Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Bøger
Narrativ. Team-refleksion – i praksis
Af Rasmus Alenkær
Narrativ teamrefleksion bygger på en systemisk og anerkendende tænkning. Et særligt kendetegn er fokus på systemisk ledelse og en tydelig struktur. Metoden kan bruges til at reflektere og evaluere over aktuelle problemstillinger på arbejdspladsen, for siden at finde nye handlemuligheder.
Rasmus Alenkær udkommer nu med en mere praksisorienteret udgave af sine metoder om narrativ team-refleksion.
Bogen beskriver fem trin, der skal følges. Det gør metoden anvendelig for alle – både ledere, konsulenter, psykologer, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Frydenlund
166 sider • Pris 249 kr.
Inklusion, Leg og Empati – Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper
Af Susan Hart (red.)
En række forskellige fagpersoner bidrager til denne bog om børns udvikling af følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale kompetencer gennem relationer og fællesskab.
Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, psykologer og andre, der arbejder med børn i børnehaver, børnehaveklasser og skoler, som gerne vil etablere følelsesmæssigt modnende gruppefællesskaber for de 4-12-årige børn.
Hans Reitzels Forlag
347 sider • Pris 350 kr.
Fattigdom, Afsavn og Coping
Af Maja Müller m.fl.
I løbet af de seneste år er ulighed blevet et omdiskuteret emne i dansk politik. Men hvordan er det egentlig at være fattig i Danmark? Bogens mange forfattere giver dig et omfattende indblik i fattigdommens udvikling, udbredelse og betydning i Danmark.
Bogen giver et særligt indblik i hvilke befolkningsgrupper, der især rammes af fattigdom, og hvad fattigdom betyder for individet. Hvordan er det muligt at håndtere fattigdom, og samtidig skabe en meningsfyldt tilværelse?
Hans Reitzels Forlag
345 sider • Pris 400 kr.