Rådgivningscenter Noor:

Af Elisabeth Lockert Lange

Traumer i bagagen

To pædagoger i Etnisk Rådgivningscenter Noor hjælper traumatiserede flygtninge med at få så meget styr på tilværelsen, at de trods deres fortid kan leve i den og genfinde glæden. De udgør også den pædagogiske del af et tværfagligt gratis konsulenttilbud til professionelle bl.a. pædagoger i daginstitutioner og døgninstitutioner.

Målgruppen er først og fremmest traumatiserede flygtninge. Det vil sige torturoverlevere, mennesker som har oplevet krig, set deres børn eller forældre blive skudt, været fængslet – og alle de andre grusomme ting, vi andre kun kan forestille os med gysen. Også psykisk syge flygtninge og indvandrere og familier med psykosociale problemer er en del af målgruppen.

Målet er at give disse mennesker en hverdag, de kan leve med. En hverdag så tæt på det almindelige som muligt og en accept af at leve med de traumer de har.

Behandlingen er helhedsorienteret med bl.a. pædagogiske tilbud, psykologbehandling, behandling hos afspændingspædagog, samtaler med socialrådgiver og sprogskole.

Stedet er Etnisk Rådgivningscenter Noor. Det ligger i en bygning på Ydre Østerbro sammen med resten af Københavns Kommunes integrationsenhed. Rådgivningen blev startet for 27 år siden af en gruppe socialrådgivere som en indvandrerrådgivning på græsrodsniveau. Behovet voksede, tilbudet voksede, og det er nu en del af kommunens tilbud til traumatiserede og psykisk syge flygtninge og indvandrere.

Her arbejder to pædagoger, Dorthe Hansen og Anita Esbjerg . Dorthe Hansen har arbejdet på centret i 2 1/2 år og har meget af sin erfaring fra psykiatriområdet, mens Anita Esbjerg kun har været ansat i fire måneder. Hun har sin pædagogiske erfaring primært fra børneområdet. De oplever at de netop derfor supplerer hinanden godt.

Det pædagogiske tilbud

For øjeblikket er der 140 klienter tilknyttet rådgivningscentret, hvis tilbud er mere behandling end rådgivning. For øjeblikket er der flest kvinder blandt klienterne, kvinder som enten selv er traumatiserede eller som lever sammen med en traumatiseret mand. Der er flestirakere, men der er også bl.a. kurdere, somaliere, afghanere, bosniere og statsløse palestinensere og libanesere. Hvilken nationalitet der er flest af i øjeblikket, hænger ikke præcist sammen med hvem der lige nu kommer til Danmark, eller hvor der lige nu er krig. Ofte kommer traumer med flere års forsinkelse; en krig et sted i verden kan reaktivere gamle traumer.

Klienterne er mennesker, som ikke kan bruge de almindelige tilbud i samfundet, som fx revalidering, aktivering eller almindelige sprogskoler. Som regel er det klientens egen læge, der henviser til rådgivningscentret. Når de visiteres til Noor, skriver de under på at de ønsker at deltage i tilbudet, for det er alfa og omega for centrets arbejde at klienterne kommer frivilligt og at de er motiverede.

Når de er blevet tilknyttet Noor er det reglen, at de skal bruge to af stedets mange tilbud, hvilke afhænger af hvad deres behov er. Det primære er at det er en helhedsbehandling, som tager højde for hele klientens problemstilling, psykisk, fysisk og socialt. Netop der kommer de pædagogiske tilbud ind. Præcis hvad tilbudet er afhænger af klientgruppen, og for øjeblikket er der en mandegruppe, to kvindegrupper og en mor/barngruppe. Ud over grupperne består centrets pædagogiske tilbud også af en pædagogisk vejledning, som foregår én til én. Den har meget fokus på børnene og forældrerollen, og den indebærer også hjælp og støtte til kontakt til fx Børneklinikken, hvis der er behov for det.

"Det pædagogiske tilbud handler om social færdighedstræning og selvtillidstræning, uanset om vi bager kager eller går på nettet. Pointen er at de lærer både sociale færdigheder, får selvtillid og får brudt deres isolation", siger Dorthe Hansen og tilføjer:

"Jeg kan blive overrasket over at de trods deres traumer kan vise de ressourcer de gør. For de er jo hæmmet af symptomer som bl.a. angst, koncentrationsbesvær, hovedpine og smerter."

Marginaliseret gruppe

Hendes og Anita Esbjergs erfaringer er da også at helhedsbehandlingen giver dem en mulighed for at få styring over deres eget liv i et samfund, som er svært for dem at forstå. "Fokus er ikke på at gøre dem raske, men at de når til at de kan leve en tilværelse så tæt på det almindelige som muligt – med det som de har med sig fra fortiden. Vi kan lindre deres besværligheder og smerter og hjælpe dem til at genfinde glæden. Vores metode er dialogbaseret og inddragende, så det er altså ikke os der synes en hel masse. De lærer selv at reflektere over tilværelsen og ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre."

Dorthe Hansen tilføjer: "Jeg er stolt af at hjælpe en gruppe, som ellers er marginaliseret i samfundet, men det vanskeliggøres af at der ikke er noget at rutte med i forhold til dem. Tværtimod skæres der – og det ved de. De er svigtet af det system, de er vokset op i, og de svigtes af det system de kom til, så det er imponerende at de alligevel kommer videre og vil noget."

Det reglementerede tidsrum for behandling i centret er ni måneder, men det er urealistisk, under streger Dorthe Hansen: man kan ikke behandle så traumatiserede mennesker på ni måneder. Centrets ansatte vurderer i fællesskab, hvornår de skal videre, fx til et aktiveringsprojekt, en anden sprogskole – eller ingenting.

Små og store problemer

Mens de to kvindegrupper primært er samfundsoplysende og i foredragsform er mor/barn gruppen derimod en behandlingsgruppe med fokus på relationen mellem mor og barn.

"Det er en fast gruppe på 13 kvinder med børn, og vi kræver at de engagerer sig og deltager stabilt i gruppen. Det er vigtigt for gruppedynamikken. Og når de skal kunne tale også om det som er svært, fx det at leve med en traumatiseret mand eller et handicappet barn, så er det nødvendigt med en lukket og stabil gruppe", siger Anita Esbjerg.

I grupperne i det pædagogiske tilbud får deltagerne positive oplevelser og større selvstændighed. Det handler ikke kun om at tale sammen, de lærer også "banale" ting som at køre i metro, at håndtere sure buschauffører og vide hvad de skal sige til folk på gaden, så de kan komme forbi dem uden at skubbe.

"De kommer ud i en masse situationer, fordi de ser anderledes ud og ikke ved hvad de skal gøre. Fx skubber de til folk, når de skal forbi dem, fordi de ikke ved hvad de skal sige. Det lærer vi dem", siger Dorthe Hansen.

Andre problemstillinger er langt fra det banale, fx det at have et handicappet barn eller at leve med en psykisk syg eller traumatiseret mand.

"Et handicappet barn har andre konsekvenser for disse familier end det har for os. Dels fordi vi har en anden sygdomserkendelse end de har, dels fordi de bekymrer sig om ikke at kunne få barnet giftet bort og fortsætte slægten."

Børneopdragelse er et andet stort emne

"Det taler vi meget om og fortæller, hvordan vi gør det her i landet. Vi oplyser dem også om facts i forhold til børns udvikling", fortæller Anita Esbjerg og illustrerer med hænderne de to modsatte trekanter, som ofte symboliserer de to typer opdragelse. Indvandrere og flytninges opdragelse med stor frihed som små, hvorefter friheden snævnes ind med alderen. Den vestlige opdragelsesmåde med fokus på de små børns læring og kompetence og en udvidelse af friheden med alderen.

"De ser børnene som inkompetente, mens vi ser dem som kompetente. Men vi oplever en stor interesse hos dem for både facts og holdninger. De er meget videbegærlige og har en stor evne til at reflektere", siger Anita Esbjerg og tilføjer:

"Og vi oplever i mor/barngruppen at de rykker. De siger de får det meget bedre af at være der, og vi kan også se det."

Dorthe Hansen supplerer: "Vi holder heller aldrig kulturerne op mod hinanden. Det handler altid om at tage det bedste fra hver kultur og at finde den mest hensigtsmæssige balance."

Arbejder tværfagligt

Centret arbejder tværfagligt og tværnationalt. Det er de to pædagoger begejstret for. Selvom deres faggruppe er den mindste, oplever de at de bliver værdsat som faggruppe, de bliver hørt ligeså meget som andre faggrupper, og deres arbejde får stor anerkendelse.

"Når klienter visiteres ind i huset, sker det tværfagligt, det vil sige vi er også med til at visitere dem ind sammen med socialrådgiver, psykolog osv., og sammen udvikler vi en behandlingsplan for den enkelte klient. Jo, vi kan godt være stolte af vores tværfaglige arbejde", siger Anita Esbjerg og Dorthe Hansen og fortsætter:

"Vi adskiller os fra andre lignende tilbud ved at centret også har den pædagogiske vinkel på tingene, og den er meget relevant. Det er også dejligt at arbejde sammen med andre faggrupper og nationaliteter, man bliver mere bevidst om sine egne faggrænser. Og det er vigtigt at centret udstråler mangfoldighed."

Brug os!

Sideløbende med det interne arbejde driver centret en konsulentvirksomhed for professionelle, det vil sige kommunens medarbejdere, blandt andet pædagoger og lærere.

Målet med konsulentvirksomheden til fagfolk er at oplyse og klæde medarbejderne på til at tackle problemstilllinger med borgere af anden etnisk baggrund.

"Vi er et tilbud som daginstitutioner og døgninstitutioner kan bruge, når de står i en problematik med børn af anden etnisk oprindelse som de har svært ved at løse. Hvis de er kørt lidt fast, har brug for en sagsgennemgang eller sparring, så kan de bede os om at komme ud og hjælpe", siger Dorthe Hansen og Anita Esbjerg.

Tilbudet kan også være undervisning og et oplæg fx omkring kulturforskelle, familiemønstre og PTSD, post traumatisk stress syndrom. Tilbudet er godt og gratis, men åbenbart ikke særlig kendt ude blandt daginstitutioner og døgninstitutioner.

"Hvis personalet fx undrer sig over et barns adfærd kan vi komme ud og være med til at afklare problemstillingen; vi vil gerne dele ud af vores brede viden på området. Ofte finder folk deres egne løsninger, men det kan hjælpe at få sparring eller vende et sagsforløb." Etnisk Rådgivningscenter Noor har telefon: 33 17 68 20.