Pionerprojektet

Bedre arbejdsmiljø og færre sygedage. Det er to centrale mål for det treårige arbejdsmiljøprojekt i Børne- og Ungdomsforvaltn ingen i Københavns Ko mmune, som kendes under navnet Pionerprojektet. 62 daginst itutioner er i gang med over hundrede arbejdsmiljøindsats er. Vi har talt med en af de videnskabelige medarbejdere på projektet og med to af daginstitutionerne, en vuggestue og børnehave om deres erfaringer med arbejdsmiljøarbejdet.

Det rykker

Af Elisabeth Lockert Lange

Pionerprojektet blev - for at sige det ultrakort - sat i verden for at forbedre arbejdsmiljøet blandt daginstitutioner med et højt kort sygefravær. Trods overskriften er det lidt for tidligt at sige noget meget konkret om resultaterne, men der er gode historier at fortælle.

Pionerprojektet involverer 78 kommunale 0-6 års daginstitutioner i Københavns Kommune, de 62 deltager med indsatser, de 16 har givet inspiration. Desuden medvirker 32 institutioner som kontrol.

Projektejer er Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og det er primært finansieret af Forebyggelsesfonden, som har skudt 13 mill. kr. i det. Københavns Kommune bidrager med over tre mill. kr.

Konsulentfirmaet Grontmij og Arbejdsmiljø Københavnstøtter Børne- og Ungdomsforvaltningen i at gennemføre Pionerprojektet. Forskere fra Aalborg Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager dybdegående evalueringer af projektet, som er støttet af midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. LFS bidrager til projektet som deltager i både dets styregruppe og følgegruppe.

De analyser og den dokumentation, der kommer ud af projektet, skal fortælle, hvilke forhold, der på en arbejdsplads gør en positiv forskel for trivslen, for sygefraværet og for den enkeltes oplevelse af at kunne udføre et godt stykke arbejde. Projektet blev sat i gang i 2011, og målgruppen var - og er - kommunale 0-6 års daginstitutioner med over 10 ansatte, og deltagerne blev udvalgt tilfældigt men fra den gruppe af daginstitutioner, som har det højeste korte sygefravær.

Succeskriterierne for projektet er flere. Arbejdsmiljøet skal forbedres, sygefraværet blandt deltagerne skal helt konkret ned, medarbejdertilfredsheden skal forbedres og Triogrupperne skal rustes bedre til at arbejde med arbejdsmiljø. Projektet skal pege på, hvilke typer af arbejdsmiljøindsatser, der har størst positiv effekt på sygefravær og trivsel og hvilke typer af arbejdsmiljøindsatser, der øger kvaliteten af kerneopgaven.

For at tage udgangspunkt i praksis valgte man en særlig metode for projektet, nemlig at søge inspiration i de institutioner med laveste korte sygefravær og bedste trivselsmåling. Formålet var at inspirere deltagerne i projektet, også kaldet pionerenhederne. Det blev de bl.a. gennem en række seminarer. På det første seminar blev der udvekslet gode historier om arbejdets udførelse, det man kunne kalde ”perler”, mellem daginstitutionerne. På de efterfølgende seminarer har deltagerne fået redskaber og input til bl.a. forandringsprocesser, Trio-arbejde, foruden faglige input om omsorgskultur og social kapital.

Sideløbende med seminarerne udarbejdede pionerenhederne sammen med konsulenterne i projektet deres indsatsplaner for, hvordan arbejdsmiljøet kunne forbedres på deres egen arbejdsplads. Og det egentlige arbejde kunne begynde: processen ude på de enkelte daginstitutioner.

Senere seminarer vil især fokusere på forankringen af læring, forandring og evaluering, som deltagerne har opnået i de tre år, som projektet i alt varer.

Når projektet afsluttes ved udgangen af i år, bliver der evalueret grundigt, med spørgeskemaer og spørgsmål til både daginstitutionerne og forældrene, og dette materiale sammenholdes med det store både kvantitative og kvalitative materiale, som de har fra tidligere, inklusiv sygefraværsdata.

Med andre ord er deltagerne nu nået over midtvejs i deres arbejdsmiljøindsatser, og de har allerede gode historier at fortælle. Et par af dem kan du læse i de næste to artikler.

Stort engagement

Evalueringen af projektet er en blanding af kvantitative og kvalitative undersøgelser. Det betyder at der er input fra mange forskellige uafhængige datakilder, bl.a. data fra spørgeskemaer om trivsel og processer, sygefraværsdata, interviews med institutionerne og observationer.

Metoden og grundigheden betyder at Børne- og Ungdomsforvaltningen, når man når vejs ende i projektet, står med et stort analysegrundlag at gå dybere i, når der skal kigges på om nogle indsatser ”kan” mere end andre. Det vil sige har en større positiv effekt på trivsel og sygefravær.

Videnskabelig assistent på Aalborg Universitet, Sara Kjær, bidrager til dataindsamling, evaluering og kvalitetssikring af projektet, bl.a. med fokus på indsamling og bearbejdning af det kvalitative materiale i projektet. Det vil sige hun bl.a. har interviewet institutionerne om deres indsatser og været observatør på seminarerne. Hun er forhenværende pædagog med en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og har et særligt engagement i udvikling af pædagogisk praksis. Hun kom med i august 2011, da det var Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der var hovedansvarlig for forskningsdelen. I december 2013 flyttede hovedansvaret til Aalborg Universitet.

Der er en stor involvering i projektet, fortæller hun.
”Deltagerne har hele tiden haft mulighed at involvere sig, for at tegne og forme projektet, sådan at det er afstemt med deltagernes virkelighed, så det giver mening for dem i deres arbejde. Det er vigtigt for ejerskabet og implementeringen.”

De 62 deltagende daginstitutioner har i alt over hundrede indsatser. Nogle institutioner har én indsats, andre har helt op til otte. Nogle er afsluttet, andre kommer til at fortsætte efter projektet er færdigt.

”Lige nu er det for tidligt at sige noget konkret om resultaterne. Det kan vi først se, når forandringerne er implementeret i praksis, og når vi har kigget på det samlede datamateriale. Men jeg tør alligevel godt sige, at mit indtryk er at projektet rykker”, siger hun og fortsætter:

”Når jeg er ude og interviewe, fortæller medarbejderne at både trivslen og arbejdsmiljøet er blevet bedre. De fortæller om ”en anden ånd” i huset, et større fagligt fokus og fælleskab, og ikke mindst en tilfredshed med kvaliteten af det tilbud, de giver børnene. Alligevel ser de ikke altid selv så tydeligt, præcis hvad de har fået ud af det. Måske fordi de står midt i det, og endnu ikke er fuldt bevidste om den læring de har fået. Især når de er i begyndelsen af de forandringsprocesser, de har iværksat, italesætter medarbejderne ikke umiddelbart et bedre arbejdsmiljø - i modsætning til Trioen, som er direkte involveret i projektet og derfor har større overblik over processen. Men de fortæller om større forståelse for hinandens udfordringer i hverdagen og mere og bedre samarbejde. Så ud fra mine interviews og min fortolkning af dem ser det altså ud til at Pionerprojektet nytter og gør en forskel i praksis, hvad angår trivsel og arbejdsmiljø.”

Forskellene i institutionernes vilkår har været meget store, nævner Sara Kjær, noget som naturligt nok har haft stor betydning for deres engagement. Men hendes opfattelse er at langt de fleste arbejder seriøst og kan se en mening med det. I det hele taget har det været en stor fornøjelse for deltagerne fra den forskningsmæssige side af projektet at være ude i praksis og høre om de gode historier, siger hun:

”Det er der vi får en fornemmelse af, hvad alle de tanker, der ligger bag hele projektet, er ved at munde ud i.”