Finanslov mangler socialt perspektiv

Regeringen forhandler i disse dage med Folketingets partier om næste års finanslov. Udmeldingerne har over sommeren været, at der i finansloven for 2014 ville komme et større fokus på ulighed og sociale problemstillinger. Man får indtrykket, at udmeldingerne skal tilfredsstille regeringens kernevælgere, give de lokale partikolleger lidt rygstød til kommunalvalget, og give regeringen en mulighed for at genvinde taburetterne, når folketingsvalget engang måtte komme.

Blå blok forsøger som sædvanlig at trække regeringen i deres retning og ud af Enhedslistens gemakker, mens Enhedslisten lufter sin ret til at vælte regeringen, hvis den skulle opføre sig socialt uansvarligt. Det gør den dog, ifølge Enhedslisten, mere eller mindre allerede med et forslag til finanslov, der ikke i højere grad har bekæmpelsen af ulighed på dagsordenen – ikke mindst i lyset af regeringens eskapader med kontanthjælps- og dagpengereform.

Det er svært at være uenig med Enhedslisten.

Men det ER positivt, at regeringen de næste fire år vil bruge 70 mio. kr. om året til at hjælpe socialt udsatte børn. Det ER positivt, at regeringen vil bruge yderligere sammenlagt 36 mio. kr. i samme periode til at bekæmpe vold i familier. Det hjælper uden tvivl mange børn i risikogruppen.

Det ER også positivt, at man vil prioritere satspuljemidlerne til initiativer der skal dæmme op for ungdomskriminalitet og initiativer for udsatte børn og unge.

Det ER positivt, at man vil kaste penge ind i en opfølgning på resultaterne af psykiatriudvalgets arbejde og en handlingsplan for handicapområdet, der begge kommer i løbet efteråret.

Det ER positivt at et andet fokuspunkt for satspuljen i de kommende år skal være indsatser for udsatte voksne, der vokser i antal, herunder en forebyggende indsats overfor unge hjemløse, der ifølge Rådet for Socialt Udsatte nærmest er fordoblet i antal over de sidste fire år. Det kan vi som socialt ansvarlige LFS’ere overhovedet ikke være utilfredse med.

Problemet er bare, at regeringen langt hen ad vejen vil finansiere løsningen af varige problemstillinger med midlertidigt finansierede projekter og at regeringen – og den foregående - i forhold til de skitserede socialpædagogiske tiltag, med deres reformiver har høstet som de har sået og har skubbet så mange mennesker ud på - eller ud over kanten, at satspuljemidlerne slet ikke slår til, hvis indsatserne skal batte noget.

De udmøntede satspuljemidler er i 2014 skrumpet til 350 mio. kroner. Satspuljen finansieres som en nærmere bestemt procentdel af stigningen i årslønnen, hvis lønstigningen har været over to procent – det har den ikke været i år og det forventer man heller ikke sker i de kommende år. Af den grund forventes satspuljen ikke at kunne øges før tidligst i 2017. Det får Rådet for Socialt Udsatte til at frygte at indsatserne, trods skåltaler til finanslovsforhandlingerne, vil gå helt i stå.

Et stort problem er det, at det vel at mærke er i en tid, hvor kommunerne også holder igen med indsatsen overfor udsatte borgere – et område kommunerne, ifølge Rådet for Socialt Udsatte og tal fra Danmarks Statistik, allerede har sparet en milliard kroner på fra 2010 til 2012.

Det efterlader ikke indtrykket af en regering der er i overensstemmelse med sit udgangspunkt; nemlig at mindske uligheden. Som Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte siger: ”Det er svært at få øje på et løft for de socialt udsatte i den her finanslov.”

Bjarne Corydon beroliger med, at regeringen har sat en ekstra milliard på højkant til at forhandle om. Tør man håbe på, at den bruges fornuftigt – og måske i selskab med Enhedslisten?
/Jon