Tyske erfaringer

Janine Hofmann, der er taleterapeut hos Klax Berlin og underviser på Klax’ pædagoguddannelse, og Bianca Bremberg, der er pædagog hos Klax Berlin, fortæller her om hvad de har fået ud af projektet. Begge har været med i projektet siden februar 2014.

Hvad har I fået ud af at deltage i projektet?

”Vi kigger i det her projekt særligt på interaktionen mellem pædagog og barn, men også mellem forældre og børn. Trine Kjær Krogh havde meget fokus på samarbejdet med forældrene og hvad de kan gøre for at støtte barnets sproglige udvikling.”

”Vi er selvfølgelig ikke nye i sprogarbejde. Nogle ting af de ting vi har set, vidste vi godt i forvejen og der er ting vi allerede gør, men nu har vi fået endnu mere viden og skærpet fokus. Ikke mindst på, hvorfor det er så vigtigt at inddrage og tale med forældrene om, hvad de kan gøre hjemme. Nu ved vi, at det er vigtigt, at vi alle er i samme båd, når vi arbejder med sprogudvikling hos børn.”

”Efter vores første møde i København, hvor vi hørte om forældresamarbejdet arrangerede vi en forældreaften i Klax, hvor vi snakkede om, hvad sproglig udvikling er og hvad forældre kan gøre for at hjælpe med den. Så det har vi konkret taget med herfra,” lyder det fra Janine Hofmann.

Bianca Bremberg:

”Jeg tænker, at vi bruger forskellige ord for det samme, men jeg er blevet meget mere skarp på min egen praksis.”

”Vi har fx kigget på forskellige metoder. Ikke mindst synes jeg, at de ti understøttende sprogstrategier er meget relevante for vores arbejde,” siger hun.

Janine Hofmann:

”En erkendelse har været at alle børn har behov for sprogindsatser – også dem uden problemer. Alle har brug for at blive stimuleret.”

Bianca Bremberg:

”Noget andet er, at i Danmark har I mange to-sprogede børn i børnehaven. I Tyskland har vi ikke så mange, der ikke taler tysk. De kommer først det sidste år inden skolen. Men det vi kan se er, at det vil være nemmere for dem, hvis de kommer tidligere. Så vi er nødt til at bede de to-sprogede børn om at komme i børnehave tidligere, så vi kan hjælpe dem med udviklingen af deres sprog. Og det vi skal gøre er det samme, som vi allerede gør og det vi har lært her.”

Janine Hofmann:

”Projektet og besøget her har gjort, at jeg tænker meget i at have sprogaktiviteter hele tiden. Vi skal ikke have ’sprogundervisning’, men at sprog er i alt og hele tiden. Det skal ikke nødvendigvis være i store forkromede projekter, men i hele hverdagen. Det er faktisk så enkelt. Det skal vores pædagoger forstå.”

”Det handler om at føre en dialog med barnet – at have fokus på mere interaktion. Der kan ’Strive for five’-strategien være en hjælp. ’Strive for five’ er en målsætning om, at man i dialogen skal fem gange frem og tilbage mellem barn og voksen, så de kan danne ord og opbygge et ordforråd.”

”Det er også vigtigt, at inddrage de fem sanser – snakke, røre, høre, se og lugte, når man skal lære. Så bliver det nemmere at huske. Det tager vi også med os. Der var vi meget begejstrede for Børnejunglens bus, der kørte ud i skoven med børnene. Der så vi, hvordan man kan inddrage alle sanserne i sprogudvikling og udvikling i det hele taget.”

Kom med i et EU-projekt

Vil I udvikle jeres pædagogik og viden i samarbejde med institutioner i andre europæiske lande, eller vil I sende personale på uddannelsesophold i et andet programland, så er der mulighed for at institutionen kan søge økonomisk støtte i EU’s Erasmus+ program.

Erasmus+: Strategiske partnerskaber for børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse.

Tværsektorielle partnerskaber giver organisationer og institutioner, der arbejder med uddannelse mulighed for, på tværs af sektorer, at arbejde sammen om et fælles projekt, der bidrager til at forbedre kvaliteten af uddannelsen i grund- og ungdomsuddannelserne.

Et strategisk partnerskab omfatter mindst tre organisationer fra tre forskellige programlande, der går sammen om et projekt. Projektet udnytter organisationernes fælles ekspertise og viden til at styrke kvaliteten af uddannelser på grundskole- og gymnasieniveau på tværs af landegrænser og fremme transnationalt og europæisk samarbejde på alle niveauer inden for uddannelsesverdenen.

Strategiske partnerskaber forventes at have en positiv og blivende effekt på de deltagende organisationer, på uddannelsessystemerne og på de personer som er direkte involveret i projekterne. Alle partnerskaber, uanset sektor, forventes at have en effekt i forhold til en række generelle prioriteter, som er defineret ved at give europæisk merværdi og øge bæredygtigheden af det samlede europæiske uddannelsesområde. Et partnerskab varer i enten to eller tre år.

Erasmus+: Efteruddannelse og uddannelses-ophold

Børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge om tilskud til at sende undervisere, skoleleder eller andet relevant personale på uddannelsesophold i udlandet.
Børnehaver, grundskoler og gymnasieskoler kan søge om tilskud gennem Erasmus+ til at sende deres medarbejdere på to forskellige typer af ophold:
1) Gæstelærerophold i et andet programland
2) Uddannelsesophold i et andet programland.
Det samlede projekt kan enten forløbe over et eller to år. Den enkelte medarbejder kan sendes ud i mindst to dage og højst to måneder (eksklusiv rejsetid) i løbet af projektperioden.
Grundlaget for ansøgningen er en såkaldt Europæisk Udviklingsplan. Det betyder, at den ansøgende organisation skal kunne identificere et udviklings- og internationaliserings-behov, forklare hvordan de planlagte europæiske aktiviteter vil styrke organisationen og lave en klar og sammenhængende plan for den samlede efteruddannelse af en gruppe medarbejdere.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, ufm.dk