Seksuelt overgreb mod børn

Hold fokus på barnet

To eksperter fra Videnscenter for sociale indsatser ved seksulle overgreb mod børn giver bud på, hvilke tegn der typisk kan antyde at et barn er udsat for seksuelle overgreb. De samme symptomer kan også have andre årsager. Uanset årsag er de tegn på mistrivsel, og det bør man som pædagog være vågen overfor og gøre noget ved det. Se ikke spøgelser alle vegne, men vær heller ikke blinde, er deres råd.

Man kan aldrig med sikkerhed vide at et bestemt tegn eller symptom hos et barn betyder, at det har været udsat for et seksuelt overgreb.

Konsekvenserne er så store for barnet og familien, uanset om pædagogen handler på sin bekymring eller ikke. Og tvivlen er der, for hvordan kan man være sikker på at man aflæser signalerne rigtigt? Hvad er pædagogens rolle? Og hvordan taler man som pædagog med et barn om en mistanke uden at præge det med ens egne forestillinger?

Man kommer langt med viden og indsigt, men den grundlæggende usikkerhed og tvivl må man som pædagog altid forholde sig til på et så svært felt som seksuelle overgreb mod børn. Alene det at definere hvad et seksuelt overgreb er, kan være svært nok. Man kan observere, og man kan formode, men der gives ingen nemme og entydige svar. Disse kendsgerninger får en af deltagerne efter en temadag for daginstitutionspædagoger om seksuelle overgreb mod børn til at beskrive sin viden som "stadig diffus men på et højere niveau".

Den nye viden kom fra Gitte Jakobsen, Jakobsen, socialrådgiver med psykologisk overbygning og Anette Hammershøi, etnograf og socialantropolog. De er konsulenter i SISO, Videnscenter for sociale indsatser ved seksulle overgreb mod børn. SISO er en del af UFC børn og unge, Udviklingsog formidlingscenter for børn og unge, og de to konsulenter rejser rundt og fortæller om indsatsen, signalerne og handlemulighederne.

"Hold fokus på barnet" er et af deres gentagne hovedbudskaber.

"Hold fokus på barnet. Et seksuelt overgreb er en hændelse, ikke en diagnose. Barnet er offer. Se signalerne på overgreb som barnets forsøg på at finde mening i galskaben, ikke som sygdom. Adfærd er kommunikation, og børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, kan senere undre sig over at ingen "hørte" dem", siger Gitte Jakobsen.

Et tabuområde

47 pct. af Danmarks kommuner har gjort "et eller andet" på området. Det kan være at holde en temadag eller at oprette et team. 23 pct. af kommunerne har udarbejdet skriftlige retningslinjer, for kommu- ner med under 10.000 indbyggere gælder det kun 6 pct. Ikke overvældende, så der er brug for den forstærkede indsats, der startede for fire år siden, og som oprettelsen af SISO er en del af. SISO har som videncenter bl.a. til opgave at afdække indsats, viden og barrierer, formidle forskning og yde rådgivning til fagfolk. På de tre år, SISO har eksisteret har centret haft over 400 henvendelser om seksuelle overgreb mod børn. Den forstærkede indsats er også sket på det sundhedsmæssige område med et videnscenter på Rigshospitalet for seksuelt misbrugte børn, og på det strafferetslige med 42 særligt uddannede videoafhørere af børn hos politiet.

Hvor mange børn der er udsat for seksuelle overgreb er der kolossal uenighed om; tallene spænder fra 0,1 til 70 pct. Det viser noget om hvor mørkelagt området er, og hvor svært det er at undersøge.

"Seksuelle overgreb mod børn er et tabuområde. Vi vil helst ikke høre noget, som truer vores sociale og kulturelle orden, og samtidig er netop hemmeligholdelse et krav fra krænkeren. Barnet er heller ikke altid mentalt helt "til stede" under krænkelsen, eller barnet tror måske at det, det udsættes for, sker i alle familier for alle børn", fortæller Anette Hammershøi. I strafferetslig forstand opererer man med fire kategorier: Blodskam eller incest; krænkelser af børn under 15 år, under 18 år hvis krænkeren er betroet barnet; blufærdighedskrænkelse fx beluring, fotografering etc af personer under 18 år og køb af seksuelle ydelser af personer under 18 år.

"I det daglige taler vi om seksuelle overgreb, når barnet inddrages i en seksuel handling af en voksen, ofte en omsorgsperson. Barnet kan ikke give et kvalificeret samtykke, man udnytter barnets tillid og krænker dets integritet ved handlinger det ikke forstår, og som sker på den voksnes betingelser og ud fra den voksnes behov."

Mandlige kolleger

En relativt ny undersøgelse af 6000 unge i 9. klasse viser at 11,3 pct. af de unge har oplevet et strafbart seksuelt forhold, men kun tre pct. af dem oplevede det som et overgreb. Måske fordi flere af disse forhold er mellem fx en pige på 16 år og hendes idrætstræner på 19. Langt de fleste børn, der oplever et seksuelt seksuelt overgreb, er mellem 12 og 14 år. 0,9 pct. af overgrebene sker før barnet er 12 år, 0,3 pct før barnet er 6 år.

"Seksuelle overgreb har skiftet fokus gennem årene. For en del år siden var fokus på voksne kvinder der som små var udsat for incest. Derefter flyttede fokus sig til institutionsverdenen, senere til familien, hvor langt de fleste seksuelle overgreb reelt sker, og netop nu er der kommet fokus på seksuelle overgreb mod handicappede børn", fortæller Anette Hammershøi.

For pædagogisk personale er tanken om anklager mod mandlige kolleger nærværende. En opgørelse fra Bupl fra 1995- 2002 viste at 62 sager om mistanke førte til 18 sigtelser, hvoraf 10 blev frafaldet, 2 frikendt og 6 dømt skyldig.Mange institutioner har en politik med det formål at beskytte mandlige kolleger. Det er som oftest regler for hvordan mændene agerer sammen med børnene, fx at de kun må skifte et barn for åben dør, at de ikke er alene i puderummet med børnene osv.

Underretningen skal være:

Skriftlig. Fakta, konkret og objektiv. Kildebaseret: ”Jeg har set...” Beskrivelse af barnets ressourcer og vanskeligheder. Evt. jeres egne formodninger. Hvis de skal med, skal de klart adskilles fra beskrivelsen.