Netop nu

UPRODUKTIVE KONFLIKTER

Uklare chefer giver ineffektive, stressede og utilfredse medarbejdere, og det koster dyrt på bundlinjen.
Det viser et nyt forskningsprojekt. Projektet er et samarbejde mellem Copenhagen Business School (CBS), Mercuri International og Business Danmark og sætter fokus på sælgere. Men konklusionen om de uproduktive konflikter kan uden problemer overføres til andre faggrupper. Konflikterne opstår som følge af et spændingsfelt af modstridende krav og forventninger fra omgivelserne (lyder det bekendt?).
Især er forholdet til den nærmeste chef ofte et problem når misforholdet mellem mål og virkelighed giver uklare rammer og betingelser for medarbejderne.

Jens Neustrup Simonsen fra Business Danmark anbefaler uddannelse, der forbereder lederen på at være coach for sine medarbejdere. ”Medarbejderne skal ikke løbe hurtigere, men de skal løbe i den rigtige retning”, siger han.
Konflikterne koster, viser undersøgelsen. Både konkret i forhold til salg og indireket i forhold til stress hos medarbejdere. Kilde: Net-Redaktionen.

Ifølge rådets beregninger var der i 2005 indskrevet 435 flere børn i integrerede institutioner, end der var personale til, hvis normeringerne skulle ligge på samme niveau som i 2004.
En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser omvendt at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have været, hvis normeringerne fra 2004 var blevet fastholdt. I deres øjne er normeringerne inden for børnepasning altså blevet bedre.
Fejlen opstår fordi ministreriet beregner at hvis to voksne, der tidligere var ansat til at passe 20 skolebørn, nu bliver sat til at passe 20 børn i alderen 1/2 til 2 år, så er normeringen den samme! Er det manglende viden eller fusk med tallene? Det vil vi lade være usagt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 435 flere indskrevne børn tager højde for alder.
Alligevel fastholder familie- og forbrugerminister Lars Barfoed ministeriets tal. Hans tal opgøres jo af Danmarks Statistik.

CHEFER SKAL TAGE ANSVAR FOR YTRINGSFRIHED

Justitsministeriet har lavet en række anbefalinger til amter og kommuner om ytringsfrihed.
Vejledningen bygger på den betænkning, som et udvalg i foråret lagde frem. En af anbefalingerne er, at offentlige ledere aktivt skal arbejde for en debatkultur, hvor de ansatte tør deltage i samfundsdebatten, skriver Jyllands-Posten. Enhedslisten mener der er behov for at offentligt ansattes ytringsfrihed bliver lovfæstet. Det samme gør Niels Høiby, overlæge på Rigshospitalet og formand for ”Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed”.

Han siger til Jyllands-Posten at man i Sverige kan straffe en arbejdsgiver, hvis en ansat fyres for at bruge sin ytringsfrihed.
Problemet er tilsyneladende voksende for offentlige ledere. En undersøgelse blandt 2.733 medlemmer af FTF bl.a. socialrådgivere, sygeplejersker, politifolk, pædagoger, lærere og skattefolk viser i hvert fald, at knap 2/3 har oplevet at stå i en situation, hvor de følte, at de burde stå frem offentligt, men kun 13 pct. valgte at gøre det.

En fjerdel siger i undersøgelsen at de har oplevet situationerhvor de har fået direkte forbud mod at ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen, som ikke var underlagt nogen faglig tavshedspligt. Et par eksempler er en tillidsrepræsentant som udtaler sig om arbejdsforhold får indskærpet loyalitetskrav, og daginstitutionsleder som får en skriftlig irettesættelse efter at have kommenteret planer om institutionssammenlægninger.

KOLLEGER VIGTIGST FOR TRIVSLEN

Endnu en undersøgelse viser hvor vigtigt gode kolleger er.
Faktisk er kollegerne det allervigtigste vigtigste, hvis man skal have det godt på sin arbejdsplads, viser ny undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Næsten 70 pct. af de unge mellem 17 og 23 år mener at det er gode kolleger, som er afgørende for, om de trives på arbejdspladsen.
Så hvis man tror at jobannoncer til de unge skal give genlyd af karrieremuligheder kan man godt tro om igen.

DÅRLIGERE NORMERING

Striden om normeringer blev i kampens hede ret – ja strid. Nu har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet efter og de giver BUPL ret i deres tal om normeringerne i daginstitutionerne.
Familieministeriet tager med andre ord fejl, da ministeriet offentliggjorde et notat, hvor de anklagede BUPL for regnefejl.
Analysen fra ministeriet er objektivt forkert og meget langt fra virkeligheden, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som både har foretaget egne beregninger og analyseret beregninger fra Familie- og Forbrugerministeriet. Samtidig understreger rådet at der ikke findes nogen objektiv rigtig måde at regne normeringen ud på.

Ifølge rådets beregninger var der i 2005 indskrevet 435 flere børn i integrerede institutioner, end der var personale til, hvis normeringerne skulle ligge på samme niveau som i 2004.

En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser omvendt at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have været, hvis normeringerne fra 2004 var blevet fastholdt. I deres øjne er normeringerne inden for børnepasning altså blevet bedre. Fejlen opstår fordi ministreriet beregner at hvis to voksne, der tidligere var ansat til at passe 20 skolebørn, nu bliver sat til at passe 20 børn i alderen 1/2 til 2 år, så er normeringen den samme! Er det manglende viden eller fusk med tallene? Det vil vi lade være usagt.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 435 flere indskrevne børn tager højde for alder.

Alligevel fastholder familie- og forbrugerminister Lars Barfoed ministeriets tal. Hans tal opgøres jo af Danmarks Statistik.