Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyheder:
Stor forskel på kommuners udgifter til dagtilbud
KORA har kortlagt kommunernes udgifter til børnepasning i 2013. Kortlægningen viser, at nogle kommuner bruger næste 30 pct. mere om året pr. barn i børnepasning end andre kommuner. En typisk kommune bruger cirka 133.000 kroner om året pr. barn under tre år og 74.000 kroner pr. barn mellem tre og fem år, viser kortlægningen. Men der er stor forskel fra kommune til kommune.
”Nogle kommuner benytter primært dagpleje til de mindste børn, og det er oftest billigere end daginstitutioner, som andre kommuner til gengæld benytter meget. Der er også forskel på de politiske prioriteringer i kommunerne. For eksempel når det gælder antallet af børn pr. pædagog, antal kvadratmeter pr. barn osv. Nogle kommuner har også valgt at have få, store integrerede institutioner med fælles ledelse, mens andre stadig driver mange små institutioner,” siger konsulent i KORA, Jacob Seier Petersen.
Der er størst forskel på kommunernes udgifter, når man ser på dagplejen. Her bruger kommunerne med de laveste udgifter cirka 104.000 kr. eller derunder pr. barn, mens kommunerne med de højeste udgifter bruger cirka 171.000 kr. eller derover pr. barn. De dyreste kommuner bruger altså mindst 65 procent mere end de billigste på at få passet et barn i dagpleje.
”En af årsagerne kan være, at en del forældre foretrækker at få de mindste børn passet i institution frem for dagpleje. Så får kommunen svært ved at få fyldt alle dagplejepladserne op – og en dagplejer, der kun passer et eller to børn, er naturligvis dyrere i drift pr. barn end en dagplejer, der har fuldt hus. Derudover er der også kommuner, som i stor udstrækning benytter dagplejen til børn med særlige behov, hvilket kan være dyrt,” siger Jacob Seier Petersen.
Kortlægningen af, hvad børnepasningen koster for de forskellige kommuner, bliver fulgt op af endnu en rapport, som udkommer efter sommerferien. Den vil rumme nærmere analyser af årsagerne til de store kommunale forskelle. Dermed får kommunerne et bedre grundlag for at træffe politiske prioriteringer, lægge budgetter og styre økonomien på børnepasningsområdet.
SF ønsker arbejdsmiljølov for børnehavebørn
Mens det pædagogiske personale ved lov er beskyttet mod støj og dårligt indeklima, så ser det anderledes ud for børnene. Det vil SF nu lave om på med et forslag om en børnemiljølov, der skal sikre børnene i daginstitutionerne ordentlige ’arbejdsforhold’. Det skriver dagbladet Information. SF vil have afsat 200-300 mio. kr. til dels at få undersøgt grænseværdierne for børn og dels til at forbedre indeklimaet i daginstitutioner.
”Vi ved for eksempel, at et højt støjniveau stresser børnene og påvirker deres koncentrationsevne, hukommelse og sprogudvikling,” siger SF’s socialordfører Trine Mach til Information.
”Alligevel har vi ikke nogen regler, altså en arbejdsmiljølov for børn, som bestemmer, hvad børn rent faktisk kan tåle.”
Enhedslistens dagsinstitutionsordfører, Rosa Lund, er enig i behovet for en børnemiljølov. I 2012 viste en undersøgelse fra Børnerådet, at 41 pct. af børnene synes, at der er for meget larm og støj i deres børnehave. 22 pct.synes, at der nogle gange er det, mens 37 pct. ikke oplever larm og støj som et problem. Ifølge undersøgelsen hænger børns opfattelse af indeklimaet nært sammen med den generelle trivsel i børnehaven.
Anbragte får en stemme i historien
Tidligere anbragte børn, sindslidende, udviklingshæmmede og mennesker med handicap kommer nu til orde i en ny forskningsrapport ’Anbragt i historien’. I rapporten fortæller de anbragte børn om deres oplevelser og erfaringer med at bo på børnehjem, psykiatriske hospitaler og institutioner fra efterkrigstiden og frem til 1980. Derudover indeholder rapporten også beretninger fra medarbejdere i socialforsorgen på den tid.
”Indtil nu har vi kun haft en meget begrænset viden om de børn og voksne, der var anbragt under socialforsorgen i 1945-80,” skriver Socialstyrelsen i en pressemeddelelse.
De børn har derfor ikke kun været anbragt uden for hjemmet, men også uden for historien. Men nu får de anbragte børn en stemme i historien. Formålet er at bevare, dokumentere og formidle viden og erfaringer om socialforsorgens indsats over for svage og udsatte grupper, fremgår det af pressemeddelselsen.
Den indsamlede viden bliver i øvrigt omskrevet til undervisningsmateriale til folkeskolens 4.-5. klasser, 8.-9. klasser og til studerende på professionshøjskolerne.
Undervisningsmaterialet bliver udarbejdet af VIA University College, der forventer at det er færdigt til juni, hvor det vil blive suppleret af en hjemmeside for elever, studerende og andre med interesse for den danske socialhistorie.
Erna-prisen 2015 går til pædagog gennem 39 år
Årets Erna-pris går til pædagog Erik Nielsen, der har været ansat i den selvejende idrætsbørnehave ’Hylet’ i 39 år.
Denne lille børnehave på Israels Plads med kun 30 børn har hele tiden på den ene side holdt fast i en anerkendt god praksis og på den anden side også udvidet med nye initiativer, som har sat sig spor i verden rundt om dem.
Disse initiativer har Erik Nielsen været en stor del af, ikke mindst ved også at formidle disse i undervisningsforløb, interviews og artikler til diverse medier, lyder det i begrundelsen for valget.
KL vil have tidlig indsats
Der er penge at spare. Derfor har KL i et nyt udspil sat fokus på tidligere indsatser for udsatte børn. KL har i udspillet tre pejlemærker, som skal sikre større chancelighed: En så tidlig indsats, som det er muligt. En indsats, der er helhedsorienteret, så børn og familie ikke oplever, at de forskellige enheder i kommunen modarbejder hinanden. Og effekt – altså dokumentation.
Forskningschef i Trygfondens børneforskningscenter og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm, har kigget nærmere på udspillet. Og han er ganske godt tilfreds med det han læser, siger han til kommunernes nyhedssite dknyt.dk
”Det kan bedst betale sig - både for barnet og for økonomien. I hver fødselsårgang er der 8 pct., som vokser op i udenforskab. De koster 15 mio. kr. for samfundet resten af deres liv. Så hvis sådan en indsats koster mindre end 15 mio. kr., er indsatsen tjent ind, og så er der mange penge at spare,” siger han til dknyt.dk.
Risikoen for, at børn af ufaglærte forældre har brug for sproghjælp, når de er tre år gamle, er seks gange højere end for børn af akademiske forældre. Derfor er det ekstremt vigtigt, at udsatte børn fanges tidligt, påpeger han.
”Hvis man sætter ind senere, er det meget mindre effektivt og meget dyrere. Ser vi på de udgifter, vi har nu på det her område, er de størst, mens barnet går i folkeskole, og noget mindre tidligt i livet. Så kan man måske spørge, om vi ville spare nogle kroner ved at sætte ind tidligt i forløbet,” siger Michael Rosholm.
Regeringens børnepakke:
Katastrofal, uigennemtænkt og en narresut!
Regeringen barsler med sin ’store børnepakke’, der skal skabe mere kvalitet i daginstitutionerne. Men børnepakken kommer ikke til at indeholde flere voksne til vuggestuer og børnehaver, forlyder det.
Den melding møder hård kritik fra to af landets førende forskere på feltet, Dion Sommer og Grethe Kragh-Müller. De kalder regeringens udspil for ”uigennemtænkt” og ”katastrofal”.
”Man bliver nødt til at have flere voksne, ellers får man flere børn, der får det svært, når de skal i skole i forhold til følelsesmæssigt og koncentrationsmæssigt at være parat til at klare skolen. Og så kan de ikke lære noget,” siger Grethe Kragh-Müller.
Dion Sommer er enig: ”En børnepakke uden bedre normering er jo katastrofal. Hvis man som politiker kunne tage sig sammen til at læse forskningen, vil man se klart, at normering er fuldstændig afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne.”
Socialdemokraternes børneordfører, Annette Lind, forklarer fraværet af normering i regeringens børnepakke med, at regeringen allerede har fundet 750 millioner kroner om året til børneområdet:
”Vi anerkender helt klart, at normering er vigtigt og spiller en rolle for kvaliteten, men vi ved også, at normering ikke er det eneste, der spiller ind i forhold til trivsel og læring,” siger hun til Politiken.
Næstformand i LFS, Jan Hoby, er rystet:
”Børnepakken er katastrofal, uigennemtænkt og en narresut. Det er en skandale! Spørgsmålet er, hvorfor politikerne igen og igen handler mod bedre vidende, både på Christiansborg og ude i kommunerne og hellere vil bruge penge på alle mulige andre indsatser omkring daginstitutionerne, end at ansætte flere pædagoger og sænke gruppestørrelserne. Intet andet sted i samfundet kan man bruge penge så målrettet, effektivt og livsgivende, som i vuggestuer og børnehaver. Vil man øge chanceligheden, styrke livsdueligheden og livslæringen, så er den dyreste løsning her og nu, den billigste på lang sigt.
Men regeringens børnepakke er hverken for børn eller en pakke, men endnu en narresut!”
Danskerne vil have mere personale i daginstitutionerne
En landsdækkende undersøgelse fra Analyse Danmark viser, at 66 procent af danskerne synes, at det står alt for ringe til med normeringen i daginstitutionerne.
Det er ikke godt nok, når to voksne skal passe 50 børn i særlige tidsrum, mener danskerne ifølge avisen.dk.
Mange danskere er selv forældre, som oplever de manglende voksne, når de afleverer og henter deres barn.
De oplever alt for ofte skiftende personale og manglende tid til den dialog, som er så vigtig.
Analyseinstituttet Bureau 2000 bekræfter den oplevelse, som danskerne i almindelighed og forældrene i særdeleshed har, af at der er for få voksne til for mange børn. Deres tal viser nemlig at der siden 1986 er kommet 58 procent flere børn pr. voksen i de danske daginstitutioner.
For børnehavebørn betyder det i dagens Danmark næsten 12 små børn pr. voksen.
LFS går klart ind for en minimumsnormering, når nu der tydeligvis ikke er en kommunal vilje til at prioritere børnene. LFS’ bud er højst tre børn pr. fuldtidsvoksen i vuggestuer og højst fem børn pr. fuldtidsvoksen i børnehaver.