Her blev jeg accepteret

Tekst: Tine Sejbæk

Rollemodel. Viktoria på 20 år er kommet i Pigegruppen, siden hun var 16 år. I dag er hun selv ansat som assistent.

Fra jeg var 15-17 år, var jeg meget oprørsk og levede et vildt liv. Der var mange ting, jeg ikke måtte, som danske unge måtte, og jeg misundte mine danske venner”, siger Viktoria.

Hun kommer fra en blandet mellemøstlig baggrund og startede med at komme i Pigegruppen, fordi en af hendes tætte veninder var indskrevet her. Under et besøg hos veninden i hendes nye hybel, møder Viktoria pædagog Jannie Koch. Viktoria har nogle personlige vanskeligheder, som hun ikke lyst til at fortælle sine forældre om. Forældrene er på hver deres måde meget religiøse. Den dengang 16-årige Viktoria spørger Jannie, om hun kan støtte hende i de konkrete problemer, uden at forældrene får besked.

Viktoria begynder at komme i Pigegruppen hver tirsdag.

“ Jeg kunne lide fællesskabet. Der, hvor jeg kom fra, blev jeg set som det sorte får og blev spurgt:”Hvorfor er du så dansk?” I Pigegruppen bliver alle accepteret som dem, de er. Vi er som en familie, hvor man kan tale sammen uden at blive dømt på forhånd. Og samtidig gav det meget at være sammen med de andre, både dem med dansk og anden etnisk baggrund. Uden at blive svinet til”.

“Det er de voksnes narrative form, der gør en forskel. Deres afslappethed, frisindethed og ikke-dømmende facon smitter meget af på os unge”, siger hun.

Viktoria fik at vide, at hun altid kunne ringe til pædagogerne 24 timer i døgnet, hvis hun fik brug for det.

“Det betød meget. De fleste, der kommer i Pigegruppen, har haft en hård opvækst med vold og mange regler. Mange er tit kede af det. Så man kan have brug for akut at snakke med en voksen. Og bare det, at de lige var der, gjorde utroligt meget. At blive mødt med “Vi vil dig gerne”, og “Det skal nok gå det hele”.

Er en rollemodel

Nu bor Viktoria i egen lejlighed. Hun har et godt forhold til sine forældre, og hun overvejer at læse videre til pædagog. Hun er ansat som assistent i Pigegruppen hver torsdag i syv timer. Det er hun utroligt glad for. Hendes opgave er at være sammen med de unge.

“Mange er smidt ud fra skoler og institutioner og er ikke glade for autoriteter som pædagoger og sagsbehandlere. Jeg kan tillade mig mere, fordi jeg ikke er pædagog. Hvis en af pigerne skal til at lave noget dumt, kan jeg meget direkte sige:”Det dér, det gør du bare ikke”. Jeg kan være en rollemodel, fordi jeg selv har været samme sted som dem”, siger hun.

Anonymitet: Af hensyn til “Viktoria’s” familie og situation har vi i artiklen valgt ikke at bruge hendes rigtige navn.