Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Klar til at tage ansvar
Af Jon Arskog
Interview. Efter nytår overdrages de københavnske borgmestre deres nye ansvarsområder. Socialdemokraternes Jesper Christensen overlader børne- og ungdomsborgmesterstolen til Venstres Pia Allerslev og flytter selv over i socialborgmesterstolen. LFS Nyt mødte dem begge før jul til snak om, hvad der nu skal ske på børne- og ungdomsområdet og på det sociale område.
Selvom politik på mange måder er forudsigeligt, var det ikke helt forudsigeligt, hvad der skete efter kommunalvalget 2013 i København.
Det var forudsigeligt, at SF ville gå tilbage og at Enhedslisten frem. Det var forudsigeligt, at Frank Jensen ville blive overborgmester og Morten Kabell borgmester for teknik og miljø, men det var ikke helt til at forudsige, at Pia Allerslev som tredjevælger ville vælge børne- og ungdomsborgmesterposten og heller ikke, at socialborgmesterposten ville ende hos Jesper Christensen.
Forudsigelig har reaktionen dog været. Ikke mindst frygten for, hvad der nu skal ske med alle de gode ting, der over de sidste år er sat i søen på børne- og ungdomsområdet, når nu en blå politiker som ny mindretalsborgmester vader ind på et højrødt værdipolitisk domæne og prædiker opgør med en misforstået blødsødenhed i skolen og i den socialpædagogiske indsats på integrationsområdet. Vil det nu blive en politisk slagmark, hvor medarbejdere, forældre, børn og unge, skal til at lide under ideologiske korstog og partitaktiske manøvrer?
Lad det være sagt med det samme. Pia Allerslev ved godt, hvad hun er gået ind til. Og hun erklærer sig helt klar til at tage ansvar, fortæller hun, mens hun sidder i en stol ved siden af Jesper Christensen.
LFS Nyt har sat både den nye og den afgående børne- og ungdomsborgmester i stævne på det der midt i december stadig er Jesper Christensens borgmesterkontor. Ambitionen er, at føle Pia Allerslev lidt på tænderne; finde ud af, hvad der nu skal ske på området og hvilken forskel der egentlig vil være på Jesper (og Anne) og Pia, men også at se, hvor det er muligt at finde fodslag mellem de nye politiske ledere af to på mange områder beslægtede forvaltninger.
Hvorfor så overraskede?
Pia Allerslev ved da godt, at hun med sit borgmestervalg har taget fusen på en del. Men for hende selv var det et naturligt valg. Før hun for seks år siden blev kultur- og fritidsborgmester, var hun i seks år en del af Uddannelses- og Ungdomsudvalget og som skolelærer ligger det heller ikke så fjernt.
”Jeg overvejede det seriøst for fire år siden, men da gik min overvejelse på, at det at gå fra en SF- til venstreborgmester alligevel nok var et for stort spring. Men med de ting der er sket de sidste fire år i BUF, er det nok et mindre spring denne her gang, oplevet udefra. Selvfølgelig er der forskel på, hvordan Anne og Jesper var og jeg er, men jeg tror ikke, at man vil opleve den helt store revolution fra 1. januar,” svarer Pia Allerslev en kæk bemærkning om, at det kom som en overraskelse for mange, at hun da tog det valg.
Hun peger på, at der i de sidste fire år, er blevet ryddet godt op i forvaltningen og strukturerne og at der er udbredt enighed om retningen. Hun er hverken uenig i at tillidsdagsordenen er nødvendig og eller at de sociale normeringer skulle være det.
”Det er klart, at der kommer til at være en masse diskussioner ved, at jeg kommer til at sidde som mindretalsborgmester, men det er klart, at valgkampen også har vist mig at alle partier har været meget optaget af skoleområdet, men også af daginstitutionsområdet. Det skulle da undre mig, hvis de alle skulle løbe fra deres valgløfter i løbet af de næste fire år,” siger hun.
”Men ja jeg ved da godt, at der var mange der havde regnet med, at jeg blev i det gode og trygge, men jeg ser jo nogle kæmpe muligheder ved det jeg har med mig i særdeleshed i forhold til tillidsdagsordenen, men også i forhold til udnyttelsen af vores fælles faciliteter og inddragelsen af vores kultur- og fritidsliv i skolen og i vores dagtilbud i det hele taget,” fortsætter hun.
Hvad tænker du Jesper? Pia mener ikke, at der bliver de store forskelle?
”Det håber jeg da, at hun har ret i. Pias analyse er jo rigtig.
BUF ser anderledes ud nu. Jeg tror også at det er nemmere nu, hvor der ikke er så mange sten på vejen. Vi må jo også tage Pias valg til indtægt for, at så har hun valgt ansvarlighedens vej. Det er jo det der er den store forskel. Men det er også det jeg hører Pia sige, at der er en anderledes platform nu. Og du har ret i, at alt det folkeskolereformen medfører jo præcis er den platform der heldigvis er så bredt politisk funderet også på Christiansborg, så den opgave kan vi kun løse sammen,” siger Jesper Christensen, der som kommende socialborgmester ser gode muligheder for at udvide samarbejdet mellem BUF og SOF – mellem Pia og Jesper.
”Det er helt, helt afgørende, at samspillet mellem forvaltningerne bliver bedre. Noget af det jeg har været mest optaget af på børne- og ungdomsområdet har snitflader over til det sociale område. Det går bedre på mange parametre, blandt andet med de tosprogede drenge, de udsatte bolig områder og de socialt udsatte. Men det er jo der, vi stadig har de bagsider af medaljen, som en storby nu engang har,” siger Jesper Christensen.
Pia. Nu har vi i den brede offentlighed indtil videre kun hørt, at du som ny børne- og ungdomsborgmester vil slå ned på den misforståede blødsødenhed. Det ligger jo meget til højrefløjen, at der skal mere hårdhed ind i billedet, særligt når det gælder de tosprogede drenge. Skal vi tage det som klassisk højre-retorik, eller brænder du i virkeligheden lige så meget for de udsatte områder?
”Jamen, det gør jeg i høj grad. Når jeg ser nogle af de skæbner der er, så gør det da et stort indtryk på mig. Men hvis man nu skal blive i den der højrefløjsretorik, som rigtig mange gerne vil høre os blive i, så er der jo også noget samfundsøkonomi i det her. For hver gang vi taber en ung; for hver ung der ikke går ud og får sig en uddannelse; som ikke går ud og får sig et rigtigt arbejde; der havner på gaden, på overførselsindkomst, eller i kriminalitet, så er der jo en kæmpe udgift for samfundet. Så den menneskelige del er væsentlig, men den samfundsøkonomiske del er også væsentlig,” siger Pia Allerslev.
”Det jeg har sagt er, at det er et fælles ansvar for eleverne, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere og politikere at få det til at fungere. Men det er ikke mig der skal stå at give sure eftersidninger. Det er ikke mig der skal sørge for at eleverne laver deres lektier. Men det er mig der skal sende et signal til lederne om, at skal vi have dygtige elever, så skal vi have dygtige lærere. Og skal vi have dygtige lærere, skal vi have dygtige ledere, som står på mål for det de dygtige lærere prøver at komme igennem med. Uanset hvad, er det lederen der har det overordnede ansvar for at bakke op om det der foregår på skolen.
Grundlæggende er det forældrenes ansvar, men kan de ikke tage det ansvar på sig, så nytter det ikke, at vi bare siger, at det er da også synd, at vi ikke kan hjælpe. Der er vi nødt til at tage over som samfund for ikke at tabe det her barn. Så ja mit hjerte brænder lige så meget som Jesper for det her udsatte-område. Jeg siger bare, at det faktisk er en god forretning at gøre noget ved det.”
’Udsatte unge’-indsatsen handler ikke kun om at kunne læse og skrive, men også om at etablere nogle positive sammenhænge og fællesskaber. Hvad siger du til det?
”Der er jeg helt enig. Der vil jeg jo meget gerne have, at det lokale erhvervsliv også spiller med og at de klubber der er, ikke bare bliver en varmestue uden kontakt til voksne, men hvor man som ung bliver skubbet i en rigtig retning. Ingen steder skal være opbevaringsanstalter. Det der med at komme ind og sætte sig i en sofa, og så spille Playstation til man går hjem, så er det jo bare en varmestue og et fint alternativ til at sidde hjemme i sin lejlighed. Jeg ved godt godt, at jeg karikerer det, men det er sådan det opfattes. Der skal der altså også være nogle ansvarlige ressource-personer – og jeg er næsten ligeglad med om det er pædagogisk uddannede eller politibetjente, eller malerme-steren fra rundt om hjørnet. Der skal bare være nogen med noget på hjerte, der har lyst til at engagere sig i de her unge mennesker og putte dem i den rigtige retning.”
Men kan der ikke være noget relationsopbyggende i, at de får lov til at spille Playstation i stedet for at de render rundt ude på gaden og ikke har kontakt til voksne?
Her kommer Jesper Christensen på bane: ”Pias pointe – og det er jo også noget af det, vi gerne har villet – er, at der skal være en retning med det. Og her er pointen jo netop, at der sker en relationsopbygning til nogle voksne. De er der jo ikke bare for at spille Playstation, og der bliver jeg lidt ked af at høre dig sige, Pia, at du er ligeglad med, om det er pædagoger eller andre…”
”Ahh… Jeg sagde næsten,” bemærker Pia Allerslev henkastet grinende.
Det ved Jesper Christensen godt, men han fortsætter for at understrege pointen:
”Der tror jeg nu nok, at vores pædagoger netop har det blik. Jeg synes lidt, at den der kunstige modsætning mellem, at pædagoger ikke skulle synes, at de unge skal lære noget, eller ikke er klar over, at der er et voksenliv foran de unge, bliver karikeret lidt rigeligt. Tværtimod tror jeg, at netop de fagpersoner udmærket er klar over, at det gerne skulle ende med, at man blev et sundt voksent menneske, der selv er i stand til at tage vare på sig selv. Men i forhold til, hvordan vi får foldet det perspektiv ud for de unge, der er jeg da helt enig med dig i, at det er et fælles ansvar for at bringe det videre. Der tror jeg også, som du siger, at samarbejdet mellem forvaltningerne bliver helt afgørende. Der tror jeg, at systemet kunne have glæde af at befrugte hinanden og i virkeligheden have nogle større enheder, hvor vi havde det bredere perspektiv, hvor vi også får socialpædagogikken og det kriminalitetsforebyggende noget tættere på,” siger Jesper Christensen, og peger på ressourcecenter Nørrebro som et eksempel til efterlevelse.
Pia Allerslev er enig:
”Men det er jo lige præcis det jeg mener med at hive nogle andre faggrupper ind. Jeg synes bestemt, at pædagogerne har en væsentlig funktion her. Der ved jeg, at mange pædagoger – måske i højere grad end lærerne – også er åbne for at invitere andre faggrupper indenfor,” siger hun.
Altså fritidslivet og andre fagligheder skal ind, men der skal være en pædagogisk retning på?
”Enig. Det er ikke for at lave fuldstændig opbrud i det her.
Det er klart, at den der står som leder på det pågældende sted har ansvaret for at lave en pædagogisk retning. Der har jeg jo nok bare grundlæggende den holdning, at for mig er det ikke så vigtigt, om man har en skolebaggrund eller en pædagogisk baggrund, men om man er en god leder,” siger Pia Allerslev. Hvad tænker du i forhold til 0-6 års området?
”Jeg tænker, at vi er nået rigtig langt. Jeg var skeptisk overfor klyngestrukturen – og kan se at der steder, hvor det ikke fungerer, men jeg kan også se, at det mange steder har været et kæmpeløft i forhold til personale og økonomi. Der skal vi ind og se på, hvordan vi kan få det til at fungere.”
”Jeg vil hellere bruge penge på et ordentligt pasningstilbud, end at bruge penge på en masse administrative lag og mursten. Det betyder også, at udviklingen, hvor vi har bygget større institutioner og enheder for mig at se har været en gevinst, fordi vi har kunnet holde det nære i det store, samtidig med at vi har fået flere ressourcer til at passe vores børn. Og det synes jeg må være det væsentligste her.”
”Jeg så også gerne, at vi havde endnu større fokus på overgangen fra daginstitutionslivet til skolelivet. Mere fokus på, hvordan man gør børn skoleparate og mere fokus på tidlig indsats. Det er igen et sted, hvor jeg tror, at Jespers og mit samarbejde kan blive udbygget. Jo tidligere vi kan gribe ind i forhold til udsatte børn, jo bedre. Der vil jeg også gerne have et fokus,” siger Pia Allerslev.
Betyder det, at der skal mere læring ind i børnehaverne?
”Jeg har kun mine egne børns børnehave i erindring, så jeg kan ikke svare på, om der skal mere læring ind end det der allerede er, men jeg kan se at det har hjulpet mine børn, at de blev introduceret til læringsmiljøer i en eller anden form.
Men det er ikke sådan at det sidste år i børnehaven skal bruges på at sidde at terpe hverken bogstaver eller tal. Det skal leges ind og få dem introduceret til, at der venter altså en anden verden ude på den anden side af legepladsen,” siger Pia Allerslev med det forbehold, at hun endnu ikke ved, hvordan tilstanden er på det område i børnehaverne.
Men det lader jo til, at I alligevel er rimeligt enige om, hvor henne fokusområderne er?
Det er der ikke umiddelbart den store uenighed om. Dog synes Jesper Christensen, at en udfordring som Pia Allerslev nok skal arbejde med er, de børn der ikke kommer i dagsinstitution, men i stedet går hjemme sammen med mor.
”Det handler jo igen om dem der ikke nødvendigvis har den ressourcemæssige baggrund med hjemmefra, hvor jeg tror, at nogen – måske af misforståede hensyn – ikke sender deres børn i vuggestue eller børnehave, og derfor sætter dem bagud på point, inden de skal børnehave eller vuggestue,” siger Jesper Christensen og peger også på problematikkerne omkring storgruppeordningerne.
”Der synes jeg, at nogle af de private ordninger der er lavet og også i forhold til nogle af de her storegruppeordninger, at vi skal have mulighed for at sige, at der skal være et pædagogisk indhold. Der skal være et større tilsyn med dem.
Der er jeg bekymret for kvaliteten.”
Pia Allerslev nikker…
”Helt enig… Vi kan jo ikke, som lovgivningen er i dag, kræve, at de går i daginstitutioner. Men jeg synes, at der skal være et mildt moderat pres, for netop at fortælle, hvad konsekvensen er, hvis man ikke putter sine børn i daginstitutionen. Den tidligere indsats gælder også dem, der går hjemme ved mor og måske ikke bliver sprogstimuleret og ikke bliver opdaget i samme grad,” siger hun og bemærker, at det faktisk går bedre med den indsats og at selvom der bruges mange penge på den indsats, så er pengene givet godt ud.
I forhold til de private ordninger og storgruppeordningerne, mener hun, at har man sagt A må man også sige B.
”Jeg synes, at når man har private institutioner, så skal man også give dem lov til at være private. Men der gælder jo det samme som for privatskoler og friskoler, at vi har tilsynspligt. Og derfor skal vi jo også sørge for, at det pædagogiske tilbud, er af en ordentlig kvalitet. Men bare fordi der er brodne kar i en privat del er det jo ikke ensbetydende med at alle er det. Og de der… Hvad kaldte du dem?… Storordninger?
Dem kender jeg slet ikke til, men det er klart, hvis det er nogle af dem, der ikke lever op til det kvalitetsniveau der bør være, så skal vi være opmærksomme på dem. Det skal ikke være sådan at man bare ’opbevare’ børn. I hvert fald ikke for skatteydernes penge,” siger Pia Allerslev.
Hvordan sikrer du, at der ikke bliver et rød/blå spilfægteri?
Du skal jo være mindretalsborgmester...
”Ja, jeg har jo siddet de sidste seks år som mindretalsborgmester på kulturområdet. Der vil jeg sige, at 80 procent af de ting vi har lavet er foregået i stort set enighed i udvalget og det håber jeg da kan fortsætte. Min tilgang til det er, at der skal være fokus på f.eks. fagligheden og ledelsen, men jeg hører egentlig ikke, at de to tidligere børne- og ungdomsborgmestre er så uenige i den tilgang. Så jeg er ikke ude i et eller andet ideologisk korstog. Jeg er egentlig bare optaget af, at de børn der befinder sig København, at de både lærer noget og forlader vores del af butikken som både dygtige, trygge og hele mennesker,” siger hun og peger på, at den nye socialborgmester og hende allerede har en tillid til hindanden og har skitseret nogle tanker om samarbejde:
”Jesper og jeg har siddet herinde i 12 år. Vi kender hinandens ærlige pragmatiske tilgang til tingene og derfor har vi allerede aftalt, at vi skal sætte fokus på nogle af de her ting og jeg er sikker på, at vi kan lave nogle bedre samarbejder på tværs af vores to forvaltninger efter 1. januar.”
Så pædagogerne ude i institutionerne vil ikke opleve et systemskifte?
”Næ, egentlig ikke. De pædagoger jeg har talt med er meget optaget af tillidsdagsordenen. Den har jeg kørt de sidste seks år i Kultur- og Fritidsforvaltningen, så den håber jeg at de vil se bliver båret helt ud i institutionerne,” siger børne- og ungdomsborgmesteren i de næste fire års København, Pia Alleslev.
Tager hjertet for de unge med sig
Som børne- og ungdomspolitiker har Jesper Christensen hjerte slået et par ekstra slag for de udsatte unge. Den retning er det tydeligt, at han tager med over i Socialforvaltningen.
”Værdimæssigt og apropos de spor vi har snakket om tidligere, ser jeg Socialforvaltningen som et stort og vigtigt område. Det er en kommunal kerneydelse og for de grupper jeg i særdeleshed er optaget af, er det jo i lige så høj grad en social indsats der gælder. Derfor er jeg glad for den synergi vi kan få imellem forvaltningerne. Jeg ved godt at forvaltningerne allerede arbejder tæt og godt sammen, men der har jo været tendens til søjledannelse. Der vil jeg da håbe, at jeg kan være med til at bryde dem ned og tænke på tværs af forvaltningsstrukturerne,” siger Jesper Christensen, der tidligere har siddet i det gamle familie- og arbejdsmarkeds udvalg og også i en årrække har været formand for en døgninstitution for anbragte unge.
”Der er klart, at hele området omkring psykisk syge og hjemløse, har jeg altid været optaget af, men jeg har jo ikke på den måde været nede i indholdet. Men jeg har da fulgt med og noteret mig alt, hvad der har været skrevet om området, både godt og skidt, men jeg synes også, at det ser ud som om, at Mikkel Warming og udvalget har fået lagt nogle gode spor for den fremadrettede indsats,” siger han og peger på de udsatte unge, unge hjemløse, faglighed i tilbuddene, en bedre borgerservice, hvor borgerne ikke må blive kastebolde i systemet og tillidsreformen, som den nye socialborgmesters vigtigste pejlemærker.
”Nu er det et meget nyt udvalg. Der er kun tre, der har siddet i udvalget før og jeg kan se, at det er engagerede folk, der heldigvis har ønsket det her område. Flere af dem har endda en socialrådgiverbaggrund og brænder virkelig for opgaven, Jeg tror meget på, at skal sådanne projekter lykkes og skal vi have et fælles ejerskab til, hvad er det vi skal, så handler det jo meget om at invitere folk med fra starten. Jeg tror, at vi som nyt udvalg sammen skal ud at høre og se, hvad der rører sig i området. Vi kommer til at bruge tid på at komme ud at besøge området,” siger han.
”Det bliver et rigtig spændende udvalg – også i forhold til det der er allervigtigst for mig: Hvordan vi får skabt den hele by, hvordan vi får de sidste med i en storby der udvikler sig så hurtigt, som København gør.”
Blå bog: Pia Allerslev
|
Blå bog: Jesper Christensen
|
Københavns borgmestre pr. 1. januar 2014
Overborgmester Frank Jensen (A)
Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (Ø)
Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (V)
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee
Allerslev (B)
Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (F)
Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (O)
Socialborgmester Jesper Christensen (A)
Ved konstitueringen delte Borgerrepræsentationen sig i
to valggrupper:
• Store valggruppe: 39 BR-medlemmer – 5 borgmestre
Bestående af Socialdemokraterne, Enhedslisten, De
Radikale og SF
• Lille valggruppe: 16 BR-medlemmer – 2 borgmestre
Bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance.
Børne- og Ungdomsudvalget1 Borgmester Pia Allerslev (V) |
Socialudvalget1 Borgmester Jesper Christensen (A) |