeres børn, men vil oss’ gerne se vores egne”...

Blandt talerne var Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo, LFS’ formand Britt Petersen og socialdemokraten Simon Pihl Sørensen, som ikke er enig med sine partifæller i regeringen om denne sag.

For Britt Petersen var der gået Olsen-banden i det, Antorini som Egon med den bare slet ikke så geniale plan, og KL som de to ret underfrankerede håndlangere Benny og Kjeld.
Og kuppet? Vi ved jo at det aldrig lykkes…

Længere henne i bladet kan du også læse tre meningsdanneres artikel som kommenterer KLs nye grumme stil.