Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Tiilid
Der skal mere end snak til
Tekst og foto: Jon Arskog
Der er fra regeringens og kommunernes side sat gang i en proces med at afbureaukratisere den offentlige sektor og fremme tillid frem for kontrol. Men det er ikke blot gjort med flotte paroler. Der skal handling og stærk ledelse til for at indfri potentialet i tillid og skabe mere social kapital i offentlige organisationer. Sådan ser ledelsesforsker Steen Vallentin på tillidsreformen.
Han er oplægsholder på årsmøderne 2013 for Almenområdet,Specialområdet og Dagplejen.
De første skridt frem mod en bedre, billigere, mere effektiv og demokratisk kommune er taget, dels med LFS’ ”Visioner fra maskinrummet”, dels med den igangsatte proces for at skabe tillidsbaseret ledelse i Københavns Kommune.
Men bl.a. fordi der er opstået forskellige definitioner af, hvad tillid og en demokratisk offentlig sektor egentlig er for størrelser har LFS’ hovedbestyrelse i foråret sat gang i arbejdet med ”Visioner fra maskinrummet version 2,0” under overskriften ”Tillid: Viljen til fællesskab og demokrati”.
Hvor version 1,0 var fokuseret på at få tillidsreformen skubbet ind i budgetterne og der grundlægge arbejdet med afbureaukratisering og en mere meningsgivende kontrol, er det tanken at version 2,0 skal kobles mere på praksis.
Ambitionen er at skubbe udviklingen yderligere i den rigtige retning. Skal tillidsreformen lykkes skal der fokuseres mere på at demokratisere den offentlige sektor ved at standse privatiseringerne og holde opgaverne indenfor offentlig kontrol, og så skal der opstilles nogle ”visioner for ledelse i en tillidsdagsorden”, for lederne såvel som politikerne har dér en helt central rolle at spille, hvis ressourcerne, den sociale kapital, skal sættes fri til at kunne udføre kerneopgaven. Der skal være en vilje til i fællesskab at løse kerneopgaverne.
Som et led i det pågående arbejde med at justere visionerne fra maskinrummet er tillidsbaseret ledelse et debatemne på LFS-årsmøderne for almenområdet, specialområdet og dagplejen den 17. september, ligesom det blandt andet også er tilfældet på medlemskonferencen ”Tillid” den 24. september, hvor blandt andre overborgmester Frank Jensen (S) og Sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) deltager.
Tillid i et kontrolklima
På årsmøderne holder Steen Vallentin, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Copenhagen Business School, et fælles oplæg om forholdet mellem tillid og magt – og om det er muligt at etablere tillid i et klima, der er præget af kontrol.
”Der er sket meget, siden vi, Niels Thygesen, Sverre Raffnsøe og jeg, i 2008 skrev bogen ”Tilliden & magten”.
Der tænkes i dag tillid på en ny måde,” konstaterer Steen Vallentin.
”Det vi har set med den nye regering er, at den taler for afbureaukratisering. Kommunerne har, om end i varierende grad, taget budskabet til sig, og Københavns Kommune er måske den kommune der allertydeligst har kommunikeret behovet for at rydde op i den unødvendige kontrol.”
Men at de er i gang er ikke ensbetydende med, at der ikke er langt til målet. Der er masser af arbejde der forestår, hvis der skal skabes en mere effektiv offentlig sektor og danskerne skal have mere velfærd for pengene. Og der er han enig med LFS i, at der påhviler ledere og politikere et stort ansvar for at droppe den unødvendige del af kontrollen, vise mere tillid og i stedet få sat kræfterne fri til at løse kerneopgaverne.
”Vi skal stadig have styringsværktøjer og det skal være muligt at håndhæve ledelsesretten, men når man taler om at mindske kontrollen, taler man helt eksplicit om den unødvendige kontrol, den der er blevet selvopretholdende og er uden værdi for borgerne.”
”Vi må spørge os selv: Kan vi levere på mere simple måder?
Kan vi definere nye simple styringsmodeller?”
Politikerne skal give mere slip
Skal vi have mere simple styringsmodeller, kræver det, at der er tillid. Ifølge Steen Vallentin prøver lederne tilsyneladende i et omfang at udvise tillid til deres medarbejdere:
”Lederne i forvaltningerne siger ofte, at de prøver at lede med tillid nedad, men at de bliver mødt med mistillid oppefra.
Det skal politikerne være med på og villige til at ændre,” siger han og konstaterer dermed, at det ikke bare er gjort med at politikerne snakker om tillid. Det er nødvendigt at gøre det man siger:
”Særligt i det offentlige er der hele tiden nye trends der skal arbejdes efter. Der kan man have en frygt for, at tillidsbaseret ledelse bare er endnu en trend, der går over på et tidspunkt. Der skal politikere og ledere altså være opmærksomme på, at det ikke bare er gjort med glade budskaber.”
”Det handler ikke om øllebrødssnak. Som vi siger: ”Der er en business case”. Derfor skal vi tænke økonomi på en anden måde end vi gør i dag,” tilføjer han og peger på, at relationerne mellem kommunens ansatte i alle led er vigtige for at frisætte de ressourcer der i dag er bundet i indrapporteringer af det ene og det andet, men i stedet burde gå til at løse kerneopgaverne.
Tillid kalder på den gode leder
For Steen Vallentin er det vigtigt, at tillidsreformen ikke bliver en sparemanøvre. For den kontekst giver ikke et grundlag for at skabe de gode relationer mellem medarbejdere, ledere og politikere:
”Effektivisering skaber ofte mistillid og mistrivsel, men omvendt hvis folk har tillid, så kan vi skabe bedre relationer;så kan vi skabe mere værdi med de samme ressourcer. Det er ikke let. Det kalder på god ledelse. Men den gode leder er altså den der kan få folk til at skabe mere, ikke mindst ved at fremme dialog og samarbejde”
Spørgsmålet er, om der kan etableres en tillid, hvor der længe ikke har været det?
”Hvis man skaber en organisation, hvor der gives ros og anerkendelse, så kan der fremelskes tillid,” svarer han.
Sagt med andre ord er det politikere og ledelsen, der skal skabe grundlaget for tilliden og den nødvendige kulturændring, hvis Tillidsreformen skal give mere velfærd.