Effektiv håndtering af stress:

Af Tine Sejbæk

Tal om jeres værdier!

Få diskuteret jeres personlige værdier, fordel ansvaret i institutionen og tag jer tid til at reflektere over jeres hverdag. Det giver mere ustressede voksne og dermed også mindre stressede børn, mener Jeanett Bonnichsen fra Center for Stress, der her giver nogle fif til, hvordan I skaber en mere stressfri daginstitution.

"Stresshåndtering er krævende. Vejen går gennem at reflektere og siden ændre adfærd, hvis det er nødvendigt. Og som pædagoger er det virkelig vigtigt at få diskuteret sine personlige værdier. Så man som personalegruppe har en fælles holdning til: Hvad vil vi? Og hvad magter vi?"

Det mener psykolog og direktør i Center for Stress, Jeanett Bonnichsen. Hun holder jævnligt foredrag i bl.a. daginstiutioner om, hvordan man mindsker stress for voksne og børn.

Ifølge Jeanett Bonnichsen er den altovervejende stressfaktor for børn stressede voksne. Børn er dybt afhængige af, at de voksne er nærværende, hvilket de jo ikke er, hvis de har for travlt. Og ifølge undersøgelser (BUPL og FTF, 1999 og 2000) er krav fra forældre en af de væsentligste stressfaktorer for ansatte i daginstitutioner. Pædagoger kan føle sig magtesløse, bl.a. fordi kravene kan være i modstrid med de faktiske muligheder."Nogle forældre vil gerne have særlig opmærksomhed på deres barn. Og mange ønsker også, at der foregår en målrettet aktivitet, som de kan måle dagen på for barnet. Det kan være i modstrid med stedets ressourcer, og i øvrigt med den viden, man har om, hvad børn har brug for", siger Jeanett Bonnichsen og uddyber:"Børn har brug for at få lov til at fordybe sig i legen. De skal også have oplevelser, men de behøver ikke at komme ud af huset hver dag. Det er ikke sundt at skulle afsted, så man hele tiden er på vej et sted hen og alligevelkun kan være i Zoologisk Have en halv time. Det er også vigtigt at forblive et sted i lang tid og finde roen i sig selv."

Udover krav fra forældre kan der være en divergens mellem de krav, både de almene og ens egne, der bliver stillet til den pædagogiske kvalitet, nærværet og så de ressourcer, der er til rådighed. Mange pædagoger føler sig klemte, fordi vikarbudgetterne ikke dækker det faktiske behov, samt at der f.eks. er kommet flere administrative opgaver. Mange bruger måske 50-60 % af tiden med børnene og resten på administration, og det føles frustrerende. Undersøgelser viser også, at nogle ikke føler sig klædt på til at forvalte opgaven med at lægge budgetter eller f.eks. udforme skriftlige virksomhedsplaner.

Støjen ses tit som den store syndebuk, når man taler om stress i daginstitutioner, men den kan ikke opleves isoleret, mener Jeanett Bonnichsen.

"I takt med, at man som voksen mister overblikket og bliver mere stresset, bliver man også mere støjpåvirkelig. Og i dét øjeblik, pædagogerne ikke er nærværende, støjer børnene også mere. Så det kan blive en ond cirkel."

De nødvendige diskussioner

Traditionelt set har der været kollektiv ledelse i institutionsverdenen. Men i de sidste 10-15 år er der kommet et mere traditionelt lederskab. Hvilket ifølge Jeanett Bonnichsens erfaring nogle steder kan give anledning til interne magtkampe. ”Der kan både være magtkampe på stuen, stuerne imellem og i institutionen som helhed. Hvem har mest at sige? Den med den længste anciennitet? Eller den der råber højst? Det handler meget om værdier, når man arbejder med børn. Som udgangspunkt bruger man sig selv og sine egne værdier. Udenforstående tror ofte, at pædagoger holder mange møder. Men det, der faktisk mangler i institutionslivet, er muligheden for at holde møder og diskutere i dybden, hvor man vil hen."

Ifølge Jeanett Bonnichsen er det for mange pædagoger svært at have med de værdimæssige uoverensstemmelser at gøre. Så placerer man hellere årsagen til frustrationen hos forældrene eller de manglende ressourcer.

"Men uenigheden om værdierne ligger selvfølgelig under overfladen. Og kommer til at påvirke både samspillet mellem kolleger og forholdet til børnene", siger hun. Derfor er det virkelig vigtigt at få diskuteret de personlige værdier i forhold til den pædagogiske målsætning.

"Afklarethed og en fælles holdning giver nemlig mulighed for at møde forældrekravene, som de skal mødes. Forældrene vil gerne have, at deres guldklump har det godt. Pædagogerne vil have, at alle 60 guldklumper har det godt. De skal vide, hvad de kan og kan gå med til. Så kan de møde forældrene og f.eks. sige:"Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have særlig opmærksomhed på Amanda, men det har vi ikke mulighed for i dag. Så hvis hun ikke har det godt, synes jeg, at du skal tage hende med hjem igen". I stedet for at tænke "sikke en idiot" om forælderen. At have talt tingene igennem giver en klarhed omkring, hvad man har mulighed for, og hvad der er hensigtsmæssigt. Det er ikke nogen god idé at synes, at forældrene er dumme. Man skal møde dem ud fra det mulige. Men det kræver en dybtgående diskussion internt i medarbejdergruppen", siger Jeanett Bonnichsen.For at få stressniveauet til at falde, kan det også være vigtigt, at ansvarsområderne i institutionen ikke er diffuse. At man har defineret: hvad tager ledelsen sig af? Hvor har vi som gruppe et ansvar? Og hvor har jeg som medarbejder et ansvar? "På den måde får man skilt tingene ad, så det hele ikke bare er en stor surdej, som man ikke kan gennemskue. Det skaber klarhed, som man kan bruge til at ændre adfærd - og dét er stresshåndtering!"

Lav en stille halv time

Men hvad så med børnene? For ikke at stresse institutionens børn, er det vigtigt at stille hensigtsmæssige krav til dem.

"Man skal ikke bare stille krav til børnegruppen over én kam, men det forudsætter nærvær at kunne se, hvordan man tager hensyn til den enkelte. I en stresset hverdag stiller man måske i stedet nogle fælles krav, som ikke duer for alle. Og man skal ikke tro, at børnene selv kan tage ansvar. Man skal guide dem. Selvfølgelig skal de træne selv at tage tøj på og at rydde op. Men det er ikke deres ansvar, at det sker. De voksne skal hjælpe dem", mener Jeanett Bonnichsen, der ikke går ind for selvforvaltning i den form, hvor børn f.eks. selv skal hente deres madpakker, når de er sultne. Det er for tidligt i livet at give dem det ansvar, mener hun.

Hun synes derimod, det er rigtig godt at give børn en stille halv time om dagen til afslapning. Det gælder også de store børn. Det er godt at mærke skiftet fra høj aktivitet til mindre, at mærke kroppen blive stille.

"Så bliver barnet opmærksom på kroppen og på, hvordan den har det. Det er også med til at forfine sanseapparatet", siger Jeanett Bonnichsen, der i sin tid sammen med Gideon Zlotnik var med til at lave et projekt, hvor man indførte afspænding som et fast programpunkt i nogle daginstitutioner. I praksis kan man gøre det med et afspændingsbånd eller f.eks. stille musik.

"Det vigtige er, at de voksne får skabt nogle rutiner. F.eks. kan man ligge på gulvet og lytte til musik i den halve time. Man kan også have en halv time, hvor man ikke må snakke og løbe rundt, hvor man bare skal lave stille ting som at tegne. Det handler om, at tempoet bliver sat ned i en halv time af dagen. Det er jo en fryd at få lov til at ligge ned og slappe af, og langt de fleste børn vil nyde det. Der vil være enkelte, der ikke kan finde ro, men de kan sidde og tegne eller læse i et blad imens. Bare de er stille", siger Jeanett Bonnichsen og pointerer, at de voksne selvfølgelig også skal være med. De er rollemodeller og har desuden brug for en pause selv.

Daglig reflektion

For at mindske sit eget stressniveau kan man som ansat i en institution f.eks. skabe en rolig stemning hjemmefra.

Det kan man bl.a. gøre ved dagligt at reflektere. Hvis man får reflekteret over f.eks. "Hvad skete der i dag?", giver det mulighed for at skabe en løsning på det, man er utilfreds med.

"Handlededet, der skete, om mig? Eller var det, jeg blev udsat for, urimeligt?" Så man bliver medskaber af det gode, psykiske arbejdsmiljø. Også konflikter kan give stress - og konfliktløsning på arbejdspladsen handler om dialog og refleksion, mener Jeanett Bonnichsen.

"Man må se på "Hvad går konflikten ud på? Hvad er mine behov? Hvad er dine behov? Kan vi mødes?" Ellers må man have en tredje person til at hjælpe. En konflikt må ikke køre for langt, for det påvirker for negativt i hele institutionen og spreder sig til børn og forældre."

Hun mener også, at en måde at mindske sladder og konflikter på netop kan være at få fordelt ansvaret.

"Desuden kan man sætte fokus på: hvad gør sladder ved os? Og hvad sker der, når vi i stedet for er åbne og kan grine sammen? Så giver man det mening at fjerne sladderen. Og hvis man fjerner sladder, mobning og chikane, sænker man angstniveauet på arbejdspladsen."

Gør de fysiske rammer mindre stressfyldte

Man kan naturligvis mindske institutionens støjniveau ved at se på fordelingen af børn ude og inde. Det ændrer støjniveau og indeklima, når man ikke er for mange inde. En anden mulighed er at anskaffe sig en støjmåler. Men det er ikke løsningen på alle problemer, mener Jeanett Bonnichsen."Når man måler støjen i vuggestuen, og øret begynder at lyse rødt, ved de store vuggestuebørn godt, at nu skal man hviske. Men i børnehaverne kan der godt gå sport i, hvor meget man skal råbe for at få øret til at lyse. Så om det har en stor effekt, ved jeg ikke. Jeg ser mere støjøret som et instrument til at skabe opmærksomhed på støjen. Men jo mindre, der er brug for den slags tiltag, jo bedre. Jeg vil hellere have, at roen ligger i kulturen. Når de voksne slapper af, smitter det af på børnene. Det er fint nok med hjælpemidler, men man skal sætte ind på kulturen i medarbejderstaben, hvis det skal batte."

Med hensyn til de fysiske rammer handler det også om, at man arbejder på at institutionen bliver sådan, som man gerne vil have den. Så den fremstår rar og dejlig.

"Jeg har f.eks. kontakt med en institution for fysisk handicappede, hvor de har nogle vældige problemer med at få de tekniske installationer, de har brug for. Det kan også være en stressfaktor, hvis man f.eks. i vuggestuer oplever, at puslebordene ikke fungerer. Og så er det måske de problemer, man skal prøve at løse først", siger hun.

Stress blandt pædagoger

Undersøgelser fra 2001 og 2002 viser, at 34 pct. af pædagoger melder om stress i en eller anden grad. Pædagoger har i gennemsnit 10,4 sygedage pr. år., hvilket er det højeste inden for FTF’s medlemsskare.