Hvorfor ikke tænke nyt?

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

En stor konference satte fokus på både de forskningsmæssige, politiske og faglige aspekter af skolereformens oplæg til heldagsskole. Modstanden var massiv. Som Line Riiskjær Høi fra facebookgruppen ”Forældre mod den nye folkeskolereform” sagde, så repræsenterer reformen ”et voksent arbejdsliv forklædt som børneliv.”

De spiller med åbne kort, arrangørerne af konferencen Frie børn leger bedst – en lang skoledag stjæler børns fritid og frihed. Med den titel har politikere, deltagere og debattører vidst, hvad de gik ind til, da de sagde ja til at sidde i debatpanelet.

De er da også i klart mindretal, de tre regeringspolitikere fra Socialdemokraterne, Radikale og SF i deres forsvar for den heldagsskole, som de har udtænkt og fremlagt i Folketinget.
Resten af det store debatpanel taler mest imod skolereformen.

Og de er der alle sammen, repræsentanterne fra de politiske partier, fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre, Konservative. Foruden de pædagogiske organisationer, LFS, BUPL Hovedstaden og PLS og forældrerepræsentanter, FOLA, KFO og Forældre mod den nye skolereform. Disse organisationer er samtidig arrangører af konferencen.

Et gennemgående budskab er: hvorfor ikke tænke nyt?
Rigtig nyt. Som det påpeges flere gange både fra panelet og salen, så er skolereformen ikke nytænkning, mest er det mere af det samme med lidt krydderi i form af aktiviteter, såsom partering af en den stakkels ofte omtalte ged.

Tabet ved skolereformen er til gengæld stort for børnene.
Som FOLA udtaler i den medfølgende pressemeddelelse, så er det en stor misforståelse at tro, at skole, sfo, fritidshjem og klub er det samme, og at den længere skoledag derfor ikke har betydning: ”Skole er pligt, mens fritidshjem, sfo og klub er fritid. Adskillelsen er vigtig, fordi børn også har brug for at vide hvornår de har fri, ligesom de har brug for at opleve, at fritid er forbundet med frihed til at vælge og selv træffe beslutninger.”

FOLA peger på de kreative og innovative kompetencer der udvikles i fritidsinstitutionerne, bl.a. gennem de venskaber og fællesskaber på tværs af skel. Så er temaet slået an, og det har ingen ligheder med aktivitetstimer i skolen.

Forskningen

Forarbejdet til debatten er grundig. Overskriftens påstand kvalificeres af tre forskeroplæg, som hver især kritiserer skolereformen set fra deres forskning.

Pernille Hviid, forsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har fokus på børnenes indbyrdes relationer og sociale liv. Hun peger på det utopiske i at man kan flytte leg over i aktivitetstimerne, som jo er i en undervisningssammenhæng, og stadig tro at det er leg.

”Holdningen er at børnene skal lege det, vi gerne vil have at de lærer. Men leg er frivillig. Og man kan ikke tvinge børn til at lege hvad de ikke synes er leg”, understreger hun.
I legen er der nogle fantastiske, som-om aspekter, i leg kan man forestille sig alt.
”Fantasilege er ustyrlige, og derfra undersøger børn verden og skaber deres egen identitet.”

Hun beskriver et eksempel, to drenge som leger urtemedicinforskere.
”I legen er der en fortælling om hvem de kunne tænke sig at være. De bygger en historie op og lærer hinanden at kende. At være venner og lege sammen er to sider af samme sag. De deler drømme og forestillinger og går meget tæt på hinanden. De udtrykker sig intenst, når de leger sammen, og min forskning viser at venskaberne mister dybde, når de ikke leger mere.”

Hun ser også med bekymring på at de aldersblandede grupper vil forsvinde med reformen. Disse fællesskaber er vigtige for både de børn, der har status og ses op til på grund af alder, og de børn som lurer på de lidt ældre og imiterer dem.

”Dette er en vigtig udviklingsmotor, og at gøre indhug i disse grupper er ingen lille sag. De store udvikler og påtager sig lederskab for de yngre, omsorgsfuldt og fornuftigt. De små får en rigere leg, rigere sprog og lader sig opdrage af de større, får læring fra dem. Vi fattiggør børnelivet, hvis de kun er sammen med nogen, der er ligesom dem selv.”

Legen

Lars Geer Hammershøj er også forsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han forsker især i dannelse og kreativitet, og hans grundlæggende bekymring er at heldagsskolen bliver ensidig.

I aktivitetstimerne er intentionen at tage det bedste fra fritiden og flytter over for at styrke undervisningen.
”Logikken er altså at fritidselementerne er et middel til at støtte undervisningen, ikke en værdi i sig selv. Men den frie leg, som er et mål i sig selv, er dannelses- og kreativitetsprocesser.”

Dannelse er at danne sig til menneske, til personlighed, måden man socialt forholder sig til sig selv og til verden. Det er ikke kompetencer, snarere måden man anvender dem på.
Kreativitet er at skabe noget, som ikke var der før.

”Det er helt centralt i leg og kan kun foregå i frihed.

Aktivitetstimerne er blot fagligt understøttende, hvor leg og bevægelse reduceres til et middel for læring. Hvis man ikke har blik for de frie aktiviteter, så bliver heldagsskolen ensidig.”

Leg er et godt eksempel på både dannelses- og kreativitetprocesser.
Man overskrider sig selv, forholder sig på nye måder, man er ikke bare sig selv, man skaber et imaginært univers, og man er der sammen med andre.

”Et andet grundlæggende problem er at man ikke spørger, hvad reformen er svaret på. Hvad skal børnene blive bedre til? Hvad har de brug for at lære og kunne i fremtiden? Det er det uddannelse handler om, og det er helt uafklaret. Faglig viden og færdigheder, ja. Og sociale og personlige kompetencer, ja. Men det er ikke tilstrækkeligt, man har brug for at kunne danne sig, åbne sig og forholde sig på nye måder.”

Han peger på det han kalder to nye ”normalvanskeligheder” i skolen: at børnene er lukkede over for det fremmede, det ikke genkendelige og at motivationen, lysten til at lære, falder.
”Kreativitet og leg er vigtigere end nogensinde, leg lærer os at være sammen om kreativiteten, at arbejde sammen innovativt.

Måske er det vigtigste det de lærer i fritidsinstitutionen.” Han spørger provokerende: ”Handler dette bare om at kineserne kommer?”

Tiden

Søs Bayer, rektor på Det fri gymnasium, efterlyser den forskning, som nogle politikere påstår understøtter heldagsskolen, når nu al anden forskning peger præcis modsat. Hun får i parentes bemærket ikke noget konkret svar i løbet af konferencen på, hvor denne forskning gemmer sig.

Hun efterlyser også de ord som tidligere var en del af folkeskolen: medansvar og pligter i sammenhæng med åndsfrihed og demokrati.

”Nu handler det om flere timer, mere og bedre undervisning, øget trivsel og styrket faglighed. Børnene skal blive så dygtige de kan blive. Men gør de ikke det nu? Skolereformen bygger på en forestilling om at det der er nu ikke er godt nok.

Men den forskning, der hævder det, er tvivlsom, mens anden forskning peger på at flere timer ikke nødvendigvis maksimerer indlæring og læring. Social skævhed mindskes heller ikke gennem skolen, den kan ikke kompensere for årsagerne.

”Skolen er ikke en trylledrik som kompenserer for ulighed, som tværtimod er stigende. Den er ikke et teknisk fix, da problemerne handler om økonomi og sociale vilkår, og de skal løses af den vej. Og skolen handler også om selvstændighed og myndighed og relationer, ikke blot om børn som reproducerer viden men om børn som værdige deltagere i dannelse af demokratiet. Hvorfor er det ikke interessant?”

Hun argumenterer at skolereformen reelt opererer med et indlæringsbegreb, ikke et læringsbegreb.
”Men børn lærer ikke af undervisning, skolen forsøger blot at tilrettelægge, hvornår læringen sker. Og den sker hele tiden, og helt uforudsigeligt.”

Debatten

Hvorfor ikke tænke nyt?
Sådan bliver der sagt flere gange med forskellige ord undervejs i debatten, fra deltagerne i salen og fra deltagerne i panelet. Hvorfor blot mere af det samme? Og hvorfor dog overhovedet mene at det er nødvendigt at forlænge børnenes arbejdsdag.

Som nævnt står de tre repræsentanter fra regeringspartierne lidt alene i deres totale tilslutning til skolereformen. Andre deltagere var mere tvivlende, nogle meget kraftigt imod. Her er et udpluk af panelets oplæg og svar på spørgsmål fra salen:

Lotte Rod, medlem af Folketinget for de Radikale, gentager egentlig mest de positive ord som allerede har ledsaget udspillet: ny ramme, mere varieret dag, pædagogerne skal spille en større rolle og bidrage med deres faglighed, flere aktiviteter med ind, mere fordybelse og gæstelærere. Og så tilføjer hun at hun gerne ser partnerskaber, hvor skolen åbnes mod lokalsamfundet. Derimod siger hun intet om den forskning der argumenterer for heldagsskolen, eller hvorfor det lige er heldagsskolen, der skulle give variation og fordybelse.

Troels Ravn, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, ønsker med reformen at skabe nye helheder og aktivere børnene med teoretisk viden kombineret med praktisk anvendelse.

Han vurderer at skolen nu svigter for mange børn, for få børn får positive oplevelser.
”Der er ikke tale om mere af det samme, men en helt ny skole med nyt indhold. Vi får noget som løfter alle børn, giver helhed og et udvidet læringsrum. Og det præcise antal timer er til forhandling.”

Klaus Mygind, kandidat til Borgerrepræsentationen for SF, afviser at det skulle være ufrit at være i skole. Tværtimod ser han uddannelse som frihedsskabende. Han tror at der er behov for mere helhed, fordybelse og nye former, og han tror på at skolereformen kan give dette.

”Helhedsskolen skal ske i tæt samarbejde med pædagoger og fritidshjem, så faglighederne kombineres og man sætter nye ting sammen i en kreativ proces.”

Rosa Lund er medlem af Folketinget for Enhedslisten. For hende er den vigtigste opgave at bryde den negative sociale arv, og det mener hun ikke at heldagsskolen kan.
”Dette handler ikke om de børn, som får svært ved at nå deres ballet om eftermiddagen, det handler om de børn som har det svært i skolen. De vil få det endnu sværere, for netop disse børn har brug for et sceneskift og for at opleve at de kan være gode til noget andet. Og jeg mener sagtens man kan lave en helhedsindsats uden at børn er i skole hele dagen.”

Alex Ahrentsen er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.
I modsætning til fortalerne for skolereformen kender han udmærket den ”forskning”, der underbygger reformen:
en rapport fra Rambøll af 12 heldagsskoler. I de fem klarede eleverne sig bedre, i de fem klarede de sig dårligere og i to var der ingen forskel.

”Reformen vil gribe voldsomt ind i børnenes fritid. Fx går 70 pct. af musikskoleelever til undervisning om eftermiddagen.
Dansk Folkeparti ønsker at adskille undervisning fra 8-14 og fritid bagefter. Men der kan gerne være plads til aktiviteter som pædagogisk redskab i undervisningstiden.”

”Skolen er et lærested, ikke et værested”, lyder det fra Karen Ellemann fra Venstres folketingsgruppe. Hun præciserer at Venstre ikke støtter en obligatorisk heldagsskole, med en skoleuge på 37 timer og en opdeling i faglige timer og aktivitetstimer.

”Men Venstre vil gerne løfte det faglige niveau, vi har brug for bedre og mere undervisning. Og størst mulig frihed til skolelederne. Vi skal turde have ambitioner.”

Thorsten M. Gregersen, Liberal Alliance, spidskandidat til kommunevalget i Vordingborg, ønsker at sætte det faglige rum fri og i stedet stille krav til resultatet.
”Det kan blive en meget lang arbejdsdag uden tid til selvvalgt fritidsliv for de 13-15 årige, især dem med langt til skole. Og i forhold til finansiering vil der mangle millioner i kommunerne i forældrebetaling, når tiden i fritidsordningen bliver så kort at forældrene ikke gider betale det. Men hvorfor ikke integrere de spændende forslag i reformen i skolen allerede nu? Og så lade børnene selv disponere deres egen fritid.”

Casper Strunge, folketingskandidat for Konservative, siger:
”Præmissen for skolereformen er en kritik af lærerne.
Løsningen er at fjerne alle de opdragende opgaver, som ikke hører hjemme i skolen. Og hvor lærer de mon egentlig mest, i skolen eller i fritiden?”

En værdikamp

Vi lader de faglige organisationer og forældreorganisationerne få det sidste ord.

Line Riiskjær Høi, som har startet facebookgruppen ”Forældre mod den nye folkeskolereform”, kalder skolereformen ”et udokumenteret eksperiment”, al den stund forskningen ikke støtter op om den.

”De mange timer er et indgreb i børnenes tid. Det er et voksent arbejdsliv forklædt som børneliv. Jeg vil ikke lægge børn til.”

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand FOLA, Forældrenes Landsforening, er på samme linje. Hun præciserer at fritidshjem og skolefritidsordninger er netop det: fritid, selv når det finder sted i samme lokaler som skolens.

”For børnene kan selv bestemme og selv vælge – understøttet af pædagogerne. Børn har ret til at være børn og have egen tid at lege i.”

BUPL Hovedstadens næstformand Nina Hemmingsen har ét fokus: det gode børneliv. Og i det hører også fritid som selvstændigt element med, der hvor børn gør livet til deres eget, som hun siger:
”Det er vanskeligt at høre på, at det forskerne siger om læring i fritidsinstitutionerne ikke bliver taget til efterretning. Vi ved at vi ikke kan lave det pædagogiske arbejde i skolereformens rammer. Det kan være planlagte aktiviteter eller spontant opståede, men det er børnenes aktiviteter og venskaber.

Det kræver uplanlagt tid til rådighed, og hvor bliver den tid af, hvor de skal danne sig selv sammen med kammeraterne?”

LFS’ næstformand Jan Hoby, opfordrer deltagerne, især de som går ind for skolereformen at spørge hvordan vi som voksne vil have det med en dag som ikke er opdelt i arbejde og fritid. Han undrer sig – lidt sarkastisk – over at det kun er børn, der ikke skal have retten til at have fri. For det er en værdikamp om børns ret til frihed, siger han.

”Hvis vi skal tænke virkelig nyt? Hvis man nu valgte at genansætte de 6000 afskedigede lærere, sætte skolealderen op til syv år og lade dem gå i fritidshjem fra de er fem og et halvt år sammen med masser af pædagoger. Det vil virkelig være revolutionerende.”