OK15: Store sejre og små nederlag

Interview. En tre-årig aftale med reallønsfremgang for alle, fastholdelse af 37/3-afspadseringsreglen på døgnområdet og et nej til et FOA-forlig, der ville give det pædagogiske personale en betragtelig lønnedgang.
LFS-formand Britt Petersen er godt tilfreds med OK15.

Tekst: Jon Arskog

“I det store hele et godt resultat.”

Sådan betegner LFS-formand Britt Petersen ’udkommet’ af overenskomstforhandlingerne i 2015 for det pædagogiske område. Det på trods af, at hun ved redaktionens deadline endnu ikke kunne redegøre helt præcist for, hvad FOA’s aftale med KL, der ligger som et underelement til Forhandlingsfælleskabets overordnede forlig, kommer til at betyde for de enkelte faggrupper.

Umiddelbart før LFS Nyts deadline valgte FOA’s hovedbestyrelse nemlig at nedstemme FOA-aftalen, der, på bekostning af betragtelige lønnedgange i overgang fra gammel til ny overenskomst for personale på primært det pædagogiske område, ville betyde uddannelse til alle forbundets ufaglærte efter tre års ansættelse. Den pris var for høj, mente et overvældende flertal. 12 hovedbestyrelsesmedlemmer stemte for, mens 46 stemte imod.

Konsekvensen af det har været, at FOA er gået tilbage til KL for at forhandle en ny aftale, der så skal fordele de 0,4 pct. af forbundets lønsum, der var afsat aftalen. En aftale, der således ikke nåede at falde på plads inden LFS Nyts deadline.

”FOA har forsøgt at lave en stor ny overenskomst, der skulle gælde alle – altså en sammenskrivning af forbundets 27 overenskomster. Den nye ville indeholde retten til uddannelse af alle ufaglærte i forbundet efter tre års ansættelse. Det ville have været historisk for nogle grupper, men konsekvenserne ville lønmæssigt være for store for det pædagogiske område.

Derfor valgte 46 mod 12 medlemmer, at det forlig FOA havde lavet med KL ikke var godt nok,” siger hun til LFS Nyt synligt lettet over udfaldet af den afstemning.

Hun forventer nu, at de 0,4 pct. fordeles ligeligt mellem medlemsgrupperne til enten en forøgelse af fritvalgs-tillægget, eller pensionsbidraget.

Pengesagerne er i orden

Overordnet set betyder overenskomsten en reallønsfremgang over den tre-årige periode, hvilket ikke er set i flere år. Og det er formanden tilfreds med.

”Vi får en lønudvikling på 5,42 pct. i overenskomstperioden. Med en prisudvikling, der vurderes til at ligge på 4,77 pct. ligner det en reallønsfremgang. Det er selvfølgelig ikke noget man bliver rig af, men det er et lyspunkt i forhold til de sidste to overenskomster, hvor vi ikke kunne holde skindet på næsen i forhold til prisudviklingen,” siger Britt Petersen.
Lønstigningen fordeler sig med 1,31 pct. i 2015, 1,50 pct. i 2016 og 2 pct. i 2017.

Reguleringsordningen, der skal sørge for lønudviklingen i det kommunale ikke sakker bagud i forhold til i det private, videreføres, men det har været et arbejdsgiverkrav, at ordningen tilføjes et privatlønsværn der skal sikre, at lønudviklingen i det offentlige heller ikke stikker af fra det private.

Udvikler lønnen i det private sig således mere gunstigt end i det offentlige, sikrer reguleringsordningen, at de kommunalt ansatte får 80 pct. af forskellen. Privatlønsværnet betyder derimod, at hvis udviklingen i det kommunale er bedre end i det private, så reguleres forskellen 100 pct.

I forliget er det forudsat, at reguleringsordningen bidrager til en positiv udvikling i de kommunalt ansattes løn og det er primært det, der bidrager til at løfte lønfremgangen over på den rigtige side af inflationstakten.

På det familiemæssige område fremhæver Britt Petersen to forbedringer i den nye overenskomst:
”Den ene er, at fædre, medmødre og mandlige adoptanter får en uges ekstra betalt ’fædreorlov’ og således kan holde syv ugers orlov med deres barn. Den anden er, at frihed med løn ved indlæggelse med sit barn øges fra fem til ti dage.”

’Angreb’ på tillidsfolk og MED-aftalen

”KL havde ’linet’ op til et angreb på antallet af beskyttede tillidsvalgte og suppleanter. Det lykkedes os, at få fjernet det meste af det de lagde op til, og der kom ingen reduktion i beskyttelsen,” siger Britt Petersen.

Det lykkedes også at minimere KL’s angreb på MED-aftalen.
”KL havde lagt op til forringelser af MED-aftalen. Vi fik afvist de fleste, men der er kommet to justeringer, som vi ikke er tilfredse med, men som vi, i lyset af det udgangspunkt de havde, godt kan leve med,” siger hun.

Hun forklarer, at det ene er, at kompetencen til at tilrette antallet af MED-udvalg, fx i takt med sammenlægninger af institutioner, flyttes fra organisationernes forhandlingsorgan til Hoved-MED-udvalgene. Ifølge Britt Petersen, lyder det umiddelbart ikke af meget, men det er kun en af mange ting, man gerne vil flytte fra organisationsniveau til arbejdsgiver- og medarbejderniveau, siger hun.

Det andet er, at de centrale parter ikke længere skal tjekke, at arbejdsmiljøloven er overholdt, når en MED-aftale ændres. Det er en svækkelse af arbejdsmiljøet, som hun er ked af.
”Hidtil er samtlige aftaler blevet sendt retur, fordi de ikke overholdt arbejdsmiljølovgivningen. Det er kompliceret stof.

Selv de aftaler vi har været med til at lave er kommet retur. Så der er altså et behov for, at nogen tjekker dem. Vi har selvfølgelig stadig indsigelsesret, men der er ikke længere nogen der aktivt skal tjekke dem, før de kan træde i kraft. Der må vi selv finde en måde, så vi internt i organisationerne får et system, der kan vurdere om de holder,” siger hun.

Forsøg med ’den danske model’

En tredje ting, som hun heller ikke er begejstret for i den sammenhæng er et projekt der skal undersøge ’den danske model’ i kommunerne. I det projekt kan man blandt andet fritage MED-udvalgene for alle obligatoriske opgaver på nær de EU bestemte om stress, vold og mobning, ligesom man kan lave forsøg med de formellem rammer for MED-arbejdet.

I Britt Petersens øjne handler det om at skabe grundlaget for at køre organisationerne ud på et sidespor i MED-arbejdet, for at MED-udvalgene med tiden alene skal består af arbejdsgivere og valgte, der samtidig er ansatte hos samme arbejdsgiver.

”KL vil dybest set væk med rigtig meget af aftalesystemet og over i MED-systemet. Det her er en glidebane, hvor KL over år kan få held til at gennemføre de forringelser, som de ikke fik med denne gang,” siger Britt Petersen, der mener, at selvom det kan lyde demokratisk og medarbejderinddragende, så vil ligeværdigheden i forholdet mellem arbejdsgiversiden og medarbejdersiden blive svækket.

”Det vil være gift for forholdet. Medarbejdersiden skal kunne matche det direktørniveau, de stiller op med. Det er jo derfor, vi har sat organisationsrepræsentanter ind i Hoved-MED og holder skarp adskillelse mellem aftaleforhold og med systemets opgaver.

Vi har i organisationerne tid til at sætte os ind i mange af de komplicerede problemstillinger, der gælder for arbejdsmiljøarbejdet og samarbejde. Hvis det udelukkende skal være noget mellem de medarbejdere, der er ansat i enhederne og arbejdsgiverne, direktørerne, så vil det altså være noget medarbejderne skal gøre ved siden af deres almindelige hverdag.
Det bliver ikke ligeværdigt,” siger hun og peger på, at det derfor – de faglige organisationer imellem – bliver nødvendigt over den næste tid at få diskuteret, hvordan man ser fremtidens MED-system.

”Når det er sagt forholder vi os til det forlig, der foreligger og det er i det store hele positivt. Derfor siger vi også, at vi lægger vores lod i den vægtskal der samlet set siger ja til overenskomsten, og opfordrer vores medlemmer til at stemme ja ved urafstemningen,” siger Britt Petersen.

Stor sejr på døgnområdet

Bortset fra, at det FOA-forlig, der truede med at give langt hovedparten af LFS’ medlemmer en syngende lønlussing, blev afværget, ser Britt Petersen de nye døgnarbejdstidsregler som en helt særlig sejr ved disse overenskomstforhandlinger.

”Ved sidste overenskomst endte vi med at skyde spørgsmålet om sammenskrivning af de tre sæt arbejdstidsregler der findes på døgnområdet til hjørne. Men det har været et stort ønske fra KL at forenkle og sammenskrive aftalerne. Derfor vidste vi, at det skulle handle om det denne gang. Vi vidste også, at det kunne blive vanskeligt at bevare reglerne om forskudt arbejdstid, tillæggene og optjeningen af afspadsering for forskudt tid, som vi kender dem i dag,” fortæller Britt Petersen.

”Vi i LFS ville ikke sælge den restitutionstid, der ligger i afspadseringen. Den ser vi som nødvendig for ansatte på døgnområdet, der arbejder med lange og forskudte vagter. Og det er faktisk lykkedes os at få lavet et sæt fælles arbejdstidsregler for hele døgnområdet, hvor vi på det pædagogiske område har fået videreført det bedste fra den gamle aftale, og endda har fået forbedret bestemmelserne for tillæg og optjening af afspadseringen” fortæller hun og forklarer indholdet.

Ny opdeling af aften og nat

I den nye aftale opdeles arbejde i tidsrummet fra klokken 17 til 06 tillægsmæssigt i to nye intervaller fra klokken 17 til 23 og fra klokken 23 til 06. Samtidig ændres tillægget til en procentdel af timelønnen, i stedet for som nu at være et fast beløb på 24,06 kr. Fra 17-23 gives 25 pct. af den enkeltes timeløn som ekstra betaling og fra 23-06 stiger det til 25,5 pct. I begge tilfælde gives 8,11 pct. af tillægget som afspadsering, hvilket svarer til 37/3-reglen.

Hvad angår lørdage, gives der 20 pct. af pædagogernes timeløn i tillæg mellem klokken otte og 24. For omsorgsmedhjælperens er procentsatsen 23.

Resultatet for den enkelte slår naturligvis forskelligt igennem på de forskellige løntrin og stedtillægsområder, når man ændrer et fast kronebeløb til en procent, men Britt Petersen forsikrer om, at der ikke er nogen der samlet kommer til at stå med mindre, end det de har i dag.

”Alle på grundløn – og kun grundløn i område 0 – får betaling svarende til i dag og 37/3,” fastslår hun og peger på, at det samlet set er en forbedring.

Fra 14 til 17

Aftalen rykker tidspunktet for, hvornår forskudttidstillæg gives og hvornår man optjener afspadsering fra klokken 14 til 17. Umiddelbart ligner det en forringelse, men reglen om at vagten skal påbegyndes efter klokken 14, og at halvdelen af vagten skal strække sig til efter klokken 17 for at give tillæg og optjening af afspadsering, bortfalder, når den nye aftale træder i kraft. Det betyder, at alle timer tæller uanset, hvornår vagten er begyndt, lyder det fra Britt Petersen, der peger på, at man nogle steder har været lige lovlig kreative for at omgå reglerne.

”Det er fx foregået ved at sætte vagten til at begynde kl. 13.45, i stedet for kl. 14. Det er slut nu,” siger hun.
KL’s ambition om at ensarte reglerne har givet et par små sjove foræringer på de særlige fridage.

”Fra 1. april 2016, hvor de nye døgnarbejdstidsregler træder i kraft, bliver 1. maj på Frederiksberg til søgnehelligdag, hvilket er noget, man på Frederiksberg aldrig har ønsket sig. Det er den allerede i København. Og i København bliver juleaftensdag nu søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. Det er en ekstra lille bonus, som vi kan fornøje os over,” siger Britt Petersen, der alt i alt er godt tilfreds med resultatet af OK15, hvilket for hende til at anbefale medlemmerne af stemme ja til urafstemningen, som indenfor den næste uge skal til at finde sted. •

---

OK15 – Overordnede resultater
Generelle lønstigninger over de næste tre år på 5,42 procent En uges ekstra betalt barselsorlov til fædre, medmødre og mandlige adoptanter Ny indsats til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø Mulighed for ti dages frihed ved hospitalsindlæggelse af barn (hidtil 5 dage) Forringelse af MED-aftalen

---

Løntrin 27 – område 4 Nyuddannet pædagog	Løntrin 30 – område 4 Pædagog med 6 års anciennitet	Løntrin 34 – område 4 Pædagog med 10 års anciennitet
Nuværende betaling 17-06: 24,05 kr.	Nuværende betaling 17-06: 24,05 kr.	Nuværende betaling 17-06: 24,05 kr.
Ny betaling 17-23: 26,51 kr.	Ny betaling 17-23: 27,65 kr.	Ny betaling 17-23: 29,26 kr.
Ny betaling 23-06: 27,30 kr.	Ny betaling 23-06 28,47 kr.	Ny betaling 23-06 30, 12 kr.

Løntrin 15 + 1160 Nyansat omsorgsmedhjælper	Løntrin 18+1160 Omsorgsmedhjælper med 2 års anciennitet	Løntrin 21+1240 Omsorgsmedhjælper med 4 års anciennitet
Ny betaling 17-23: 25,59 kr.	Ny betaling 17-23 26,91 kr.	Ny betaling 17-23 28,16 kr.
Ny betaling 23-06 26,25 kr.	Ny betaling 23-06 27,61 kr.	Ny betaling 23-06 28,89 kr.