Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Vippeordningen:
Vip planen af
Med den opfordring mødte 400 pædagoger, medhjælpere og forældre medlemmerne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på vej til deres udvalgsmøde den 19. januar for at diskutere forvaltningens forslag til en vippeordning for daginstitutionerne. Det lykkedes delvist – udvalgsmedlemmerne besluttede at udsætte beslutningen om en vippeordning.
Den såkaldte vippeordning er en budgetmodel for daginstitutionerne i København. Udfra det gennemsnitlige antal børn set over hele året besluttes det, hvordan det faktiske børnetal kan svinge hen over året. Hver bydel får en fælles budgetudmelding. Hvis der er en belægning på under 100 pct. set over hele året, bliver alle institutioner nedskrevet med en vis procentdel. Men der er store udsving i de enkelte institutioner, typisk er børnetallet højest på det tidpunkt af året, hvor daginstitutionerne er mest belastede, nemlig om vinteren. Og når det justeres hen over året, bliver det svært at fastholde personale.
Protest mod enhver tanke om vippeordninger har det ikke skortet på! Et par dage før medlemmerne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blev mødt med massiv utilfredshed og heftige bannere, var der stormøde i Grøndalscenteret med endnu flere vrede daginstitutionsansatte. Ca 500 pædagoger og medhjælpere mødte op, diskuterede og vedtog en udtalelse, hvor de afviste Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag om en vippeordning for daginstitutionerne. En vippeordning som ville betyde store beskærelser og ubærlige problemer for nogle institutioner.
Om det var truslen om det pædagogiske personales vrede ved et sådant stormøde, eller om politikerne bag vedtagelsen af Børneplanen i sin tid rent faktisk tænkte sig om en ekstra gang, det er ikke til at vide. Men natten før stormødet sendte de en pressemeddelelse ud, hvor de lovede de ansatte og organisationerne "tid til en holdbar løsning."
I pressemeddelelsen peger de på at der i øjeblikket drøftes budgetmodel mellem de pædagogiske fagforeninger og Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. En budgetmodel som skal tage højde for at der opstår tomme pladser på bestemte tider af året, når Børneplanen er helt gennemført.
"Imidlertid er drøftelserne ikke afsluttet, og partierne bag Børneplanen anbefaler derfor at der gives tilstrækkelig tid hertil. Det er vigtigt at vi får en løsning som er langtidsholdbar, og at der i det kommende forløb afsættes tilstrækkelig tid til at de tekniske problemer bliver ordentlig belyst og løst", siger partierne bag Børneplanen, Socialdemokratiet, SF, Radikale, CD og Enhedslisten. Og de slutter med at forsikre at de vil fastholde "trygheden i ansættelsen og fortsætte udviklingen af den pædagogiske kvalitetet som er fastsat i Pædagogisk Perspektivplan."
Fleksibilitet koster!
Den vundne tid skal bruges til at gøre det klart for politikerne, hvad en vippeordning, som den forvaltningen har foreslået, vil betyde for institutionerne og for personalet på institutionerne. Som en deltager retorisk spurgte på mødet: "Hvornår er pædagogisk arbejde blevet sæsonarbejde!"
Politikerne kan ikke sige at de ikke har været advaret. Institutionerne og organisationerne har fortalt dem i adskillige høringsvar at deres to hellige køer, pladsgaranti og forældrenes frie valg, uværgerligt vil betyde tomme pladser. Fleksibilitet koster!
Når Børneplanen og pladsgarantien er slået fuldt igennem, vil der være op til 2.500 tomme pladser over året. Udsvinget vil især give pres i forårsmåneder og efterår. I nogle bydele mindre, i andre mere.
Pladsgaranti kræver at der står tomme pladser. Forældrene skal jo kunne tilbydes en plads på et hvilket som helst tidspunkt, og forældre skal oven i købet i nogen grad kunne vælge hvilken plads. Problemet opstår for alvor, når udgiften til projektet føres ud i institutionerne.
Når problemstillingen flyttes fra centralforvaltningen ud til den enkelte institution kræver det solidaritet af institutionerne, peger Britt Petersen på: "Overvejhvordan det rammer jer, og om I er med til at gøre det vanskeligere for naboinstitutionen. For hvis en institution tager ekstra børn ind, så påvirker det naboinstitutioner, så de har svært ved at nå deres antal. Der skal fællesskab og solidaritet til."
Solidariteten var da også tydelig på mødet med ansatte fra de pædagogiske organisationer, hvor 181 af LFS’ F&A institutioner var repræsenteret, mange med to deltagere.
Klart forbehold fra organisationerne
Organisationerne har løbende forhandlet med forvaltningen. En teknikergruppes analyse dokumenterer et meget stort udsving institutionerne imellem, men effekterne af disse udsving har der ikke været tid til at analysere på, og det har organisationerne sagt til politikerne.
Forvaltningen har ikke udarbejdet noget forslag, der viser hvilke personalemæssige og pædagogiske konsekvenser en vippeordning vil have. De har med andre ord ikke inddraget den viden, der er på institutionerne, heller ikke hverken det pædagogiske argument eller de personalemæssige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
En vippeordning vil være et markant brud med intentionerne om kvalitet i Børneplanen, og det vil ikke være muligt at bevare den eksisterende. Effekten vil desuden være meget tilfældig for det enkelte barn, og det vil ikke være muligt at give samme omsorg på alle tidspunkter.
Alt det skal med i overvejelser om en model, mener de pædagogiske fagforeninger, fagforeninger, som tager et klart forbehold. Forslaget er ikke gennemarbejdet nok, og kommunen kan ikke gennemskue konsekvenserne: dårligere vilkår for både børn og ansatte, større krav til lederne om planlægning, problemer med at rekruttere personale til institutioner med en høj vippe for blot at nævne nogle.
Tidsplanen har provokeret mange, den har været presset, og der har været for lidt information. "Var det intentionen at indføre det her mellem jul og nytår?" blev der sarkastisk sagt på mødet. Nogle fik forslaget den 4. januar med svarfrist den 12. Ikke alle har haft mulighed for at samles og diskutere det. Alt sammen opleves som en mangel på respekt for institutionerne.
Tiden skal bruges
Der er meget at gøre i den tid, udsættelsen af beslutningen har givet. Politikerne skal kende konsekvenser af deres beslutninger både personalemæssigt og pædagogisk. Der skal lægges pres på politikerne, inden beslutningen skal tages. Underskrifter skal indsamles, indlæg skal skrives.
Forældre skal inddrages og forklares, hvad deres frie valg og pladsgaranti koster af kvalitetsforringelser på institutionerne, pædagogisk og medarbejdermæssigt.
"Det er vigtigt at gøre politikerne opmærksomme på at der er skåret ind til benet, både sommer og vinter! Planlægning og oprydning bliver der ikke tid til. Og hvordan skal vi budgetstyre på denne måde?", kom det fra salen.
"Når der nu er færre børn og tomme pladser, så lav dog nogle af dem til basispladser. Det er der brug for, for der går mange børn i institutionerne, som burde have særlig omsorg", lød en opfordring. "Der skal ikke spares på børn. Og vi har opbakning fra "de vise mænd", som har dokumenteret at vilkårene i institutionerne ikke er gode nok. Væk med vippeordningen, lad i stedet børnene vippe i institutionen", supplerede en anden.
Ligesom politikerne ikke konkret ved, hvad konsekvenserne af en vippeordning er, så ved institutionerne det heller ikke ned i detaljen. Der har ganske enkelt ikke været tid endnu til at beregne det. Er det en hel stilling? En løs medarbejder der lukker huller? En leder fortalte at hun havde forsøgt at beregne konsekvensen for sin lille institution. Hun ville slet ikke kunne dække åbningstiden med det forslag, forvaltningen i første omgang er kommet med.
"Det handler ikke om teknik, men om politik, så lad også os tænke politisk", opfordrede hun.
Det tændte Britt Petersen på: "Ja lad os tænke politisk. Jo længere ind i forvaltningens plan vi kigger, jo mere smuldrer den. Politikerne må overveje nye planer for områdets udvikling, og vi kan ikke diskutere dette uden at tage et opgør med forældrenes fri valg."