Småt nyt

”Øv-dagene,” der forblev en and

Forvaltningens egne interne undersøgelse konkluderede det.
Og nu konkluderer revisionsfirmaet Deloittes uvildige, anonyme undersøgelse det også. De såkaldte ”Øv-dage”, hvor københavnske daginstitutioner skulle lade deres ansatte tage en ”sygedag”, hvis man ikke lige orkede at arbejde, findes ikke – i hvert fald ikke i nævneværdigt omfang. Kun et fåtal af de ansatte på kommunens daginstitutioner kender rent faktisk til ”Øv-dagene,” fremgår det af Deloittes undersøgelse, som 4.238 ud af 11.000 medarbejdere har deltaget i. Blandt dem har kun 29 svaret, at de har taget en ”Øv-dag” siden 1. juni i år.

Det svarer til 0,7 pct. 2,1 pct. kender til kollegaer, der har holdt ”Øv-dage” i perioden efter debatten i maj. For perioden fra 1. januar til maj er tallet 34 personer, svarende til 0,8 pct., mens 2 pct. svarer at de har kendskab til kolleger, der har holdt ”Øv-dage” i perioden. Antallet af besvarelser er naturligvis skuffende, men ud fra den foreliggende undersøgelsen, må ”Øv-dagene” betegnes som en and.

Projekt skal give mere læring i daginstitutioner

Alle børn skal trives og lære så meget som de kan. Det er målet med et nyt projekt, der skal måle effekterne af målrettet pædagogisk arbejde i dagtilbud. Forskergruppen bag projektet, der skal udvikle viden og redskaber til det pædagogiske personale, ledes af professor Bente Jensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet er sponsoreret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Der er afsat 25 mio. kr. til projektet.

Socialrådgivere bidrager til tidlig indsats

At have socialrådgivere tilknyttet daginstitutioner, har stor betydning for udsatte børns trivsel. Det viser et projekt, hvor 10 socialrådgivere siden 2010 har givet støtte i 112 københavnske daginstitutioner. Pointen er, at man med indsatsen har kunnet sætte målrettet ind med den forebyggende indsats, inden problemerne for barnet og familien har vokset sig for store. Resultatet er; at dobbelt så mange børn har fået en sag i Socialforvaltningen; at børnene gennemsnitligt er fire måneder yngre ved første § 50-undersøgelse; at sociale foranstaltninger er sat i gang for en større andel af 0-6 årige end tidligere; og at børnene er ca. 7,5 måneder yngre, når forvaltningen iværksætter den første sociale foranstaltning. Ordningen skal genforhandles ved budgetforhandlingerne for 2015.

Den Gyldne Socialrådgiver uddelt for 14. gang

Professor og tidligere socialrådgiver Lars Uggerhøj har fået prisen Den Gyldne Socialrådgiver. Prisen ledsages af 10.000 kr. Lars Uggerhøj er kendt både i ind- og udland for sit arbejde indenfor praksisforskning, ligesom han har været med til at oprette Center for forskning i Socialt Arbejde. DS formand, Majbrit Berlau, begrundede bl.a. prisen sådan: ”Du er en stærk repræsentant for vores fag. Et fag, som du igennem mange år vedvarende, stædigt og kvalificeret har knoklet for og videreuddannet dig indenfor.

Gennem dit arbejde har du været med til at stille skarpt på fagets dilemmaer. Du både udfordrer og provokerer os. Du får os til at grine af os selv samtidig med, at du inspirerer og udvikler os og socialrådgiverfaget.”

Tidlig opsporing af udsatte børn virker

Det giver gode resultater at fokusere på en tidlig indsats. Det viser et projekt, som KORA har gennemført i fem kommuner.
Gennem fire år har projektet arbejdet med at udvikle og afprøve nye og effektive metoder til at opdage tidlige signaler hos børn, der ikke trives med henblik på at undgå alvorligere problemer senere i livet. Resultaterne af projektet er bl.a. at børn, som kommer i kontakt med familieafdelingerne, gennemsnitligt er halvandet år yngre i indsatsdistrikterne end i kontroldistrikterne. Samtidig er især personalets handle-kompetencer i forhold til at reagere på deres bekymringer om mistrivsel hos børn blevet forbedrede.

Opsporingsmodellen bygger på tre grundværdier: Barnet skal ses i den kontekst, som barnet indgår i; forældrene skal være aktive i samarbejdet med fagpersonerne; samarbejde på tværs af faggrupper skal vægtes højt, og der skal være fokus på at udnytte faglige ressourcer.

Modellen omfatter syv konkrete redskaber:
• Ekstern faglig sparring, der sikrer regelmæssig, løbende faglig opkvalificering af det pædagogiske personale
• Småbørnsteams, der sikrer fokus på de helt små børn
• Trivselsskema, der sikrer regelmæssig, systematisk vurdering af alle børns trivsel og udvikling
• Overgangsskema, der sikrer, at relevant viden om et barn bringes videre til den modtagende institution
• Tovholder til hvert barn. Tovholderen skal sikre, at beslutninger føres ud i livet
• Dialogmodel, der sikrer effektiv mødestruktur og synlige arbejdsgange
• Implementering af Barnets Reform med fokus på at styrke samarbejdet mellem fagområder og sikre kvalificerede underretninger og hurtig opfølgning.

Nye billige boliger på vej

Priserne på lejligheder i København er steget voldsomt de seneste år og det gør det svært for kontanthjælpsmodtagere og studerende at finde en bolig de har råd til. Socialforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i København og det almene boligselskab KAB har derfor indgået et partnerskab om at udvikle et koncept for boliger, der maksimalt må koste 3.200 kr. om måneden eksklusiv forbrug – såkaldte Basisboliger. Det skriver Socialforvaltningen på kommunens hjemmeside.

Aftalen betyder, at der udvikles Basisboliger integreret i andet boligbyggeri, der skal afprøves i minimum to projekter med ca. 30 basisboliger til unge og at der på baggrund af erfaringer med udviklingen og afprøvningen af basisboliger udarbejdes et koncept for basisboliger til borgere med særlig lav betalingsevne generelt.

Skoleparathed ønskes

Selvom man er seks år, er man ikke nødvendigvis klar til skolen – og det er ikke hensigtsmæssigt for hverken barn eller skole, mener psykolog og cand.pæd. Camilla Brørup Dyssegaard fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet.

I dag vurderer de enkelte institutioner om et barn er klar til skolen, der så skal modtage barnet og møde det, hvor det er, men i stedet mener hun, at der bør udvikles nationale standarder, der ikke bare afgør spørgsmålet, men også definerer den pædagogiske praksis, der gør børn skoleparate. Hun peger på, at USA har gode erfaringer med at screene og måle effekterne af, hvilke pædagogiske indsatser der virker i den henseende.

”I Danmark går de fleste børn i dagtilbud, og derfor har vuggestuer og børnehaver et stort potentiale for at understøtte den tidlige udvikling af børnenes kompetencer og dermed sikre en optimal overgang fra dagtilbud til skole. Det taler for, at vi udvikler nationale anbefalinger for skolestartsforløbet,” siger Camilla Brørup Dyssegaard til magasinet Asterisk.

”Vi skal væk fra de ’gefühl-agtige’ metoder, der varierer fra institution til institution og fra kommune til kommune,” siger Camilla Brørup Dyssegaard.