Ulighed, nedbruddet af velfærdstaten og slaget om OK15

Tekst Jon Arskog

1. maj blev i vanlig stil fejret i gården i LFS. Der var hygge, trods de dystre tider for samfundets svageste, for velfædssamfundet og næste års overenskomst.

Det var næsten som om nogen havde trykket på en resetknap og bragt arbejdskampen 125 år tilbage i tiden til året 1889. Dengang da arbejdernes internationale kampdag blev etableret stod kampen om helt grundlæggende ordentlige arbejdsforhold, om en rimelig løn og et samfund, hvor det kunne blive bare lidt bedre at leve. Målet var kollektive overenskomster og et fagretsligt system.

Selvom langt hovedparten af de sidste 125 år løbende har budt på markante forbedringer af arbejdernes rettigheder og livsvilkår, etablering af velfærdssamfundet og accept af den danske model, så er det særligt i de seneste år gået den gale vej. Uligheden er vokset, velfærdssamfundet kvæles så småt og det fagretslige system trumfes ved lovindgreb. Ikke just det perfekte oplæg til OK15.

Sådan satte formand for LFS, Britt Petersen, scenen, da hun sammen med halvandet hundrede pædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere, seniorer, studerende og børn, fejrede – eller rettere markerede – 125 året for arbejdernes internationale kampdag i gården i LFS.

Vanen tro var arrangementet fælles med Socialpædagogerne, Socialrådgiverne, PLS og BUPL og ud over taler bød festen på underholdning med tusindkunstneren Øglegøglerne, skønsang med LFS koret og et mix af Kim Larsen, arbejdersange m.m. af Pingholms Disciple.

Solen skinnede og underholdningen og en kop fadøl skabte trods snakken om tidernes forfald en god stemning i gården.

”Vi har et velfungerende demokrati og et nogenlunde velfungerende velfærdssamfund. Vores helt store problem er, at vi er ved at ødelægge det, vi har bygget op,” sagde Britt Petersen i sin tale, hvor hun beklagede at både regering og kommuner gør sit til at skære ned på den offentlige sektor og investere i den private.

”Det er simpelthen en dramatisk fejlslutning, at man kan skabe vækst ved at skære ned i den offentlige sektor og flytte penge over til den private sektor.”

OK15 bliver hård

Hun advarede om den kamp, der kommer til at stå om næste års overenskomstforhandlinger:

”Sidste år var det lærerne, der stod for skud, men hvem bliver de næste. Det bliver dem, der holder den offentlige velfærd kørende, når vi andre sover, når vi holder weekend, og når vi tager på helligdagsferie: Det er det socialpædagogiske personale, SOSU’erne, brandmændene, politiet, den kollektive trafik og alle de andre faggrupper, der holder den offentlige sektor gående 24 timer i døgnet, 365 dage om året, som står til at få det glatte lag. Og hvis ikke vi handler og agerer fælles, så taber ikke kun dem, der direkte bliver berørt af forringelser, så taber vi alle sammen.”

”Klassekampen er ikke slut. Klassekampen, forstået som et udtryk for ulighed, dybtgående interessemodsætninger og sociale konflikter, er præcis lige så aktuel som altid. Alle har ret til deres eget gode liv, og at vi i fællesskab sikrer, at alle har mulighed for at få det. Gå med i den kamp, lad os få det røde flag til at smælde som aldrig før! God 1. maj,” sagde Britt Petersen, der blev efterfulgt af Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari, der opfordrede til at stemme for mere solidaritet i Europa og at stemme på hende og på Folkebevægelsen mod EU til valget på søndag.