Boganmeldelse:

Vygotskij – psykologiens Mozart

Af Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget i LFS

Hvordan lærer børn under opvæksten? Højrefløjen vil have os til at tro, at de har brug for strenge og traditionelle undervisningsmetoder, hvor test udgør kernen.

I 1920’erne og 1930’erne gjorde en gruppe russiske psykologer store fremskridt, da de arbejdede under ledelsen af Lev Vygotskij, der døde i juni 1934. Vygotskijs arbejde er af særlig interesse for pædagoger, psykologer og lærere, på grund af hans brug af marxismen i sin søgen efter en forståelse af den menneskelige bevidsthed. Men udgivelsen af Vygotskij om læring som udviklingsvilkår , og Gunilla Lindqvists kloge kommentarer på udvalgte tekster af Vygotskij, er grundlaget lagt for at en helt ny generation kan lade sig inspirere.

Hvorfor er Vygotskijs arbejde af så stor interesse? Når alt kommer til alt, så betragter næsten alle de forskellige russiske psykologiske retninger fra den tid sig selv som marxistiske. Problemet var, at det sædvanligvis bestod i at tage nogle citater fra Marx og Engels, og så påføre dem en allerede eksisterende, almindeligvis mekanisk, opfattelse af sindet. I modsætning hertil erklærede Vygotskij, at "en materialistisk psykologi måtte opbygges udfra Marx’ hele metode". Det vil sige at identificere de materielle faktorer, der former sindet, mens det udvikler sig igennem barndommen.

Sindet er socialt

Hvilke faktorer drejer det sig om? Til en start er vi født og vokset op i et socialt miljø. Den mentale udviklingsproces er karakteriseret ved en transformation fra de "lavere" eller naturlige funktioner til de "højere" eller kulturelle funktioner, som er specifikke for mennesket. Samfundet leverer materialet i form af sprog. Vygotskij argumenterer, at brug af ord kan ses som en slags "psykologisk værktøj". I modsætning til regulære værktøjer, der bruges til at kontrollere naturen, så virker ord på selve sindet. Vygotskij vidste, at sprog i stigende grad spiller rollen som "en slags stillads", der hjælper med at organisere vores praktiske aktiviteter. I begyndelsen er denne funktion åbenlys, såsom børn der taler med sig selv, mens de leger, men den forsætter, om end skjult, selv efter at ord overgår til at blive tanker, senere i et barns udvikling.

Vygotskijs opfattelse af sindet som socialt i sin oprindelse helt ned i selve dets struktur er helt forskellig fra det billede, der præsenteres af de fleste mainstreampsykologer, der er tilbøjelige til at modstille individer og samfund.

Dette er kun den ene side af den ligning, der beskriver sindets udvikling. Den anden afgørende faktor er praktisk aktivitet, der efterhånden som den bliver kædet sammen med ord i barndommen, sikrer at sindets sociale strukturering langt fra er en passiv proces. Faktisk mente Vygotskij, at denne sammenkædning er nøglen til at forstå den menneskelige bevidsthed.

Uddannelse med erfaring

Vygotskijs syn på uddannelse var en direkte følge af hans generelle ideer om sindet. Dette har stor betydning for nutidens debat om undervisningsmetoder. På samme måde som han anså social påvirkning for at fungere som en slags "stillads" for barnets udvikling, så mente Vygotskij at mennesker lærte bedst, når indlæringen havde sammenhæng med erfaringer. Dette står i modsætning til nutidens borgerlige, der som en del af deres ideologiske og strukturelle angreb på uddannelserne ønsker at lærerne koncentrerer sig om de formelle aspekter ved færdigheder som læsning, skrivning og regning, frem for at relatere det til elevernes egne interesser og erfaringer.

Interessant nok bliver Vygotskijs indfaldsvinkel forsvaret i en række studier bl.a. i USA. Der med held har undervist i skrive- og læsefærdigheder efter hans retningslinier. En gruppe, der arbejdede i et fattigt område i Chicago, satte læsning og skrivning ind i mere hverdagsagtige aktiviteter, såsom samtale, tegning og leg, mens skriveklasserne i en skoleklasse i Arizona blev indrettet efter børnenes hverdagserfaringer uden for klasseværelserne. Det foregik i form af projektarbejde, hvis indhold blev hentet fra arbejderklassesamfundet, hvor forældrenes og andre arbejderes viden blev inddraget. I disse studier blev stavning og grammatik ikke ignoreret, men vægten blev primært lagt på at behandle læsning og skrivning som noget kommunikativt og meningsfyldt. Med en sådan tilgang fremviste selv de mest "uinteresserede" eller "uduelige" elever dramatiske forbedringer i deres læse- skrivefærdigheder.

Tragisk nok fik Stalin, efter kontrarevolutionen i perioden 1924-1928, sat en stopper for den spændende periode med kreativitet og eksperimenter, der blomstrede efter revolutionen. Dermed blev Vygotskij bandlyst. Men for alle der ønsker at sætte børnenes sociale fællesskab i højsædet i daginstitutionen eller skolen, er denne bog et must!

Jan Hoby holder oplæg om Vygotskij; om sproget og legens betydning for hele barnets udvikling. Mail: jaho@foa.dk
Forlag Klim, 305 sider, pris kr. 299,-, ISBN: 87-7955-035-5