Mistrivsel

Af Elisabeth Lockert Lange

Hvilke signaler fra børn skal fagpersoner som pædagoger være opmærksomme på?

Konsulent Gitte Jakobsen har en lang liste, men understreger at signalerne først og fremmest er signaler på mistrivsel: "Vær forsigtig med at drage konklusioner, mange børn udviser nogle af disse symptomer uden at det skyldes seksuelle overgreb. Lad det være én blandt flere mulige hypoteser. Under alle omstændigheder er tidlig opmærksomhed på mistrivsel vigtig. Notér dine konkrete iagttagelser ned. Og hold altid beskrivelse og din vurdering adskilt."

Generelt er signalet en seksualiseret adfærd, som ikke er svarer til barnets alder, modsat den normale seksuelle adfærd: at gå på opdagelse.

"Hvis barnets udforsken strækker sig ud over en lang periode, så bør man stille spørgsmål til, hvorfor barnet har det behov. Se på barnets motivation, er det ud fra nysgerrighed eller et forsøg på kontrol, er relationen til de andre gensidig fælles interesse eller er det ulige magtforhold, er aktiviteterne alderssvarende eller er de kopier af voksensex, er der munterhed og lyst i det eller er der vrede, overmagt, skam og angst."

Børn viser seksuelle overgreb på forskellige måder, de små gennem leg, tegninger og adfærd, de større holder det ofte for sig selv, men betror sig måske til en ven.

"Hvis I er bekymrede så observér barnets adfærd, dets tegninger osv. Læg mærke til om temaer gentages, fx kønsdele eller en magtrelation. Lav temaer om kroppen, lad det indgå at man har ret til at sige nej til det, man ikke vil med den. Hvis I har en egentlig mistanke på grund af konkrete signaler eller udsagn, så kontakt jeres leder. Hvis jeres leder affærdiger jer, så har I skærpet indberetningspligt til at handle.

Fysiske symptomer på seksuelle overgreb for børn mellem 0-6 år:

• barnet følger ikke den normale vækstkur ve, men ligger over eller under - unaturlig rødmen elle flænger ved vagina, endetarm og mundvige
• uforklarlige underlivssmerter og udflod
• meget hyppig masturbation

Psykiske tegn på mistrivsel for børn mellem 0-6 år:

• depression
• kontaktløshed
• angst
• skrigeture

Sociale symptomer på mistrivsel for børn mellem 0-6 år:

• barnet er i magtstyrede relationer
• barnet har uventede og avancerede seksuelle ord og lege
• det er angst for berøring eller meget klæbende
• det undgår øjenkontakt
• det er meget flirtende med voksne

"Tal med forældrene om jeres bekymring for barnets tilstand og udseende. Vis at I har observeret dets mistrivsel, men tal ikke om seksuelle overgreb. Og når I taler med de helt små som mistrives, så giv dem forudsigelighed. Fortæl dem hele tiden hvad der skal ske og brug ord som passer til barnets alder, så de er trygge. Og bekræft dem i at det er i orden at sige nej."

Fysiske signaler på seksuelle overgreb på børn mellem 7-12 år:

• de samme som for de små
• barnet tisser og laver i bukserne
• det har smerter ved afføring
• begyndende underlivssygdomme
• psykosomatiske symptomer som under livssmerter, migræne, hovedpine eller mavesmerter

Psykiske signaler på mistrivsel for børn mellem 7-12 år:

• de samme som for de små
• selvdestruktiv adfærd (de kan ikke mærke sig selv)
• manglende identitetsfølelse (prøver grænser af)
• kredser om selvmord
• opgivenhed
• stærk skyldfølelse
• forsøg på at holde tidspunktet for de første tegn på pubertet tilbage
• søvnproblemer - spiseforstyrrelser

Sociale signaler på mistrivsel for børn mellem 7-12 år:

• påfaldende ændringer i reaktionsmønste ret fx tavshed eller konfliktsøgen
• indlæringsvanskeligheder
• underlegenhedsfølelse
• udsat for mobning
• køber venner med slik
• seksuelle identitetsproblemer
• flirt med voksne forstærkes

"Et seksuelt overgreb er et voldsomt tillidsbrud, og børnene reagerer med angst, mistillid, vrede, aggression eller magtesløshed. Og skadevirkningerne også på lidt længere sigt er store. Barnets seksualitet traumatiseres, og det seksuelle kan blive forbundet med aggressivitet og smerte. Barnet får et negativt selvbillede, føler sig magtesløs og invaderet. Dets evner til at mestre situationen bliver sat ud af kraft", siger Gitte Jakobsen og fremhæver at børn som har været udsat for seksuelle overgreb ikke kommer fra en bestemt socialklasse, men fra en familie som ikke er velfungerende.

"Hold fokus på barnet. I skal ikke diagnosticere eller efterforske. Det er forvaltningen som skal tage stilling til politianmeldelse og koordinere med de andre samarbejdspartnere. Og anbringe hvis der skal anbringes. Jeres pligt er at underrette."

Hemmeligheden:

• Hemmeligheden, det farlige, tvinger barnet til tavshed.
• Trusler om konsekvenser ved afsløring giver barnet følelse af skyld og medansvar.
• Barnet kan opleve afsløringen som langt farligere end overgrebet.
• Børn som ikke blive troet vil ikke nødvendigvis gøre et nyt forsøg. De vil være mere indirekte.
• Hemmeligheden hæmmer deres mestring af situationen. SISO har en telefonrådgivning til fagfolk 20 77 11 20 og en hjemmeside www.siso.boern.dk

Videoafhøring

Britta Ahlmfort er politibetjent ansat i Københavns Politi og er en af de særligt uddannede videoafhørere af børn. Hun viste deltagerne på temadagen en videoafhøring af en syvårig pige, i en stil som er indfølende over for barnet, skaber tillid og som går ind på barnets behov. Hun inddrager barnets egne udtryksmidler fx tegninger. Afhøreren bevarer sin neutralitet og objektivitet i spørgsmålene, undgår ledende spørgsmål, er åben og tager udgangspunkt i det barnet siger.

Baggrunden for videoafhøringer er at skåne barnet for at blive afhørt i retten, med andre ord flytter man retsafhøringen udenfor. Derfor skal alle de personer, som skal være til stede i retten også være til stede ved en videoafhøring; forsvarer, anklager, bistandsadvokat for barnet, forvaltningsperson og evt en bisidder for barnet barnet er alle tilstede i monitorrummet. Den sigtede og forsvareren har mulighed for at stille spørgsmål til barnet gennem afhøreren.

"Københavns Kommune har en handleplan i disse tilfælde. I ser børnene, det må I forholde jer til og tage ansvar for. I skal ikke tvivle på det I ser, og I må tro på at vi gør det bedst muligt. Og så må I forholde jer til, hvordan I kan dække hinanden af i personalegruppen, så mænd ikke bliver jaget væk fra området!"

Britta Ahlmfort understregede at det er vigtigt at pædagogen ikke spørger spontaniteten væk.

"Barnets troværdighed forsvinder, når det er blevet spurgt om det samme igen og igen. Vi kan godt høre når pædagogen eller forældrene har været ind over. Og vi taler med barnet om det."

Afhøringen skal ske inden for syv dage fra anmeldelsen. Af hensyn til alle parter.