Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Omrokeringskabale først i det nye år
Af Elisabeth Lockert Lange og Jon Arskog
Folkeskolereform. 1.800 pædagogisk ansatte i Københavns Kommune risikerer i løbet af første halvår 2014 at få nye ansættelsesforhold og opgaver. Målet er at bevare det pædagogiske personale i ansættelse, og at give børnene et
godt tilbud både i skole, daginstitution og fritidstilbud.
Folkeskolereformen, som er vedtaget som lov af Folketinget,har som kerne, at børnene skal gå længere tid i skole ogvære kortere tid i KKFO, fritidsklub og juniorklub – godtog vel ca. 20 procent mindre. Det betyder, at åbningstidenreelt reduceres med de samme ca. 20 procent og budgetterne ligeså. Dermed er der ikke længere grundlag for at opretholde et lige så stort antal stillinger i fritidsinsti-tutionerne.
I omegnskommunerne ”løser” man problemet ved atafskedige fritidsinstitutionernes overskydende personale.
Det vil man ikke i København, og det vil man slet ikke i LFS,lød det fra LFS’ formand Britt Petersen på en række mødermed tillidsrepræsentanterne fra Almenområdet før jul.
Da folkeskolereformens forlængede skoletid ikke blotskal bestå af flere undervisningstimer, men også et antalsåkaldte aktivitetstimer og lektiecafeer, har det givet noglemuligheder for at jonglere en aftale på plads.
”Det er lykkedes med aftalen i København at bevarefritidshjemmene. Det er også lykkedes at man skal ”genbruge”det nuværende personale i nye stillinger og nye kombinationer. Det lykkedes også at reduktionen på budgettetpå det fritidspædagogiske område alene bliver beregnet pååbningstid, og ikke på andre opgaver som fx stærkt samarbejde,” fortalte Britt Petersen.
”Det handler om at holde folk i ansættelse, og så må manplanlægge og blande kortene, så det kan lade sig gøre, samtidig med at vi bevarer kvaliteten for børnene. Og husk at
dette er ingens skyld... bortset fra politikerne i Folketinget,”påpegede Britt Petersen.
”Vi smider ikke folk på gaden, fordi Folketinget har laveten skolereform. Det ville være uartigt, hvis KøbenhavnsKommune, med den tilvækst af borgere der er hver måned,gjorde folk arbejdsløse på grund af reformen,” fortalte LFS’formand Britt Petersen på møderne, hvor målet var at klædetillidsrepræsentanterne på til at informere om den foreståendeomrokeringsproces, der indledes i januar.
Det påvirker alle
I antal handler det om ca. 1800 pædagogiske medarbejdere,der i løbet af første halvår 2014 skal have nye ansættelsesforhold, herunder nye opgaver i skolen og i andre typer afinstitutioner. Men det kommer til at påvirke alle ansatte i detalmenpædagogiske område, understregede Britt Petersen.
Det bliver nemlig noget af en kabale at få det til at gå op ogfor mange vil det ende med to ansættelsessteder, hvis de skal opretholde det samme timetal – og den samme løn som nu.
”Nogle skal kombinere fritidsinstitution og skole, andrefritidsinstitution og 0-6 års området, og andre igen skal måske helt over på 0-6 års området. Derfor påvirker det også de ansatte på 0-6 års institutionerne,” fortalte Britt Petersen, der også kunne fortælle at fordelingen for dem med fuld tid på to arbejdssteder som udgangspunkt vil være 18,5/18,5 timer, hvis det er i kombinationen skole og fritidsordning.
Det vil for mange være upraktisk og ærgerligt – også fordem der nu får nye halvdagskolleger i daginstitutionerne,og som givetvis vil skulle rykke rundt på deres timer for atfå planen til at hænge sammen, men som Britt Petersen udtrykte det overfor tillidsfolket, er det en fælles og solidariskopgave som LFS’er at medvirke til, at ingen skal gå fra hus oghjem som følge af denne reform.
To halve pr. spor
Men hvor mange og hvem skal i skolen? Til hvert spor i folkeskolen er der besluttet to halve årsværk pædagogisk personale. Efter årsnormen svarer det til to gange 20 pædagogiske timer i skolen pr. spor om ugen. Eftersom den typiske folkeskole har tre spor, vil det typisk være seks pædagogiske personaler, der i de 40 skoleuger deler deres arbejde mellem fritidsinstitution og skole.
Hvem det bliver, kan LFS ikke bestemme. Ifølge BrittPetersen vil skolens pædagogiske personale være på skolensbudget, og derfor er det kun naturligt, at det er skolelederne
selv, der vælger, hvem de vil ansætte.
”Men de gør det inden for den lukkede gruppe af pædagogiskpersonale på fritidsinstitutionerne, for vi har sammenbesluttet, at vi bruger det personale vi har,” fortalte hun ogunderstregede, at skulle det mod forventning være sådan aten skoleleder forskelsbehandler mellem ansøgerne og udelukkende foretrækker nogen fra en bestemt institution, vilder fra LFS’ side blive fulgt op på det øjeblikkeligt.
Nærmest en ansøgningsproces
Den store omplaceringskabale begynder med at skolelederneudarbejder en pædagogisk kompetenceprofil, der tydeliggørhvilke fagligheder, der er brug for på den enkelte skole forat kunne løfte de pædagogiske opgaver, som skolereformenmedfører. Profilen sendes til de relevante klyngeledere ogklubledere.
Dernæst skal alle på fritidsinstitutionerne, også den pædagogiske leder, til individuelle samtaler hos deres klyngeleder om, hvad deres ønsker til den fremtidige arbejdssituation er og om hvad de eventuelt kan tilbyde skolen. Her tages udgangspunkt i de kompetenceprofiler, der ligger fra skolerne.
”Overvej hvad I vil og hvad I kan tilbyde skolen. Kan I tilføreskolen noget? Hvad ønsker I? Vil I gå ned i tid? Kan I sejer selv i skolen og i en kombinationsstilling. Hvis I brænderfor skolevinklen, så byd ind der. Men hvis I ikke gør, så ladvære. Børnene er ikke tjent med nogen, som ikke rigtig giderdet,” sagde Britt Petersen
På baggrund af samtalerne sender klyngelederen en oversigtmed de forskellige profiler med kompetencer og ønsker til skolelederen, der så indkalder de kandidater, der måtte
passe ind på skolen til ”jobsamtaler” i løbet af februar.
Områdechefen og skolelederen er herefter i dialog om denendelige udvælgelse, hvis der skulle være flere kandidater endskolen er normeret til.
”Dvs. at vi sidst i februar ved, hvem der skal i skolen og vi ved, hvor vi skal kigge på B-ønsker og gå i gang med denstore rokade. Den 1. marts træder ansættelsesstoppet i kraft og vi skal så have det hele til at gå op. Der gør vi hvad vi kan for at opfylde alle folks ønsker, men nogen kan ikke få deres ønsker opfyldt og hverken ansatte eller institutioner kan sige nej. Ansættelsesstoppet hæves ikke før alle er placeret,” sagde Britt Petersen, der også gjorde opmærksom på at de nye institutioner, der åbner til marts og alle ledieg timer og stillinger, der opstår i løbet af ansættelsesstoppet indgår i kabalen.
BUF forventer, at klyngelederen i marts kan meddelemedarbejderne deres fremtidige placering. Manøvren forventes dog først at kunne afsluttes endeligt til maj, hvorfor ansættelsesstoppet forventes at køre videre indtil da.
Det har en pris
Let bliver det ikke, og selvfølgelig er der en pris. Som f.eks.at man med to ansættelsessteder også skal være en del af topersonalegrupper. Derfor er aftalen, at man ansættelses-mæssigt kun er forankret et sted.
”Et puslespil som dette forudsætter for mig, at alle kommerpå årsnorm og kører efter samme arbejdstidsregelsæt.
Og det vil kræve stor koordinering fra lederne at få skemaog ferie med mere til at hænge sammen,” siger Britt Petersen.
”Men som sagt, det handler om at bevare folk i ansættelseog at give børnene et godt tilbud. Og det køber os tidtil at gentænke hele det fritidspædagogiske område på sigt.
Det kan vi ikke nå til august. Der er vi nødt til at inddrageforældrene om, hvad det er for et tilbud de gerne vil betalefor. Vi har som samfund ikke råd til, at de tager deres børnud som 10-årige, og vi så skal til at hente dem ind fra gadensenere,” sagde hun.
For at redde flere timer til juniorklubberne, er der indgåetaftale om fra august 2014 at samle fritidshjemmenes morgenåbning på et sted. De penge det sparer bruges til en udvidet åbningstid i juniorklubberne, som ellers bliver hårdt ramt af skolereformen.
Hvordan fordelingen af pengene bliver, besluttes politiski februar 2014.
Og så kommer lektiehjælpen for 0-3. klasse til at liggepå fritidshjemmet i pædagogiske hænder, men under lærerinstruktion, indtil næste folketingsvalg.
”Ikke nogens yndlingssituation, men nødvendigt i enovergangsperiode, hvor alle børn skal tilbydes lektiehjælp, oghvor fritidshjemmene skal holde åbent samtidig for de børn,
hvis forældre fravælger lektiehjælp,” siger Britt Petersen.
Selvejende institutioner vælger selv
For de selvejende fritidshjem gælder det, at det er frivilligt omde vil indgå i processen, men at de skal overholde deres budget og kunne redegøre for at de kan det.
Processen vil være mage til den på de kommunale institutioner, dog uden at kommunen kan diktere ansættelsesstop. De selvejende opfordres dog til at gå med i et ansættelsesstop og indgå samarbejde om en jobbank.
Sådan forventes processen at forløbe:Ultimo januar: Medio februar: Primo marts: Primo marts: Medio marts: Medio marts: Ultimo maj: |