Leder

Af Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS

Valgløfter og makværk

Valgkampen har udviklet sig til en ren gavebod, hvor statsministeren med højre hånd uddeler milliarder til landets børnefamilier. Samtidig har regeringen med venstre hånd skrevet et lovforslag om en ny pædagoguddannelse, der i øjeblikket er i høring. Og her er der ikke en eneste lille gave at få – tværtimod.

Forslaget er visionsløst og giver ingen svar på, hvordan pædagoger skal forholde sig til udfordringerne på det pædagogiske område nu og fremover. Lovforslaget er fyldt med faktuelle fejl, der strider mod hinanden. Samtidig bemyndiges ministeren til efter lovens vedtagelse at beslutte en lang række afgørende forhold omkring uddannelsen; fx hvad de enkelte fag overhovedet skal rumme. Der remses blot en lang række fag op. Det betyder, at den til enhver tid siddende minister udenom Folketinget kan ændre helt og aldeles på uddannelsen. Tilsammen betyder det, at ingen partier i det nye Folketing kan vide, hvad det er, de om kort tid skal tage stilling til. Det er beskæmmende og udemokratisk i sig selv.

Samtidig retter forslaget ikke op på nogen af de forhold, der har været kritiseret i uddannelsen. Tværtimod. Fagrækken er den samme som i dag. Faget dansk gøres alene til et spørgsmål om sprogstimulering. Integration af børn og voksne med anden etnisk baggrund skal ske uden dialog. Praktikkerne synes at skulle foregå løsrevet fra teoriundervisningen. Og indførelsen af nye specialiseringsmoduler kan betyde, at det socialpædagogiske arbejde risikerer at ende som et alt for snævert og isoleret felt i uddannelsen.

Sidst men ikke mindst skal én af de to lønnede praktikker erstattes af en SU-financieret. Alt tyder på, at regeringen ikke har skaffet midler til at finansiere det, og så kan regningen kun sendes ét sted hen: til kommunerne – og dermed til institutionerne.

Det er der ikke mange gaver i. Tværtimod er forslaget en stor regning, der sendes ud til børn, børnefamilier og pædagogisk personale. Man kan berettiget spørge, om statsministeren kender regeringens eget lovforslag? Og om han kender konsekvenserne af en vedtagelse? Ved han fx at en vedtagelse kan betyde 500 færre stillinger i landets daginstitutioner? – de selv samme vuggestuer og børnehaver, som i valgoplægget blev lovet 2 mia. til kvalitetsforbedringer? Og ved han, at Undervisningsministeren barsler med planer om at forringe uddannelsen for de pædagoger, der skal løse fremtidens opgaver med børn, unge og voksne i de pædagogiske tilbud?

Når dette nummer af LFS Nyt udkommer kender vi udfaldet af valget. Lad os håbe, at vi i det mindste får en regering, der tør stå ved løfterne om at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet og i de pædagogiske tilbud.