Tyske og engelske børn skal lære sprog ’på dansk’

EU-projekt. Hvordan sprogstimulerer man 0-6 års børn bedst? Det spørgsmål har Børnejunglen i Rådmandsgade på Nørrebro søgt svar på i et EU-projekt sammen med engelske og tyske daginstitutioner. De europæiske partnerne er begejstrede for den danske tilgang og vil have en ’værktøjskasse’ til deres sprogarbejde.

Tekst: Jon Arskog

Børn der passes i de store private daginstitutionskæder Childbase i London og Klax i Berlin skal i fremtiden sprogstimuleres efter dansk forbillede. Det er i store træk resultatet af et EU-finansieret projekt under ’Leonardo Da Vinci’-programmet, som den integrerede institution Børnejunglen i Rådmandsgade på Nørrebro over de sidste par år har deltaget i.

Fra projektstart i august 2013 og frem til nu har personale fra Childbase, Klax og Børnejunglen besøgt hinanden, deltaget i seminarer og kigget nærmere på de tre projektdeltageres praksis med henblik på at udvikle en fælles videnbase om, hvordan man bedst kan sprogstimulere børn – ikke mindst to-sprogede børn.

Udgangspunktet – og årsagen til Børnejunglens medvirken – har været den respekt, som den danske praksis nyder blandt projektets europæiske partnere, fortæller projektets danske tovholder, Kasper Vad Pedersen, der er pædagog i Børnejunglens skov-afdeling Buggi Bjørn.

”Fælles for dem er, at de driver børnepasning på en måde der er meget anderledes, end vi er vant til her i Danmark. De er private organisationer på nogle benhårde konkurrenceprægede markeder, hvor de har brug for at profilere sig overfor forældre og adskille sig fra konkurrenter – og naturligvis blive dygtigere rent pædagogisk. De ville bruge projektet til at blive klogere på, hvordan de kunne sprogstimulere deres børn bedre. Der vidste de, at vi her i Danmark er rigtig gode til netop det,” fortæller Kasper Vad Pedersen, der dog pointerer, at selvom den danske tilgang fylder meget i projektets resultat, så har der været meget læring i projektet for Børnejunglen også.

For egen og børnenes skyld

”Vi tænkte først og fremmest, at vi kunne blive bedre til vores eget sprogarbejde ved at være med i projektet. Dels ville det skabe større fokus og en større refleksion i forhold til den pædagogik vi har i Børnejunglen. Dels ville vi gerne blive klogere på de andres praksis og teori – og blive inspireret til at arbejde på en anden måde. Derudover ville vi gennem besøgene i England og Tyskland bygge på personalets interne forhold,” forklarer han.

”Vi havde også den indstilling, at vi gerne ville være med til at videregive den værdifulde erfaring, som vi synes, at vi har her i Danmark, så andre ikke behøver at genopfinde den dybe tallerken,” fortæller Kasper Vad Pedersen videre.

Børnejunglens nye læreplan, det konkrete arbejde i Børnejunglens vuggestue, børnehave og sproggruppe, Sprogpakkens 10 understøttende sprogstrategier, samt den tilknyttede sprogkonsulent Trine Kjær Kroghs tanker om sprogstimulering har været grundlaget for det danske input til projektet – input som altså er blevet omdrejningspunktet for størstedelen af projektet.

”Det handler blandt andet om dialogisk læsning; tolerance overfor børnene og opfordring til forældrene til at tale deres modersmål derhjemme; et tæt samarbejde med og inddragelse af forældrene i forhold til barnets sprogudvikling; sprogscreeninger; netværksmøder med andre sprogpædagoger; samarbejde med den sproggruppe vi har tilknyttet i Børnejunglen; brug af it og billeder i børnenes sprogforståelse; et stort fokus på det kognitive i forhold til sprogindlæring; at tale med børnene og ikke til dem; og et konstant fokus på sproget og på hvordan vi optimerer det i vores pædagogiske arbejde,” fortæller Kasper Vad Pedersen.

En helt anden verden

I løbet af projektet har deltagerne været på et besøg i London, et besøg i Berlin og to besøg i København. Her har de set på pædagogik i de respektive børnehaver.
Hvor tyskerne har en større pædagogisk og genkendelig tradition i stil med Reggio Emilia-pædagogikken og med institutioner, der bedst kan sammenlignes med de danske selvejende institutioner, var det en noget anderledes oplevelse for Kasper Vad Pedersen at komme til England og opleve en daginstitution.

”Den måde englænderne driver pædagogik og daginstitutioner på, er helt anderledes end det, vi kender. Det er private institutioner, hvor forældrene betaler 8-900 kr. om dagen for at få deres børn passet – og det er primært pasning på forældrenes vilkår. Det betyder, at børnene måske kun er der én til to dage om ugen og i kortere tid ad gangen, og de vilkår gør sprogindsatsen svær.

De har også utroligt meget overvågning og dokumentation, som optager det meste af deres tid. De skal kunne fortælle forældrene om alt, der er foregået i løbet af dagen, om konflikter, om aktiviteter og barnets sundhedstilstand. Det gør det også meget svært for dem, men alle medarbejdere ved præcis, hvad de skal og de har mange kreative aktiviteter,” konstaterer Kasper Vad Pedersen, der peger på, at man som sådan ikke har pædagoger i den engelske daginstitutionskæde, men medarbejdere, der får en intern uddannelse i børnepasning.

I London så de dog også mange begrænsninger for børnene, der knapt må komme på tur af sikkerhedshensyn.

Tyskerne manglede strategi

Ifølge Kasper Vad Pedersen minder Klax’ pædagogiske tradition og daginstitutioner noget mere om dem i Danmark. I Berlin så projektdeltagerne børnehaver med god indretning og inddragelse af spændende kreative pædagogiske metoder, som blandt andet indenfor musik og et byggeklodsprojekt, som man brugte i sprogarbejdet.

Men selvom de i forvejen har været meget vidende om sproglig udvikling og didaktik, er der ingen tvivl om, at også tyskerne har kunnet lære noget, konkluderer han.
”De arbejdede ikke decideret med sprogstrategier, men de havde nogle gode tanker om det – bl.a. om didaktikken. Der snakkede vi om, at der er sprogudvikling i hele barnets hverdag og ikke kun en time om formiddagen to gange om ugen.

Det er hele tiden og kan fx være i samtalen omkring det at fremstille træklodser og efterfølgende at bygge fx legehuse med dem, hvilket er noget de har arbejdet med – et fedt projekt i øvrigt, som vi har taget til os. Vi snakkede også meget om at skabe tryghed for barnet, for at give det ro til at kunne lære,” fortæller han og understreger, at selvom meget af projektets læring er flydt ud af landet, så har der også været vigtig læring for Børnejunglen i projektet:

”Det har været fedt at komme rundt og se, hvordan de arbejder hos både Childbase og Klax. Vi er blevet inspireret af englændernes kreativitet, specielt indenfor ’science’ og tyskernes indretning og inddragelse af kreative pædagogiske metoder i forhold til en mere systematisk opdeling af temaer. Det vi har set, har fået os til at tænke over det, vi selv gør. Der er vi blevet bedre til, at bruge de sprogstrategier vi har fra Sprogpakken.
Når man skal undervise andre, bliver man mere bevidst om egen praksis og strategi. Når vi har undret os over den måde englænderne eller tyskerne har gjort ting på, er vores faglighed blevet sat i gang og nogen gange også på prøve,” siger han.

”Vi kan alle blive klogere. Det handler om ikke at gå i stå – og det gør man ikke med sådan et projekt her. Alle og ikke mindst dem, som har kørt projektet igennem mod slutningen har lagt god energi i det. Selvom det har været masser af hårdt arbejde med misforståelser og desværre også udskiftninger blandt projektpersonerne i England og Tyskland, og selvom jeg nok ikke lige med det samme vil påtage mig ansvaret for at styre sådan et projekt igen, så ville jeg ikke have været det foruden.
Og jeg vil da håbe at andre vil hoppe på sådanne projekter her, for det har virkelig gjort mig klog på mange ting. Det har nærmest været et antropologisk projekt, hvor jeg er blevet klogere på forskellighed i organisationer, kulturer og samarbejde – og ikke mindst logistik, men i høj grad også på det vi selv gør.”

’Værktøjskasse’ skal måske sælges

Såvel Klax, som Childbase vil implementere projektets resultater i deres interne ’pædagoguddannelser’. Men for at sikre videndeling og udbredelse af blandt andet de ti understøttende sprogstrategier i ikke mindst deres institutioner, har Kasper Vad Pedersen sammen med sine projektkolleger udarbejdet en ’viden-værktøjskasse’ med konkrete aktivitetsforslag og pædagogiske strategier.

Her bidrager Børnejunglen primært med områderne ’den voksnes rolle’ og forældresamarbejdet. Om det skal ende som et decideret fysisk produkt er op til projektdeltagerne selv, men det kommer ikke til at ske i Børnejunglen, siger Kasper Vad Pedersen.

At der er stor forskel på det at være en offentlig kerneopgave og en privat – og i hvert fald i en vis udstrækning en profitorienteret organisation, er i høj grad kommet til udtryk i projektets afsluttende fase.
Hvor tyskerne overvejer det, fordi de kan supplere deres finansiering fra bystyret i Berlin, ser Childbase, der opererer på rene markedsvilkår, gerne, at ’værktøjskassen’ også kan sælges til andre daginstitutioner.

”De vil gerne tjene penge på den. Det ligger jo langt fra, hvad vi havde tænkt på, men det er de vilkår, de har at arbejde under. Der tænker jeg så, at det vil betyde, at vores viden kommer flere børn til gavn. Så det er vi gået med til,” fortæller han.

Projektet slutter officielt med udgangen af juli 2015. •

---

Projektbeskrivelse: ’Læring og sprogtilegnelse i børnehaver’

Udviklingen af sprogfærdigheder i en tidlig alder er en af succesfaktorerne i skolen og i ens arbejdskarriere i Europa. I alle Europæiske lande har det en høj prioritet, men indgangsvinklen og løsningerne varierer. Partnerne i dette projekt er børneorganisationer i England, Danmark og Tyskland og vores mål er at tilbyde de bedste muligheder for udvikling for alle børn ved deres institutioner. I dette partnerskab fokuserer vi på spørgsmålet: Hvordan kan institutionerne støtte børnenes behov i forhold til sprogindlæring, sørge for et sikkert fundament i forhold til at bygge den fremtidige sprogindlæring? Vi søger svarerne ved research, observering og ved oplevelse af den forskellige indgangsvinkel til sprog i hvert land og ved at diskutere det med deltagerne, skoler, forældre og de tavse partnere. Vi sigter mod at forbedre vores egne arbejdsmetoder og være ambassadører for andre institutioner. Deltagerne i projektet er en blanding af børneorganisationer, pædagoger og ledere. Slutproduktet er et redskab, der vil blive formidlet til andre organisationer/institutioner. Viden og erfaring vil blive formidlet via en hjemmeside.

Nedslag i Børnejunglens læreplan

Dialogisk læsning Tolerance overfor børnene og opfordre forældrene til at tale deres modersmål derhjemme Har et tæt samarbejde med forældrene i forhold til barnets sprogudvikling Laver sprogscreeninger som andre inst. i Kbh At deltage til alle netværksmøder med sprogpædagogerne på Nørrebro Samarbejde med vores tilknyttet sproggruppe i inst. Bruger IT og billeder i børnenes sprogforståelse Har stor fokus på det kognitive i forhold til sprogindlæring Taler med børnene, ikke til børnene Har en konstant fokus på sprog og hvordan vi optimere det i vores pædagogiske arbejde.

Børnejunglen

Børnejunglen er en integreret daginstitution beliggende på ydre Nørrebro, klynge NB5. Institutionen har 48 vuggestuepladser, 83 børnehavepladser og 25 Sproggruppepladser. Herunder skovafdelingen Buggi Bjørn, hvor Kasper Vad Pedersen er pædagog. Åbningstiden er fra 07.00 til 17.00. Klyngeleder: Susanne Elling Pædagogisk leder: Gitte Vendelboe Tillidsrepræsentant: Susanne Østrup AMR: Per Kofod Bakhaj Adresse: Rådmandsgade 38, 2200 København

Klax

Klax er en ISO-certificeret daginstitutionskæde med ca. 600 ansatte fordelt på omkring 30 institutioner, der primært ligger i Berlin, men kæden har også en institution i Hannover og to i Sverige. Klax har sin egen pædagoguddannelse med ca. 200 studerende. I Berlin er børnehavepladserne gratis, her betaler bystyret, mens forældrebetalingen i resten af Tyskland afhænger af forældrenes indkomst. Mad og andre udgifter skal dog betales af forældrene direkte.

Childbase

Childbase Partnership er en medarbejderejet kæde af daginstitutioner over hele England. I alt har kæden 1453 medarbejdere fordelt på 46 institutioner fra nord til syd. Childbase tilbyder pasning og fokus på skoleparathed og er en ’all-inclusive’ løsning – her er ingen ekstraudgifter. Prisen for en dags pasning ligger på 800-900kr. Det er muligt at få tilskud til børnepasning hos ens arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren er villig til det. I så fald får arbejdsgiveren en skatterabat. Alle tre- og fire-årige børn har ret til 570 timers gratis undervisning eller pasning om året. Det svarer til 15 timer om ugen i 38 uger. Det gælder også fra barnet er to år, men afhænger af forældrenes indtægt. I begge tilfælde skal man søge om fripladsen.