Døve er ikke ’fikset’

Af Jon Arskog

Konference. Døve er i dag rigtig godt hjulpet af tidlig screening og teknologi. Men de hører stadig ikke 100 procent og det giver udfordringer i et traditionelt skolemiljø. Det fremgik af Langelinieskolens konference om fremtidens læringsmiljø for døve børn og unge i begyndelsen af december.

Hverdagen for døve har ændret sig markant over de sidste20 år. Høreapparaterne er blevet mindre og bedre, og screening af nyfødte og efterfølgende tidlig indoperation af de såkaldte cochlear (indre øre) implantater, CI, gør, at døve børn ikke bare kan høre lyde, men også at de kan udvikle et sprog og kan kommunikere næsten på lige fod med deres omgivelser.

Men der er stadig problemer med de døves muligheder forat opfange alt i et lokale.

Øret er et meget komplekst organ og er der stor forskel pågraden af døvhed, ligesom der er stor forskel på, hvor godthjulpet man er af teknologien.

I en tid med en inklusionsdagsorden i skolen er det derforrelevant at spørge om børn og unge der lever med et hørehandicap i dag får det fulde udbytte af undervisningen, og om de i virkelighedens skolemiljøer er så godt hjulpet, som man tror.

Det var netop emnet for en konference i Vartov omfremtidens læringsmiljø til børn og unge i begyndelsen afdecember. Konferencen var arrangeret af Langelinieskolen,der for et par år siden fi k sammenlagt sin almenskole medspecialskoleafdelingen for døve. I dag går de fleste døve ialmenskolen og elevtallet i specialafdelingen ved at nærme
sig lukningstruet.

Henved 100 fagpersoner, der blandt andet arbejder med døvebørn deltog i konferencen, der samlede viden på området ogskabte erfaringsudveksling og diskussion – også med forældreorganisationer og politikere.

Ikke alle frekvenser opfanges

Væsentlig viden om, hvad høretab rent fysisk er og hvad detteknologiske tilbud gør og kan, bidrog Ture D. Andersen, derer overlæge ved Syddansk Universitets Hospital og lektor vedSyddansk Universitet, med.

Dels er der frekvenser, som hverken høreapparater ellerimplantater kan opfange og hjælpe øret med at ’oversætte’,dels er der udfordringer ved mange støjkilder og baggrundsstøj, som f.eks. hvis der er mange i et lokale, der snakker samtidig, eller hvis akustikken i et rum er dårlig. Her må den døve forlade sig en del på mundaflæsning, eller simpelthen give op, fortalte han.

Ifølge Ture D. Andersen har en CI-implanteret en godforståelse af, hvad der bliver sagt indenfor en radius af 1 til3 meter, men det er vel at mærke kun, hvis der ingen baggrundsstøj er.

”Høreapparater og CI-implantater kan fint kompensere forhøretab, men det har ikke en frekvensanalyseevne. Derforhvis der er flere lydkilder og en dårlig akustik, så er der et
problem. Det stiller specifikke krav til rummenes indretningog til graden af baggrundsstøj,” konstaterede han og påpegede i øvrigt, at det kræver stor koncentration at følge med i undervisningen og at der i takt med, at trætheden ved den øgede koncentration indfinder sig, helt indlysende vil være mindre udbytte af undervisningen.

Han anbefaler derfor, at undervisere og beslutningstagerepå området opnår kendskab til de krav, der er til selv optimaltbehandlede hørehandicappede børn, og at der er mulighedfor teleslynge i undervisningslokalerne, der i øvrigt skal haveacceptable akustiske forhold.

Teenagere med høretab har problemer

Sue Archbold er helt enig i, at der er en teknisk side af problemet, der er med til at løse problemet. Hun har siden de første CI-implantationer i slutfirserne undervist og beskæftiget sig med CI-implanterede børn i England. Hun har siden fået en doktorgrad fra Universitetet i Nijmegen for forskning i uddannelse af døve. I dag forsker leder hun organisationen The Ear Foundation, som formidler forskning i døve og støtter døve og deres familier i at skabe de optimale vilkår i hverdagen.

På konferencen fortalte hun om organisationens forskningsresultater:

”Man må sige, at vilkårene for døve i dag er ændret. Manscreener spædbørn og CI-implanterer allerede ved 9 måneders alderen. Børnene vokser op og får et talesprog. Det ved vi. Og her taler vi om alle grader af døvhed. Hvis man erimplanteret før man er fyldt fem år, viser forskningen, at mankan læse indenfor normalområdet som 8-9-årig. Men foretagerman den samme test på 15-16 årige, vil der desværre værestore forskelle,” fortalte hun.

Hun konstaterede, at ”Ordforrådet er fint, men de underliggende kommunikationsmønstre giver problemer.

”Når de kommer op i de ældre klasser og skal til at havegruppearbejde og sociale sammenspil opstår problemet. Oglærerne er ikke opmærksomme på det. Jeg tror virkelig ikke,at den indvirkning et hørehandicap har på et menneske elleret barn anerkendes. Læreren siger i en misforstået omsorg,at den døve bare skal spørge, hvis der er noget de ikke forstår. Men man ved jo ikke, hvad man ikke ved og hvad manikke har hørt. Og som hørehandicappet hører du ikke alt. Sådet er et langsigtet samarbejde der skal til mellem forældreog skole, hvor skolen også anerkender, at hørehandicappedeikke har de samme behov som f.eks. for tidligt fødte ellerbørn med ADHD.”

”Vi må kigge på kommunikationen med andre øjne ogkonstatere, at der er forskellige behov til forskellige børn.
Behovet varierer fra undervisningslokale til undervisningslokale og fra situation til situation,” sagde Sue Archbold.

Hun er tilhænger af at inkludere de døve i den ordinæreskole, men peger på vigtigheden af at bevare en fagekspertise på området og at der er fagpersoner på skolen, der kan tage sig af børn med specielle behov og som forstår at gøre det.

”Man skal sikre sig at døvelærerne ikke forsvinder og at ekspertisen fortsat er up to date. For vi kan ikke klare os uden den,” sagde hun.

Inklusion er en holdning – ikke et sted

Under den efterfølgende paneldebat kom mange frustrationertil udtryk.

Forældre, pædagoger og fagpersoner oplever, at børnene,når de kommer op i teenageårene får sociale problemer, fordide ikke længer inkluderes i de sociale fællesskaber.

Blandt andet fra Berit Stelmark Sørensen fra Langelinieskolen:

”Det er vigtigt at bevare viden om børn og unge medhøretab. Jeg er bekymret: Døvegruppen bliver mindre ogdet betyder at ekspertgruppen forsvinder. Et andet aspekt
er også, at døve unge, når de bliver teenagere og ikke længere inkluderes på lige vilkår. Det skal læreren forstå. Det er vigtigt, når de bliver teenagere og begynder at udvikle deres sociale kompetencer, men hvor de ender med at trække sig,” siger hun og erkender, at det er hårdt at være lærer i dag for, hvordan hjælper man dem med de sociale kompetencer?

”Der er så mange ting lærere skal have styr på i dag.ADHD, Asperger, andre diagnoser og andre børn. Hvis dedøve opfatter, at de har et problem og selv gør opmærksompå det, så får de det da. Desværre er det ikke altid, at det døve barn opfatter det. Og med hensyn til teknik, så er det fint med teknik, men de skal også have fokus på sociale kompetencer.”

Blandt forældre er der frustrationer over, at der ofte skifteslærer og at der hvert år skal startes forfra på forholdet tillæreren.

Tanja Pihl Sandager fra Decibel, landsforeningen forbørn og unge med høretab, der blandt støtter døve børn ogderes familier med relationen til deres skole, mener ikke, atman skal se på alle døve børn i skolen, som problemramte.
Problemet er, at det er ’enten eller’:

”Der er pt. to kasser at putte børnene i: De ”fiksede” ogdem der har behov for specialtilbud. Der skal politikernevågne op og finde nogle mellemløsninger. Der er mange grader af det, at være døv,” sagde hun.

Til hele debatten om, hvorvidt de døve børn reelt bliverinkluderet i folkeskolen, konstaterede Sue Archbold: ”Inklusion er en holdning – ikke et sted.”