En bedre start i vuggestuen

Chancelighed. For at forbedre de svageste to-sprogede børns muligheder for at få en bedre skolegang og en ungdomsuddannelse har Københavns Kommune gennemført projektet ’Tidlig Indsats i Vuggestuen’. Sprogarbejde, forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde har været centralt i projektet, der er baseret på ’’Signs of Safety’ ’, som gennemgående metode. ”Vi kan spore tendenser til en positiv udvikling,” konkluderer projektleder Ella Friis, der bakkes op af to pædagoger.

Tekst: Jon Arskog

Alle skal have gode muligheder for at få en uddannelse, et job og et godt liv. En vigtig forudsætning for at kunne få det, er ikke at være bagud på de sproglige points, når man begynder i skole.

Med henblik på at øge chanceligheden for de mest udsatte to-sprogede børn besluttede Børne- og Ungdomsforvaltningen i København i 2011 derfor at igangsætte projektet ’Tidlig Indsats i Vuggestuen’, der intensiverer den sproglige og sociale indsats i vuggestuen.

Erfaringen fra de hidtidige ’sprogpladser’ var, at de familier med størst behov fravalgte pladserne, og at et alternativ måtte udvikles for at skabe bedre livsvilkår for de berørte børn og unge.

Tidlig Indsats i Vuggestuen’ blev iværksat i syv udvalgte institutioner på Nørrebro, Bispebjerg og i Tingbjerg. Gennem projektet, der med udgangen af 2014 er afsluttet, skulle projektdeltagerne finde og teste en metode til at skabe bedre trivsel og bedre sproglige kompetencer hos børnene.
Hensigten har været, at erfaringerne fra projektet skal anvise en vej for Københavns Kommunens fremtidige arbejde med at give alle børn den bedste start på livet i vuggestuerne – og at, i særdeleshed, udsatte og to-sprogede børns sprogudvikling skal være så god, at de generelle EU-mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang på sigt gennemfører en ungdomsuddannelse kan nås.

Projektet har været forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningens kontor for Pædagogisk Service med pædagogisk konsulent Ella Friis som projektleder.

Opkvalificering har været grundlaget

Forarbejdet til projektet viste, at nogle af projektinstitutionerne havde brug for flere kompetencer til arbejdet med at styrke børnenes sprogudvikling og til samarbejdet med forældre fra andre kulturer.

Der var også behov for et udbygget samarbejde med Socialforvaltningen om børn og familier i udsatte positioner.

Eftersom der i dag er en udbredt opfattelse af at et tæt samarbejde mellem forældre og dagtilbud spiller en central rolle for børns trivsel, udvikling og læring, har man i projektet arbejdet med at styrke fagligheden hos det pædagogiske personale på såvel de sproglige områder, som forældresamarbejde og på at skabe grundlaget for et bedre samarbejde på tværs af fagligheder, lyder det fra Ella Friis.

”Målet har været at opnå en bedre sproglig udvikling og skabe bedre trivsel. Det har vi gjort gennem et udvidet forældresamarbejde, systematik i det pædagogiske og tværfaglige arbejde, kvalificering af det pædagogiske personales sproglige arbejde gennem sprogkurser, træning og testmetoder, og ikke mindst gennem metoden ’Signs of Safety’ , der har været den gennemgående metode i projektet,” forklarer Ella Friis.

Metode giver fælles sprog

”Vi har valgt ’’Signs of Safety’ ’ som metode for at sikre et fælles sprog i det tværfaglige arbejde.

Metoden bruges af socialrådgiverne i samtale med borgeren, som redskab til at skabe overblik og træffe beslutninger om fremtiden – og sundhedsplejerskerne bruger også metoden. Begge faggrupper er vigtige samarbejdspartnere i arbejdet omkring børnene. Igennem projektet er ’Signs of Safety’ metoden blevet udviklet, så den er brugbar i det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Den har fået et dobbelt perspektiv således, at pædagogen både ser barnet i den kontekst det er i, men også hvordan pædagogen ser sin egen praksis og relation til barnet,” fortæller hun.

”Vi bruger den i alle sammenhængene i det pædagogiske arbejde. Det gælder også i forældresamarbejdet, hvor pædagogen ved brug af video sammen med forældrene finder frem til, hvilke bekymringer de har for barnet, hvilke ressourcer de ser, og hvad det er, der går godt. Gennem den proces sættes i fællesskab et mål for, hvad de gerne vil se sker og hvilke handlinger det indbefatter for forældrene og pædagogerne,” forklarer hun og slår fast, at ’Signs of Safety’ har vist sig som et godt analyseredskab til forberedelse og kvalificering af alle dele af det pædagogiske arbejde.

Det viser en statusrapport fra projektet i 2013 også.
”Den tydeligste effekt af anvendelsen af ’’Signs of Safety’ ’ er, at pædagoger, medhjælpere og ledere oplever, at der er blevet et tydeligere sprog mellem dem om deres bekymringer omkring barnet.
Samtidig oplever de, at de får uddybet bekymringer om børn grundigere, og at metoden, med sit fokus på det beskrivende og deltaljerede gør det nemmere at skelne små og store bekymringer, samt at nå frem til en handleplan som er håndgribelig og til at gå til. Metoden kan anvendes, og bliver allerede anvendt, til alle aspekter af det pædagogiske arbejde. ’Signs of Safety’ strukturen tydeliggør, hvordan vi inddrager forældre, tværfaglige samarbejdsparter og kolleger i arbejdet frem mod konkrete mål,” fremgår det af rapporten.

Forbedret sprogindsats

For at klæde medarbejderne på til den sproglige indsats har en eller flere medarbejdere fra de deltagende institutioner deltaget i kursusforløb hos UCC og ude i institutionerne, hvor der er blevet trænet i teori, praksis og redskaber til at undersøge sproglige udfordringer og understøtte det sproglige arbejde.

Det gælder alle elementerne af sprogpakken, fx de understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning.
Af statusrapporten fra 2013 fremgår det, at:
”Der er tydelige tegn på et øget sprogligt fokus hos det pædagogiske personale, hvilket kommer til udtryk både i deres systematik omkring sproglige indsatser, deres organisering af daglige aktiviteter og delvist i deres samtaler med forældre omkring det enkelte barn. Det vil med andre ord sige, at der kan observeres en forandring i praksis, som effekt af sprogindsatsen.”

Et væsentligt værktøj i arbejdet er sprogvurderingerne. Børnene er derfor blevet sprogvurderet som toårige og igen som 2,6-årige. Hvis den tidlige sprogvurdering viser, at der er behov for et øget fokus, bruges ’’Signs of Safety’ ’til at afklare mål for barnets sprogudvikling og deraf følgende handleplaner. Sprogvurderingen ved overgangen til børnehaven er dels for at sikre den bedst mulige overgang, og give pædagogerne i børnehaven viden om, hvad de skal arbejde videre med, men også til at vurdere effekten af det pædagogiske arbejde i projektet.

Den forandring man i statusrapporten fra 2013 har sporet i personalets fokus, viser sig i vurderingerne af de børn, der har forladt institutionerne i 2014, lyder det fra Ella Friis.

”Sprogvurderingsmaterialet viser, at gruppen med sproglige udfordringer i interventionsgruppen er mindre end i kontrolgruppen. Her er det kun 58 pct. der har udfordringer, mod 72 pct. i kontrolgruppen. Det er stadigvæk en stor del af børnene der har sproglige udfordringer, men vi kan spore tendenser til en positiv udvikling,” konstaterer Ella Friis, der dog understreger, at børnegruppen er for lille til alene at påvise en effekt af det sprogunderstøttende arbejde.

Kulturforandring i institutionerne

Mette Hansen, der er pædagog i vuggestuen i den integrerede institution Månestrålen i Tingbjerg og Sarah Seidenfaden fra vuggestuen i den integrerede institution Troldebo på Nørrebro, mener også at projektet har afstedkommet en positiv sproglig udvikling, men også en positiv kulturforandring.

”Vi har fået en fælles metode, et fælles sprog og et fælles engagement. Vi har fået sproget med i alle hverdagssituationer og fået viden om, hvordan vi bruger det og så er vi blevet bedre til at inddrage forældrene. Det er det der virker,” konstaterer Mette Hansen.

Deltagelse i projektet har forudsat en langt højere grad af planlægning, men det har ikke været negativt mener de to pædagoger:
”At alt er planlagt i et ugeskema, gør at alle tager ansvar, og det betyder ikke, at der ikke er plads til fri leg og til at følge børnenes initiativer,” konstaterer Sarah Seidenfaden.

Mette Hansen supplerer:
”Det at vi i højere grad planlægger gør, at vi ved, hvorfor vi gør, det vi gør, og at vi får tænkt de rigtige tanker om, hvordan vi får sagt tingene på den rigtige måde, så børnene får mulighed for at svare,” siger Mette Hansen, der igen suppleres af Sarah Seidenfaden:
”Vi er blevet mere opmærksomme på sprog og indleder måske tidligere et samarbejde med ressourceteamet – med talepædagog og psykolog, når der er behov for det,” siger hun.

En del af forandringen er rent fysisk i forhold til indretningen af vuggestuerne, sådan at sproget hele tiden italesættes visuelt.

”Indretningen er blevet mere sprogegnet med sprogkort på væggen og en lille skærm, der kører med billeder af børnene og store print af fx busser på væggene. Det at vi har visuelle ting genererer en masse snak, selvom de små jo som udgangspunkt ikke taler så meget,” fortæller Mette Hansen, der understreger, at det netop derfor er meget vigtigt at have fokus på, hvad der kan understøtte dialogen.

Derfor er også legetøjskasser mærket med ord og billeder, der forklarer indholdet, ligesom Mette Hansens institution Månestrålen har indrettet et bibliotek med færdige ’værktøjskasser’ til dialogisk læsning. Hver kasse har en bog med remedier og spørgsmål, som kan bruges til at skabe dialog omkring læsningen i de små børnegrupper.

En del af projektet er også at involvere forældrene i arbejdet omkring den sproglige udvikling:
”I Troldebo tager vi billeder af mange situationer med børnene i løbet af dagen og dem giver vi børnene med hjem, så deres forældre kan snakke videre med dem, om hvad der er på billederne. Det samme gælder ordkort med månedens udvalgte ord. Det er noget forældrene er rigtig glade for,” fortæller Sarah Seidenfaden.

At det virker, er de ikke i tvivl om:
”Vi får at vide fra børnehaven, at vores børn er gode rent sprogligt,” siger Sarah Seidenfaden, der straks suppleres af Mette Hansen:
”Vi kan også selv se, at børnene ’vokser’ i de grupper, når vi arbejder målrettet med sproget,” siger hun.

Det tværfaglige samarbejde er styrket

I 2012 blev fem af projektets syv institutioner en del af Socialrådgiverprojektet, ligesom institutionerne i Tingbjerg har været en del af et lokalt projekt om samarbejde med sundhedsplejersker. Det har gjort det muligt at dyrke det tværfaglige samarbejde og drage erfaringer derfra.

Konklusionen er, at det giver en ”synlig og gavnlig effekt på samarbejdet omkring børn med særlige udfordringer,” som det fremgår af statusrapporten fra 2013.
Personalegruppen siger blandt andet i opsamlingen fra foråret 2015, at:
”Vi har fået styrket samarbejdet med socialrådgiverne og sundhedsplejerskerne, fordi vi arbejder med den samme metode. Vi forstår umiddelbart hinanden, fx når vi snakker om ’undtagelser’.”

”I Tingbjerg er samarbejdet med sundhedsplejerskerne blevet intensiveret. De er med til alle tre-måneders samtaler i institutionen sammen med forældrene. Det er godt, især fordi sundhedsplejersken bidrager med den faglige vinkel på barnet i hjemmesituationen og det har skabt et åbent samarbejde mellem alle tre parter.”

Nogenlunde enslydende lyder det fra socialrådgivere og sundhedsplejersker.
”Det er en styrke at alle faggrupper bruger ’Signs of Safety’ . Det letter samarbejdet og styrker den tidlige opsporing. Samarbejdet med forældrene bliver mere kvalificeret.”

Forældresamarbejdet forbedret

I forhold til forældresamarbejdet har der været fokus på læring om interkulturelle møder, modtagelse af nye børn og forældre, den svære samtale, nye måder at involvere forældre på og at tænke forældremøder på nye måder.

Som optakt til projektet blev der lavet en undersøgelse af forældretilfredsheden. Her vurderede 44 pct. af forældrene på en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste, at deres samarbejde lå på en 10’er. Kun 4 pct. vurderede, at deres tilfredshed med samarbejdet lå på mellem 1 og 5. Det var et godt udgangspunkt for et tættere samarbejde med forældrene..

I slutopsamlingen med personalet i foråret 2015 fremgår det, at en mere aktiv inddragelse af forældrene har betydet, at forældrene gerne vil være en del af projektet og have hjemmeopgaver med børnene. Den viser også, at deres forventninger til samarbejdet har ændret sig og at de nu selv kommer og beder om samtaler. Årsagen er ifølge personalets opsamling, at systematikken og tydeligheden i ’Signs of Safety’ gør det muligt sammen med forældrene at sætte mål for børnenes udvikling og finde handlemuligheder for at støtte barnet. Samtidig er forældrene også blevet positive overfor det tværfaglige samarbejde med Socialforvaltningen.

”Mange af vores forældre er nye i landet og taler ikke så godt dansk. De bliver glade, når de finder ud af, hvad konceptet går ud på – at vuggestuen ikke bare er et sted, deres børn er, men at det er et sted, hvor vi arbejder med at gøre det bedre for dem. De bliver også selv interesseret i at lære de ord, vi giver dem med hjem. Vi forklarer dem, at de gerne må tale med børnene om ordene på deres eget sprog, som de jo kan bedst og ofte også taler derhjemme, men de er meget interesseret i også at lære ordene,” siger Mette Hansen.

Tilfredshed med projektet

Alt i alt synes alle at være godt tilfredse med projektet, dets arbejdsmetode og dets resultater.

”Vi har fået formet ’Signs of Safety’ -metoden til at være brugbar i vores hverdag. Den har gjort at vi ser på barnet med et ressourceblik: Hvad fungerer og hvornår fungerer det for barnet – i stedet for at hænge os i, hvad barnet ikke kan. Vi er blevet tvunget ind i en tankemåde, der går på, hvad kan vi støtte op om. Det har fungeret rigtig godt og har gjort at vi er blevet mere konkrete på, hvad der fungerer for barnet ud fra faktiske oplevelser i stedet for nogle generelle fornemmelser,” fortæller Mette Hansen.

Hun peger på at en af hovedårsagerne til at projektet i høj grad er lykkedes hos dem er, at de i lange perioder har været fire medarbejdere til de 12 børn på hendes stue.
”Det har betydet mulighed for at arbejde i endnu mindre grupper, sikret et større nærvær og derved bedre forudsætninger for læring.”

Systematikken i arbejdet, ser hun som en klar fordel.
”Projektet har givet en systematik og en struktur i hverdagen, som gør at vi kan have en kontinuitet i arbejdet med børnene der betyder, at vi er bedre forberedte og at vi har et tydeligere formål med aktiviteterne. Det er en systematik der sikrer, at vi kommer rundt om alle børnene – at ingen bliver overset. Så alt i alt har det været rigtig positivt,” siger hun.

På baggrund af projektet anbefaler Ella Friis, at ’Signs of Safety’ -metoden bruges bredt i forhold til den tidlige indsats:

”Vi har metodefrihed i Københavns Kommune, så det behøver ikke at være ’Signs of Safety’ , man arbejder med, men det både socialrådgivere og sundhedsplejerske siger, er, at det er blevet nemmere at arbejde sammen om de her børn,” siger Ella Friis.

Hun mener ikke, at projektet, selvom det er afsluttet, er kommet helt i mål, og at det nu gælder om at fastholde de resultater der er opnået:
”Jeg vil ikke sige, at vi er nået helt i mål, men vi er nået rigtig langt. For at sikre fastholdelse og udvikling af de gode resultater i institutionerne, har de tværfaglige samarbejdspartnere i områderne, været på workshop for at få genopfrisket metoderne,” fortæller hun.

En projektgruppe kaldet ´Tidlig indsats´ under Dagtilbudsprogrammet skal nu arbejde med, hvordan man i Københavns Kommune skal integrere erfaringerne fra projektet i eksisterende praksis. •

Deltagende institutioner:
Stjernen, Væksthuset, Juvelen, Månestrålen, Midtfløjene/Grostedet, Samuelsgården og Troldebo.

Overordnede mål for Tidlig Indsats i Vuggestuen

Bedre sproglige og sociale kompetencer, samt trivsel i daginstitutionerne. Det pædagogiske personale får styrket deres faglighed ift. at arbejde med at give de svageste to-sprogede børn de nødvendige sociale og faglige forudsætninger forud for skolestart. Børnenes resultater i 3- års og 5- års vurderingerne forbedres, og at børnenes robusthed og skoleparathed styrkes. Forældrenes tilfredshed og tilknytning til institutionen øges. Forældrene oplever, at børnenes trivsel og udviklinge er en fælles opgave. Der samarbejdes tidligere og mere kvalificeret, når institutioner har bekymringer for et barn.

Indsatser i ’Tidlig indsats i vuggestuen’

For at møde disse mål har projektet fokuseret på 4 primære indsatser: • ’Signs of Safety’ : Systematik i det pædagogiske arbejde og i det tværfaglige samarbejde • Sprog: Kvalificering af det sproglige arbejde på institutionerne – sprogkurser, træning og testmetoder • Forældresamarbejde: Styrkelse af forældresamarbejde, ’Signs of Safety’ og interkulturel kommunikation • Tværfagligt samarbejde: Styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samarbejde med sundhedsplejerske og socialrådgivere. De fire indsatser er blevet iværksat gennem en række forløb der involverer både ledelse og medarbejdere.

Signs of Safety

Udviklingen af ’Signs of Safety’ fandt sted i 1990’erne af familieterapeut Andrew Turnell og sagsbehandler Steve Edwards i Vestaustralien og var inspireret af den løsningsfokuserede og strategiske korttidsterapi. Vigtige principper i SoS er, at der er en god samarbejdsrelation med familien og de professionelle, at de professionelle ikke på forhånd kender sandheden og derfor blot stiller nysgerrige spørgsmål. Med spørgsmålene skabes overblik og struktur omkring bekymringer for barnet eller den unge, og ud fra svarene foretages en balanceret risikovurdering af barnets trygge udvikling og sikkerhed. I fællesskab sættes der mål for barnet og aftales konkrete handlinger.