Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyheder
Er store institutioner dårligere end små?
En forskningsrapport fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet mener at påvise, at daginstitutioner med over 100 børn er væsentlig dårligere end små daginstitutioner. Vurderingen bygger dog kun på en undersøgelse af 12 daginstitutioner – hvoraf seks har over 100 børn.
Det mener LFS ikke er nok til at komme med så bastant en konklusion:
”De vidtrækkende konklusioner, som både rapporten og medierne fremhæver, holder ikke vand. 12 institutioner kan aldrig tegne et retvisende billede af alle store institutioner,” lyder det fra næstformand i LFS, Jan Hoby.
Rapporten konkluderer, at selvom der samlet set er flere kvadratmeter og flere voksne i de store institutioner, så er der alligevel flere børn på mindre plads med færre voksne pr. barn. Men det er ikke rigtigt, i hvert fald ikke i København, understreger Jan Hoby.
”Der er heller ikke flere børn pr. voksen i store institutioner i forhold til små. Der er heller ikke færre pædagoger i store institutioner end i små. Pladsprisen er den samme.”
Forskerne bag rapporten, lektor Grete Krag-Müller og professor Charlotte Ringmose, kalder store institutioner for et ’kæmpe eksperiment’, men understreger, at ”der ikke er noget entydigt forhold mellem institutioners størrelse og den pædagogiske kvalitet. Den pædagogiske kvalitet afhænger nemlig af en hel række faktorer, hvoraf størrelsen på institutionen måske ikke er den udslagsgivende. Kvaliteten er nemlig meget varierende på tværs af størrelse, viser undersøgelsen.
”Det er uvederhæftigt på baggrund af så få institutioner at påstå, at børns kulturfællesskaber og udvikling er så meget ringere i store institutioner end i små, siger Jan Hoby.”
CITAT:
Hvis ikke vi tænker os om, er vi i fuld gang med at curle vores børn direkte ud over kanten. Vi har med den nye skolereform mandsopdækket vores børn 24-7 med voksne. (...) Hvis målet er robuste , livsduelige børn og unge, så er vi nødt til at skabe tid og plads til, at de kan gøre sig ægte erfaringer med alt det, som livet også handler om, og det kræver voksne der forstår, at den frie leg er afgørende for børn og unge.(...)
Måske kunne nogle skoler stille sig lidt mere på tæer og blive ambassadører for børnenes frie tid? Den frie leg og den sunde kedsomhed, der bor i mellemtiden. Lange frikvarterer uden gårdvagt, SFO-tid og fri leg uden opsyn. Har dit barn leget uden voksne i dag? Den fane vil jeg gerne vifte med. Skolen er fint nok, men det er altså ikke det eneste sted, hvor børn lærer vigtige ting.
Kronik i Berlingske af Thomas Skovbo, der er far, bonusfar og viceskoleleder.
Flere Arbejdsskadesager vil blive afvist
Hvis du i fremtiden skulle være så uheldig at komme til skade, mens du er på arbejde, så er det ikke sikkert, at det kan anerkendes som en arbejdsulykke. Arbejdsskadestyrelsen har nemlig foretaget en ændring i den måde, de tolker arbejdsskadeloven på.
Hvis en skade, som du har pådraget dig på arbejde vil gå over af sig selv, så er der ikke længere tale om en arbejdsulykke. Hvis skaden derimod kræver behandling for at forsvinde eller mindskes, så kan den stadig anerkendes som en arbejdsskade, når der er årsagssammenhæng mllem hændelsen og følgerne.
Ændringen sker efter Ankestyrelsen har fortolket en dom afsagt i Højesteret i november 2013, og vil betyde at flere sager fremover vil blive afvist. Det gælder sager om skader, der tidligere blev anerkendt uden forventede følger.
Sværere at få anerkendt brystkræft som arbejdsskade
Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget har besluttet, at det i fremtiden skal være sværere at få anerkendt brystkræft efter natarbejde.
Belastningskravet til natarbejde i tidsrummet mellem klokken 23 og 6 er skærpet til at være, at man mindst har haft 25 år med natarbejde mindst en gang om ugen eller 20-25 år med natarbejde flere gange om ugen.
Sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde optager stadig forskerne, og FOA følger nøje udviklingen på området. Rigtig mange FOA medlemmer har siden 2008 fået anerkendt deres brystkræft som en arbejdsbetinget lidelse.
5,42 %
Så meget stiger din løn med det nye tre-årige overenskomstforlig, der er på vej ud til urafstemning. Det er mere end inflationen forventes at stige i sammne periode. Læs mere om overenskomstens betydning for dig på side 8.
Særlig indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø i daginstitutioner
Dårligt psykisk arbejdsmiljø er et stigende problem på arbejdsmarkedet. Cirka 20 pct. af det langvarige sygefravær skyldes problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder stress, mobning, trusler, vold, dårlig ledelse osv.
Det fremgår af rapporten ’Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø’, som er udarbejdet af Rigsrevisionen. I rapporten kritiseres Arbejdstilsynet for at følge 20 år gamle retningslinjer for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.
Det vil sige, at der ikke er blevet ændret i en afgrænsning som betyder, at Arbejdstilsynet ikke må føre tilsyn og træffe afgørelser i forhold til problemer i det psykiske arbejdsmiljø, som relaterer til ledelsesbeslutninger og ledelseskvalitet. Det er dog ofte i relationen mellem ledelse og medarbejder, der er udslagsgivende i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Rapporten kritiserer også Arbejdstilsynet for ikke at være effektive nok i deres registrering og analyse af de klager, de modtager om et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
LO og FTF efterlyser begge en styrket indsats og et serviceeftersyn af tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø, men det handler om ressourcer, hvis det skal lykkes. Men hvis ikke anmeldelser registreres og analyseres, så er det umuligt at reagere effektivt.
Arbejdstilsynet har dog i hele 2015 fokus på psykisk arbejdsmiljø i daginstitutioner. Dette sker efter flere tal rapporterede om rekordhøj fraværsprocent blandt personale i daginstitutioner. Den særlige indsats sker gennem tilsyn i daginstitutionerne – tilsyn, som kan ende i påbud, hvis tingene ikke er, som de skal være. Tilsynene vil også indebære gruppesamtaler med de ansatte.
KL vil have flere udsatte unge i familiepleje
I et nyt udspil om anbringelser anbefaler Kommunernes Landsforening en øget brug af familie- og netværkspleje på bekostning af anbringelser på døgninstitutioner. KL peger også på kortere og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt.
Udspillet fokuserer ikke kun på de udsatte børn. Der skal også ydes støtte til forældrene for at løse eventuelle problemer i hjemmet, så relationen mellem forældre og børn så vidt muligt opretholdes. KL foreslår derfor, at anbringelser af børn og unge primært skal ske som slægts- eller netværksanbringelser.
Formand for KL´s Social- og Sundhedsudvalg, den socialdemokratiske borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov siger:
”Vi skal have en mere ensartet indsats baseret på det, der er faglig dokumentation for, og så skal vi arbejde med lokale løsninger så tæt på barnets nærmiljø som muligt. Skal vi anbringe, skal det helst ske i familiepleje frem for institution.”
Forretningsudvalgsmedlem på specialområdet i LFS, Helle Haslund, er skeptisk overfor KL’s udspil. Hun mener, at det er vigtigt ikke at lægge et for ensidigt fokus ned over området:
”Det er vigtigt, at vi opretholder en bred vifte af udbud, så vi har mulighed for at yde støtte på mange forskellige måder. Der er ikke to sager, der er ens, og derfor mener jeg i højere grad, at vi skal holde alle muligheder åbne i stedet for kun at satse på fx plejefamilierne. Det vigtigste er, at barnet eller den unge bliver anbragt det sted, hvor de får mest ud af det. Vi ser i nogle tilfælde, at der sker en for sen indgriben, og så er barnet desværre for skadet til at komme i plejefamilie. Her spiller døgninstitutionen en vigtig rolle,” siger Helle Haslund.
Hun mener desuden ikke, at det er muligt både at fokusere på korte og fleksible indsatser samtidig med, at man satser på plejefamilie som primære anbringelsesmulighed:
”Det er omsiggribende og kræver meget af et udsat barn eller ung at blive en del af en ny familie – hvilket man jo bliver, hvis man kommer i familiepleje. Det familieplejere er gode til, er mere længerevarende forløb, hvor det også vil være muligt at skabe nye venner og indgå i familieplejernes nærmiljø og omgangskreds. Når udgangspunktet er at arbejde mere sammen med familien og bibeholde den unges kontakter til kammerater, skole, netværk m.v., er det ikke hensigtsmæssigt at anbringe en udsat ung i en plejefamilie blot for en kortere periode,” siger hun.
Helle Haslund er dog helt enig i KL’s anbefalinger om at styrke den forebyggende indsats på området: ”Vi skal blive ved med at arbejde forebyggende med udsatte børn og unge, og så er jeg glad for, at KL også har fokus på at løse problemerne inden for hjemmets fire vægge.”
Kritik af tilsyn med Københavns plejebørn
Borgerrådgiveren, som er uafhængig af kommunens forvaltninger og som bistår med tilsyns- og kontrolfunktioner, udtaler kritik af Københavns tilsyn med plejebørn. Det gør de efter, at de i en undersøgelse af Københavns Kommunes besøg hos plejebørn kan konstatere, at kommunen ikke har foretaget de lovpligtige tilsyn med plejebørnene.
Borgerrådgivningen har undersøgt 30 sager fra 2011 og 2012,og i blot otte ud af disse sager var der dokumentation for de fire obligatoriske tilsynsbesøg og samtaler med plejebørn.
Derudover viser Borgerrådgivningens undersøgelse, at der ikke var dokumentation for, at plejebørnene blev vejledt om deres mulighed for efter eget valg at medbringe en bisidder eller en anden person ved samtalerne.
Grundet manglerne har Borgerrådgivningen nu besluttet sig for at gennemgå flere sager – nu fra perioden 1. februar 2013 til 1. februar 2015.
Socialforvaltningen er overordnet set enig i Borgerrådgiverens konklusioner og finder heller ikke et resultat med manglende tilsynsbesøg i 2011 og 2012 tilfredsstillende. Forvaltningen anerkender også, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at vejlede om retten til at medbringe en bisidder til samtalerne.