Det pædagogiske måltid

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Et nyt projekt om madmod, madglæde og maddannelse i landets daginstitutioner er i sin spæde vorden. Men det tegner godt, vurderer deltageren fra LFS, pædagog Dorte Sørensen.

Det er sikkert meget forskelligt fra daginstitution til daginstitution, hvor bevidst man er om måltidet som en værdifuld pædagogisk aktivitet.

Med et nyt projekt med det erklærede formål at ”mad og måltider på sigt kan bidrage til den generelle pædagogiske dannelsestænkning, som daginstitutioner arbejder med i deres pædagogiske indsatser,” bliver der gode muligheder for at udbygge de muligheder, der ligger i det fælles måltid.

Projektet hedder Madglæde og maddannelse i daginstitutioner – professionalisering af pædagogisk og køkkenfagligt personale, og tanken med det er at en sådan professionalisering vil fremme børnenes madmod og madglæde.

Pudsigt nok er deltageren fra LFS den eneste i projektets styregruppe, som rent faktisk har pædagogisk baggrund og erfaring. Dorte Sørensen har som pædagog arbejdet i en årrække i forskellige daginstitutioner i Københavns Kommune.
Derudover er hun både medlem af almenbestyrelsen og hovedbestyrelsen i LFS.

Dorte Sørensen kom med i projektet i maj, da FOA kontaktede LFS og efterlyste den pædagogiske vinkel. Resten af medlemmerne af styregruppen, som blev nedsat omkring årsskiftet, har det sundhedsfaglige og ernæringsmæssige som deres erfaring og indfaldsvinkel.

”For mig var det oplagt at gå med, da jeg så opfordringen.
Jeg har gennem alle årene haft en særlig interesse for måltidet – det pædagogiske måltid – i daginstitutionerne. Og samtidig begynder jeg på en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i september. Det falder lige ind i det emne, tænkte jeg,” siger hun og tilføjer:

”Og så mener jeg at det også er i LFS’ interesse at være med i et sådant projekt.”

Sunde valg

Projektet ejes af Måltidspartnerskabet, som også sidder med i styregruppen. Resten af styregruppen, består af repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, FOA, Kost- og Ernæringsforbundet og Landbrug & Fødevarer. Som samarbejdspartnere har Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Madkulturen og Børne- og Undervisningsministeriet meldt sig på banen.

Tanken er at etablere et videnskabeligt teoretisk vidensgrundlag kombineret med et vidensgrundlag baseret på ”best practice”, som til sammen skal give afsæt for at udvikle et koncept for kompetenceudvikling af personalet med fokus på børnenes madglæde, madmod og handlekompetence. Konceptet skal derefter afprøves i et udvalgt antal daginstitutioner rundt om i kommunerne, for til sidste at kunne udbredes til alle.

I maj måned blev projektet lanceret bredt med en større workshop med deltagere fra hele landet, inklusiv København, daginstitutionsledere, pædagogisk personale og køkkenfaglige medarbejdere. Formålet med dagen var at skabe et erfaringsbaseret vidensgrundlag for, hvordan der arbejdes med madglæde, madmod og maddannelse. Her blev med andre ord perspektiverne fra virkeligheden samlet ind.

”Det var en rigtig god dag, med masser af erfaringsdeling, sådan at der kommer godt med viden fra hverdagen ind i projektet. Noget som gik igen, og som jeg genkender fra min egen hverdag i daginstitutioner er, at når det pædagogiske personale taler måltid, så taler vi pædagogik og når de køkkenfaglige taler måltid, taler de mad. Der er alt for lidt samarbejde, og fx er de køkkenfaglige ikke med på personalemøder. For FOA må et sådant samarbejde være ekstra interessant, tænker jeg, da de organiserer pædagogmedhjælpere og køkkenfaglige i hele landet og desuden pædagoger i København,” siger Dorte Sørensen.

Hun understreger at samarbejdet er vigtigt for at udvikle børnenes madglæde og måltidsvaner.

”Køkkenpersonale har en kæmpeviden om sundhed og ernæring, og pædagogerne har en kæmpeviden om børnene, deres dannelse og udvikling. Hvis man vil det pædagogiske måltid, så skal de to fagligheder samarbejde.”

Hun peger på at økologi og sundhed har været meget i fokus i en del år, og at det er på plads i langt de fleste daginstitutioner.

”Nu skal det kobles med det pædagogiske, det er vigtigt i hverdagen. Workshoppen viste tydeligt at hvis vi ikke taler om værdier og det pædagogiske i måltidet, så bliver det vores individuelle private normer, der styrer hvordan vi tænker måltidet. En af deltagerne fortalte fx at børnene hos dem ofte blev placeret ud fra hvilke pædagoger, der kunne rumme de urolige børn der sviner,” siger hun og tilføjer:

”Og det er altså ikke at arbejde pædagogisk, men det er meget genkendeligt. Projektet skal gøre os mere reflekterede og bevidste om, hvad vi gør i måltidet.”

Fire arbejdsgrupper

Efter workshoppen blev der nedsat fire arbejdsgrupper eller arbejdspakker, som de kalder det.

Et af emnerne er jord, bord, krop og institutioner, en gruppe som arbejder med børnenes inddragelse, deres madmod, madglæde og bevægelse. En anden gruppe har uddannelse, efteruddannelse og netværk som emne. En tredje arbejder med mad og pædagogisk metodeudvikling. Og den fjerde gruppe har mad- og måltidskultur og øget chancelighed som tema. Dette er Dorte Sørensens gruppe.

”Vi vil gerne bryde den sociale arv, og vi vil gerne bruge måltidet til det også. Chanceligheden kommer ind i billedet ved at vi giver børnene kompetencer, så de selv kan foretage og træffe valg – og sundhed og chancelighed hænger sammen, det ved vi. Også derfor er det pædagogiske måltid et vigtigt pædagogisk område.”

Hun fortsætter:
”Når jeg ser på min egen erfaring fra daginstitutioner, så glemmer man ofte at tænke de hverdagsagtige begivenheder, bl.a. måltidet, som pædagogiske aktiviteter. Ofte er det formiddagsaktiviteterne der regnes for pædagogiske aktiviteter. Men vi skal gøre hele dagen til pædagogiske aktiviteter, også måltidet”, siger hun og uddyber:

”I måltidet er der også relationer, værdier, følelser og konflikter på spil. Fx hvorfor spiser vi forskellige ting og har forskellige holdninger til maden. Måltidet er en meget vigtig pædagogisk aktivitet i forhold til chancelighed, og så er den fælles. Aktiviteterne om formiddagen, fx maling, er gode aktiviteter for børnenes udvikling, men det er en skabt aktivitet, og det er ikke noget alle familier gør derhjemme. Men spiser det gør vi alle, spisning er vi fælles om, og vi har holdninger til måltidet. Det foregår forskelligt rundt om i familierne. I måltidet kommer der også værdier og normer i spil, det gør det til en interessant pædagogisk aktivitet.”

Kompetencer til at vælge

Projektet, som går over to år, er nu skudt i gang. Men det er stadig i sin spæde start, først og fremmest indhentes der viden i arbejdsgrupperne. Og derefter skal der skaffes penge.

”Lige nu får vi skrevet formål, tanker og erfaringer ned.
I sensommeren og efteråret skal vi ud og skaffe penge. Det vil sige vi skal søge diverse fonde, som kan tænkes at være interesserede ud fra de formål og perspektiver, som de fire arbejdsgrupper formulerer”, siger Dorte Sørensen.

Når fondsmidlerne er i hus og konceptet udarbejdet, er det planen at afprøve det på nogle få daginstitutioner. Efter en evaluering og tilretning skal det udbredes.

”Det lange perspektiv med projektet er at give børnene kompetencer og bevidsthed om valg, så de kan leve sundere liv. At gøre dem til mere bevidste og kritiske forbrugere. Meget af deres maddannelse sker jo fra firmaer, som har stor indflydelse og penge i ryggen, fastfoodkæder og andre, hvis formål er at sælge. Som jeg ser det, er det vigtigt at institutionerne i langt højere grad end nu er med i den maddannelse. At vi som daginstitutioner, pædagogisk og køkkenfagligt personale, er med til at sikre at børnene kan træffe deres egne bevidste valg. At de bliver herre i deres eget liv.”

Hun tilføjer:
”Vi ved fra undersøgelser at normerne i daginstitutioner kan være ret snævre, så snævre at der er en risiko for at vi i nogle sammenhænge er ekskluderende snarere end inkluderende. Det skal vi passe på med og i stedet være bevidste og reflekterede. Det gælder især, når vi har fat i noget, som er meget værdibaseret som fx måltidspædago-gikken. For netop i måltid og maddannelse kan der være meget faste normer for, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er rigtigt. Og så bliver nogle børn let ekskluderet. Det skal vi være meget bevidste om, når vi laver sådan et projekt som dette”, siger Dorte Sørensen, som ser frem til projektet og til at deltage i det af netop disse grunde.