Leder

Af formand Britt Petersen

Julefred og nytårsønsker

Ovenpå et hektisk år, har vi alle brug for bare for en kort stund at lade freden sænke sig, komme ned i leje og måske blive lidt eftertænksomme.

Det har været et utroligt år: aldrig har vi lagt ører til så meget snak om folkeskolen og lærernes arbejdstid og ud af det hele kom både lovindgreb og lov om en folkeskolereform. En reform som alle, både kommuner, lærere og pædagogisk personale nu begynder at se konturerne af. En reform som laver grundlæggende indgreb i vores forestillinger om skoletid og ikke mindst fritid, og som vi alle gør en masse for at skal give mening. Vi kan ikke hente støtte i de videnskabelige undersøgelser, der er simpelthen ikke forskningsmæssigt belæg for, at det vi er i gang med skulle give alle børn mulighed for at udnytte deres potentialer maksimalt.

Dermed hviler hele øvelsen på tro og på at vi får uden at miste. Jeg har brug for at finde den tro og håber at den kommer til mig i disse feriedage. Det vil unægtelig give reformen lidt mere mening.

Også området for psykisk syge kom på landkortet med det tragiske knivdrab på et af vores socialpsykiatriske botilbud. At vi har rigtig syge medborgere og at sygdom i sindet nok er noget af det sværeste at håndtere, det tror jeg, at vi er mange, der kan blive enige om. Men hvordan vi forhindrer psykisk syge i at gøre skade på andre end sig selv, har vi desværre ikke opskriften på.

Vi har en masse viden om konflikthåndtering, om sikkerhedsforanstaltninger og om sygdommene i sig selv, men hvilke tanker og billeder den psykisk syge får, når sygdommen får lov til at være umedicineret gør kun de færreste af os forestillinger om. Når der sker tragiske hændelser som den på Ringbo, gennemgås alle de ydre procedurer: flugtveje, normeringer, overfaldsalarmer, adgang til knive og andre redskaber, der kan bruges til at forøve skade, men det er, som om vi går lidt rundt om den varme grød i det helt store spørgsmål: Kan og vil vi stille krav om medicinering og om nødvendigt tvangsmedicinering, eller er det så fundamentalt et opgør med den personlige frihed, at det på forhånd er fravalgt som mulighed? Også det vil optage nogle af mine tanker i denne juleferie, for jeg skal indrømme, at det bliver ved med at spøge i mit hoved.

Efterårets helt store mediebegivenhed var følgerne af kommunalvalget, mere end regionsvalget. Det er altid spændende at følge valget, at forsøge at påvirke politikere, at få valgt dem man tror på kan gøre det bedst og så er det ganske ulideligt og demoraliserende at følge forviklingerne om konstitueringsforhandlingerne. Det er her ord som politikerlede kommer helt til sin ret. Og så en ting mere, der er mig stadig helt ubegribeligt at vi ikke kan få ændret styreformen i København.

Det giver ingen mening at mindretalspolitikere kan blive borgmestre med hånd og halsret over hele forvaltninger, og det er sådan set uanset, hvilke mindretalsborgmestre, der er tale om. Emnet har været på dagsorden nogle gange, men ender altid med at falde på, at der ikke kan skabes gode nok arbejdsforhold og muligheder for mindretallet, hvis flertallet sætter sig på det hele. Tag jer nu sammen og find en brugbar løsning, for den styreform vi lever med er absolut ikke ok. Og så bare for en god ordens skyld, så er der ikke et synspunk der er opfundet til lejligheden, hvor hele børne- og ungdomsområdet skal have Pia Allerslev som borgmester fra 1. januar.2014.

Må jeg til sidst ønske Jer alle, medlemmer og samarbejds-partere, et rigtigt godt, velfortjent og også arbejdsomt nytår, hvor jeg håber at vi alle vil have fokus på kerneopgaven.