Pionerprojektet.

Styrket faglighed

Af Elisabeth Lockert Lange

Slut med sladder i krogene, større nysgerrighed på hinanden og personalemøder med flere og bedre faglige diskussioner. Helt konkret et bedre arbejdsmiljø og et lavere sygefravær. Det er de iøjnefaldende foreløbige resultater af Pioner-projektet for børnehaven Poppelhuset.

Poppelhuset, en børnehave på Amager med 60 børn, var meget positivt stemt over at de var blevet valgt til Børne- og Ungdomsforvaltningens arbejdsmiljøprojekt Pionerprojektet. Som alle de 62 daginstitutioner, der var blevet udvalgt som deltagere, såkaldte pionerenheder, så havde Poppelhuset et relativt højt sygefravær.

”Vi var meget positive over for, hvad der skulle ske, og vi har været meget inspireret af seminarerne. Vores i alt otte indsatser er kommet til undervejs i forløbet”, fortæller pædagogisk leder Hanne Poulsen og kaster sig ud i at beskrive dem alle, hvoraf nogle er små, andre er store og grundlæggende for den forandring, de har oplevet i børnehaven. For forandring er der, et langt bedre arbejdsmiljø, en anden ånd i huset, en anden måde at tale sammen på – og et næsten halveret sygefravær sidst de målte.

Et fælles træk for nogle af indsatserne er at bedre planlægning og struktur i forhold til møder giver plads til øget faglighed og flere og bedre pædagogiske diskussioner. Inspirationen har de fået fra både Pionerprojektet og en naboinstitution i klyngen.

Det gælder stuemøderne, hvor de tidligere havde problemer med at få placeret dem i mødetiden. Det blev om aftenen, ofte sent og til tider slet ikke. Stuemøderne er nu lagt i skema, så hver stue holder møde en time hver anden uge.

”Det betyder at mødet nu er et ordentligt planlægningsmøde, men det kan kun lade sig gøre, fordi medar-bejderne også har deres pause i det tidsrum. Der er brug for disse møder, så stuerne kan gå ordentligt i dybden med deres pædagogiske planlægning. Vi har også lavet en fast dagsorden, en struktur som sikrer at man kommer alt igennem og ikke så let bliver afledt”, siger Hanne Poulsen og tilføjer:

”Fordelene er tydelige: vi får talt om de børn, der skal tales om, det betyder noget for fagligheden. Tanken er at jeg som pædagogisk leder også skal deltage på nogle af møderne, så jeg kan følge med i, hvad der sker og komme med indspark.”

Planlægning og struktur

De har også forbedret strukturen i forhold til de infomøder, de holder om de praktiske ting i børnehaven. Her deltager en medarbejder fra hver stue foruden medarbejdere fra rengøring og madlavning. Før Pionerprojektet havde de et møde en gang om ugen men uden rengøring og køkken.

”Det var ikke til at gennemføre på grund af manglende tid. Nu holder vi et møde en gang om måneden, hvor vi holder fast i det. Hellere ordentligt og færre. Det giver bedre planlægning, og det betyder at disse møder også bliver personalemøder for medarbejderne i rengøring og madlavning”, siger Hanne Poulsen.

Denne struktur aflaster på sin side personalemøderne, så der er plads til mere faglighed på disse møder, som er der, hvor de diskuterer pædagogik, faglighed og politikker.

”Vi har aftalt at alle medarbejdere, pædagoger som pædagogmedhjælpere, deltager aktivt. Derfor kan man også blive spurgt direkte om, hvad man synes. Stuerne skiftes til at komme med oplæg om emner, og vi har besluttet at vi ikke tager beslutning om større ting på samme møde. Hvis det er noget der vedkommer alle, så tager vi en tænkepause. Vi har tidligere taget lidt for hurtige beslutninger om ting, som vi så måtte tage op igen.”

Til at samle det hele og give overblik har de udformet en årsoversigt over hele årets mange møder som medarbejder og som leder. Så får de det hele med og alle medarbejdere kan se, hvornår der er plads til at de kan foreslå noget på årsplanen.

”Det giver alle en god fornemmelse af at have styr på det.
En slags huskeseddel.”

Slut med sladder

En indsats, som har betydet virkelig meget for deres arbejdsmiljø, er den kommunikationspolitik, eller sladderpolitik, som de i fællesskab har vedtaget.

Den virker, og den har betydet meget for arbejdsmiljøet, vurderer Hanne Poulsen.

”Vores udgangspunkt er anerkendende kommunikation, at have god forståelse for hinanden, at være ydmyge over for hinanden og nysgerrige på hinanden. I politikken er der også regler for kommunikation og sladder, nemlig at hvis nogen fortæller én noget om en tredje, så har man medansvar for at det bliver sagt til rette vedkommende. Og det sker nu: man tager samtalen med det samme, og ofte er det en misforståelse, men måske er det noget man er kritisk overfor. Uanset så bliver det taget op og sagt på en ordentlig måde.”

Det at der ikke bliver snakket i krogene, men at man i stedet er nysgerrig på hinanden og spørger ind uden at tage stilling på forhånd, det giver et bedre arbejdsmiljø, det er hun overbevist om.

”Det fik vi for alvor realiseret gennem Pionerprojektet.”
Af mindre, men ikke desto mindre vigtige, indsatser er en forventningsafstemning med forældrene. Det er især de nye forældre, det er vigtigt i forhold til, så de kender forskellen på, hvad vuggestuen kunne og gjorde, og hvad børnehaven kan og gør.

”Egentlige dilemmaer kan vi så tage op på forældremøder, hvor vi oplever at forældrene er interesserede og selv kommer med idéer og forslag.”

Poppelhuset har indført en ordning med en akutdag, hvor man samme dag kan ringe ind og bede om en fridag.

”Det har folk taget rigtig godt imod, og det nedsætter sygefraværet. I en periode fik vi næsten halveret det, men præcis hvordan det ligger nu med den megen influenza, ved vi ikke. Heller ikke den præcise grund, måske er det flere af tingene kombineret.”

Undervejs i Pionerprojektet er hele personalegruppen også blevet uddannet i ergonomi af Arbejdsmiljø København. Og som den sidste indsats lægger de op til mere socialt samvær, frivilligt naturligvis, men pointen er at alle er inviteret med.

Hanne Poulsen vurderer:
”Alle indsatserne er vigtige for arbejdsmiljøet og for fagligheden, men måske er kommunikationspolitikken den, som har betydet allermest. Men også det styrkede faglige indhold på personalemøderne er rigtig vigtigt, for det tilfredsstiller folk på en anden måde. Og også planlægning er vigtigt… alt sammen er med til at give et bedre arbejdsmiljø.”

Hvad beskriver jer nu?

Hun svarer prompte:
”Den glade medarbejder. Her er der mulighed for at lave et godt stykke arbejde. Og det gør man, når man er glad for at gå på arbejde. Vi vil gerne udvikling og faglighed, og vi er blevet meget mere bevidste om det under arbejdet med Pionerprojektet.”