Netop nu

De fleste danskere har bedre levevilkår, men de fattigste bliver fattigere

Siden 1970’erne er antallet af danskere som ender i social eksklusion faldet markant. Tværtimod har langt de fleste danskere fået markant bedre levekår i perioden 1976-2000. Andelen af socialt ekskluderede, det vil sige personer, der ikke indgår på lige fod med andre i fritids-, faglige og politiske aktiviteter og andre sociale relationer, er mere end halveret. Det fremgår af en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet og Institut for Sociologi ved Københavns Universitet af danskernes levekår før og nu.

Til gengæld er de danskere, der i 1976 var ekskluderede og også er det i 2000, endnu dårligere stillet på flere områder, end de var i 1976. Enlige mødre, arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere og etniske minoritetsgrupper, der i forvejen er sårbare, er især udsat for relativ fattigdom og social eksklusion. 8 pct. af befolkningen er fattige, og 2,3 pct. betegnes som socialt udstødte. Mænd er stadig bedre stillet end kvinder med hensyn til økonomiske og materielle levekår, men på andre centrale områder som fx deltagelse i forskellige aktiviteter og sociale netværk i samfundet er kvinderne i dag bedre stillet end mændene. Risikoen for social eksklusion stiger med alderen, men også blandt ældre er levekårene blevet forbedret. Folkepensionister er fx blandt dem, der har oplevet størst fremgang i andelen af inkluderede og størst tilbagegang i andelen af ekskluderede.

Hjemløse eller andre personer uden fast bopæl indgår ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen er baseret på interview med 5166 personer i 1976, 4561 personer i 1986 og 4981 personer i 2000. 2335 personer har deltaget i alle tre undersøgelser. Rapporten findes på www.sfi.dk

Fire byer

Socialforskningsinstituttet og Københavns Kommune har lavet en sammenligning af dagpasning, skole og ældrepleje i fire europæiske hovedstæder. Den viser at det kommunale ansvar for omsorgen for både småbørn og ældre er langt større i København og Stockholm end i Berlin og Amsterdam. I Mellemeuropa forventes de frivillige organisationer eller arbejdsgiveren at træde til.

I Amsterdam koster en dagpasningsplads på fuldtid op til 23 pct. af en gennemsnitsfamilies indkomst efter skat. I København koster den ca. 9 pct. I Stockholm er der sat et loft for betalingen for dagpasning. En gennemsnitsfamilie med to børn på 2 og 4 år skal i alt betale svarende til ca. 700 danske kr. om måneden for en fuldtidsplads.

København er den eneste af fire europæiske hovedstæder, hvor der ikke er brugerbetaling for hjemmehjælpen. I Stockholm kan man højst komme til at betale svarende til 1.300 danske kr. om måneden. I Berlin og Amsterdam er princippet, at man i første omgang må søge hjælp hos familien, kirken eller frivillige organisationer, dernæst søge offentlig hjælp.

Skoler er i alle fire hovedstæder et offentligt anliggende. Men i Stockholm og Amsterdam er der frit valg mellem betalingsfri private og kommunale skoler. I København er der brugerbetaling for en plads i privatskole.

Prisen på børnepasning er steget

Fra 2004 til 2005 er taksterne i landets daginstitutioner i gennemsnit steget med små fire pct., mens forbrugerpriserne tilsvarende kun er steget med knap to pct. Den samlede forældreudgift til pasning af børn er dermed siden VK-regeringens tiltræden ved udgangen af 2001 steget med i alt 19 pct.

Tallene fremgår af en som Bureau 2000 har lavet for FOA (og PMF). Rapporten tegner et billede af børnefamiliernes vilkår. Har forældrene to børn på henholdsvis 1 og 3 år og begge en indtægt, hvor der betales topskat, skal de i forhold til familier uden børn, have en ekstra indtægt på 108.000 kr. for at kunne dække udgiften til børnenes pasning.

Regeringens skattelettelser er med andre ord blevet forvandlet til højere takster. Og samtidig er der sket en forringelse af standarden. Læs mere på www.foa.dk Regeringen har i forbindelse med valget lovet ca. to mia. kr. ekstra til bedre normeringer og forbedrede fysiske rammer. Det løfte ligger i forlængelse af en undersøgelse som viser, at flertallet af forældre foretrækker højere kvalitet i daginstitutionerne frem for lavere takster. Men hvordan skal de bruges? V og K er uenige. K siger især i forhold til socialt belastede områder, mens Venstre vil bruge pengene på et generelt kvalitetsløft.

Mobning, tunge løft og kultur

kan du blandt meget andet få gode råd om og inspiration til hos Branchearbejdsmiljørå det Social & Sundhed.

Arbejdspladser som grundlæggende fungerer godt, men hvor samarbejdet og trivslen trænger til at blive stimuleret, kan hente inspiration i Styrkespillet og vejledningen Den mobbefri zone. Styrkespillet er et enkelt kortspil som kan spilles af 2 - 6 personer. Spil og vejledning er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Læs mere på www.bar-sosu.dk

Sammenhængen mellem kulturen på arbejdspladsen og tunge løft er temaet for en helt ny hjemmeside fra Arbejdsmiljørådets Service Center. Få svar på hvordan man kan forstå sin egen virksomhedskultur og hvordan kulturen påvirker arbejdsmiljøet. Læs mere på www.asc.amr.dk/loeft_med_kultur (link er ikke længere aktivt, red.)

Problemer med statisk elektricitet på arbejdspladserne er sat på dagsordenen på www.indeklimaportalen.dk
Få svar på hvad statisk elektricitet er og om det er farligt.

Klassisk Forår

En klassisk musikoplevelse for udviklingshæmmede. Det er atter tid til den klassisk musikfestival Klassisk Forår, og som tidligere bliver det en festlig dag med forskellige koncerter hele eftermiddagen og om aftenen kun afbrudt af eftermiddagskaffe og festmiddag.

I år skal vi blandt andre lytte til Edina Hadziselimovic, som vil spille på accordeon for os. Det er en meget avanceret form for harmonika. Vi skal også lytte til kor og trompet, og om aftenen kommer Hvidovre Brass Band. Det er et orkester med 30 musikere, og det er første gang vi skal opleve så stort et orkester.

Sted: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, Valby Den 5. marts kl. 14.00 til 21.00 4 klassiske koncerter, eftermiddagskaffe og festmiddag Pris: 295 kr. Billetbestilling: 32 58 06 00 inden 26. februar.

Udbygning af minipension

Når en ansat er fyldt 21 år og har haft et år i kommunal beskæftigelse, så er man omfattet af en såkaldt minipension på 7, 69 pct. af den pensionsgivende løn. Dette forbedres med et nyt delforlig af 21. januar i år.

For dagplejere i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune udbygges ordningen, så de efter det fyldte 21. år og det ene års ansættelse vil blive omfattet af en fuldt udbygget pensionsordning på 12,60 pct. Det samme gælder for legepladsmedarbejderne, og for pædagogmedhjælperne er procenten 12,50. Legepladspædagoger opnår 13,00 pct. mens legepladsledere opnår 13,81 pct. Alt sammen under forudsætning af at der indgås et samlet forlig.

Rettelse:

Vi gav desværre en forkert mailadresse til Jan Hoby, LFS’ nye forretningsudvalgsmedlem. Det rigtige er jaho@foa.dk Hans direkte telefonnr. er 35444516.

Etnisk trivsel

7-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk trives lige så godt som andre danske børn. De har heller ikke flere vanskeligheder end andre danske børn, når det gælder trivsel, udvikling og skolestart. Børnene klarer sig godt, selvom over 70 pct. af dem kommer fra familier, der er helt eller delvist ressourcesvage, når det gælder fx økonomi, arbejde og netværk.

Blandt danske børn er der en klar sammenhæng mellem familiens svage ressourcer og børnenes problemer med trivsel og skolestart. Den sammenhæng ses ikke blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk, i hvert fald ikke blandt de 7-årige.

Det viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der bygger på interview med familier fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Irak, Somalia og Sri Lanka. Familierne er blevet interviewet i 1996, i 1999 og i 2003, og på den måde har man kunne følge børnenes udvikling. En tilsvarende undersøgelse er lavet for danske børn, og det gør det muligt at sammenligne de to grupper.

89 pct. af børnene med anden etnisk baggrund end dansk går i folkeskole, 8 pct. går i en dansksproget privatskole, og 2 pct. går i en skole med et andet undervisningssprog end dansk. Blandt de danske børn er der også 10 pct., der går i privatskole. Omkring 30 pct. af såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund har faglige problemer eller andre særlige problemer. Kun ca. hver tiende barn med problemer får en specifik hjælp. Børn med anden etnisk baggrund bliver oftest tilbudt danskundervisning som løsning på problemerne, de danske børn hovedsageligt bliver henvist til skolens støttecenter eller skolepsykolog.

Offentligt ansatte tror på jobbet, men tvivler på service Det viser en Gallupundersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 blandt ansatte, der bliver direkte berørt af kommunalreformen. Det er kun 4 pct. af de offentligt ansatte som tror, at reformen betyder bedre offentlig service til borgerne. 75 pct. føler ikke, at de er blevet blevet tilstrækkeligt informeret om reformen, men 7 af 10 ansatte oplever ikke, at reformen udgør en trussel mod deres job. 18 pct. finder det sandsynligt, at de skal skifte arbejdssted som følge af reformen. Et stort flertal mener heller ikke, at reformen får nogen betydning i forhold til deres arbejdsforhold eller løn.