Pædagoger rammes af tilbagetrækningsreform

Med tilbagetrækningsreformen skal social- og børnehavepædagoger forvente at være henholdsvis 4,4 og 4,7 år længere på arbejdsmarkedet. Dermed er pædagogerne dem der rammes hårdest af reformen. Det fremgår af en særkørsel som Danmarks Statistik har foretaget for Ugebrevet A4. Her sammenholdes den nuværende gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for medlemmer af a-kasser med efterløns- og pensionsalderen, som den kommer til at se ud i fremtiden. Årsagen er, at med tilbagetrækningsreformen hæves efterlønsalderen fra 60 til 66 år for personer født efter 1966.

Samtidig forkortes efterlønnen fra fem til tre år, mens pensionsalderen for samme gruppe sættes op fra 65 til 69 år. Konsekvensen er, at lavtlønnede og i forvejen nedslidningstruede faggrupper i langt højere grad end højtlønnede faggrupper som ingeniører, ledere og akademikere tvinges til at forlænge deres arbejdsliv.

En typisk BUPL’er trækker sig i dag tilbage som 61,3-årig, mens et medlem hos både SL og FOA trækker sig tilbage som 61,6-årig. Konsekvenserne af reformen er således, at deres i dag 48-årige BUPL-kollega først kan gå på efterløn og pension henholdsvis 4,7 år og 7,7 år senere end i dag, mens en i dag 48-årig socialpædagog, eller et gennemsnits FOA-medlem i begge tilfælde slipper tre måneder før. Til sammenligning skal ingeniører kun arbejde 2,7 år mere end i dag, før efterlønnen er i hus og 5,7 år mere inden pensionen kan hæves.

»Så længe vi leger, at folk har helbred som 18-årige, skubber vi en arbejdsmiljøpukkel foran os, som, vi først senere opdager, giver udslag i flere med nedslidningsskader,« siger FOA formand Dennis Kristensen til A4 med en frygt for, at de seneste års stramninger af både førtidspension, efterløn og kontanthjælpen vil få nedslidte i klemme i systemet.

Flere fagforbund efterlyser, at der gøres en større indsats for at forebygge nedslidning af de pågældende faggrupper og sikre en øget livskvalitet i de ekstra år de skal være på arbejdsmarkedet.
/Jon

Skab overensstemmelse mellem dine forudsætninger og de krav der stilles til dig

Hvis du får nye opgaver så sørg for, at du også bliver opkvalificeret til at kunne løse de nye opgaver. Manglende overensstemmelse mellem jobkrav og jobforudsætninger er en væsentlig årsag til psykisk nedslidning.

Pas på dine kolleger

Sørg for at I har/får en rummelig personalepolitik.
Den megen fokus på sygefravær har desværre medført at flere kommer syge på arbejde og mange ser skævt til dem der, af mange forskellige årsager, ikke har samme fysiske og psykiske formåen som resten af personalet. Sygdom kan ramme os alle og vi skal sikre at arbejdsmarkedet også kan rumme folk med kortere eller længere tids nedsat arbejdskraft.

Pas godt på dit helbred og bevægeapparat

Sørg for at du lære at løfte rigtigt og at brugerne i videst mulig omfang inddrages.

Pædagogisk personale arbejder med mange forskellige løft og akavede stillinger. Derfor ser vi også både mange arbejdsskader på bevægeapparatet og desværre også fysisk nedslidning fordi man har løftet og båret forkert gennem et helt arbejdsliv. Der er ofte meget stor overensstemmelse mellem hvad der er pædagogisk rigtigt for brugerne og hvad der er ergonomisk gavnligt for de ansatte.
Udnyt det.

Prioriter din arbejdstid

Du/I skal prioritere jeres tid, så du/I får optimal tid til kerneopgaven (det der giver mening) og samtidig har plads til pauser, hvor I kobler af fra arbejdsdiskussioner.

Psykisk nedslidning skyldes ofte, at man har arbejdet meget intensivt (uden pausepolitik) og hele tiden har følt, at man ikke kunne nå sit arbejde. Ingen kan i længden klare 7½ times intensivt pædagogisk arbejde hver eneste dag i arbejdslivet. Det giver stress.

Prioriter din fritid

Sørg for at du i din fritid kan koble af fra arbejdet.

Mange slæber arbejdet med hjem. Om ikke fysisk så i hovedet, hvor mange arbejdsproblemer bliver ved at husere. Det er vigtigt, at man prioriterer andre gøremål end sit arbejde, ellers kan man også kun holde en periode.