Børn i transit

Overgange. Når børn anbringes, er deres fortid og nutid en væsentlig del af deres fremtid. Det er ikke noget man nødvendigvis skænker en tanke på et børnehjem i Etiopien. Det vil den danske organisation 121Ethiopia lave om på. De udbreder blandt andet danske pædagogiske tanker til de etiopiske børnehjemsarbejdere for at give etiopiske ’børn i transit’ et helt og mere trygt liv.

Tekst: Jon Arskog

Når et anbragt barn adopteres eller sendes videre i et ’anbringelsesforløb’ er deres historie og kultur væsentlig for, at de kan føle sig på sikker grund både i den svære aktuelle situation og gennem resten af deres liv.

Det ved det pædagogiske personale i Danmark, men personalet på børnehjem og i anbringelsessystemet i et land som Etiopien har hidtil ikke haft så megen fokus på at skabe den tryghed for deres anbragte børn.
Det vil den lille private organisation ’121Ethiopia’ – ’Etiopien én til én’ – gerne ændre på.

Bag organisationen står parret Marianne Krogh og Olafur Eliasson, der i 2005 i forbindelse med adoption af deres egne to børn fra Etiopien blev opmærksom på, at børnehjemmene i Etiopien ikke tilgodeså børnenes behov for tryghed i det velkendte på deres vej videre mod ukendte destinationer.
Siden 2005 har organisationen derfor samarbejdet med både private og statsejede børnehjem i forsøget på at bedre vilkårene generelt.

”Hvor det etiopiske samfund på mange måder er veluddannet og ret velfungerende, har det på det her område ikke været det. Her bliver børnene kastet ind på børnehjem uden nogen ejendele og må bare sidde og vente på at komme videre,” fortæller Marianne Krogh Jensen.
Viden om pædagogik er der ikke meget af ude på børnehjemmene.

”Plejerne er ofte analfabeter og har generelt ingen uddannelse. De kommer ind fra gaden og har ikke kendskab til det at have med børn at gøre. Så det er ikke ond vilje, når børnene behandles dårligt på børnehjemmene, eller når de 15 minutter efter at have mødt deres nye adoptivforældre sendes af sted til deres nye liv. Det er simpelthen uvidenhed om, hvad der sker inde i et lille barn,” fortæller Marianne Krogh Jensen.

”Når de får børn ind, tager de fx alle deres ejendele, bamser og tøj og enten låser tingene inde, eller laver et bål og brænder det. Det gør de selvfølgelig af hensyn til hygiejnen, for at undgå lus og lopper, men det er jo hele barnets fortid og tryghed, der går op i flammerne og efterlader dem uden noget at klamre sig til.”
”Vi har mødt plejere, der har fået at vide, at det ikke var så godt at knytte sig til barnet, fordi man så opbrugte dets kvote af tilknytningskraft. Det er en udbredt opfattelse og det betyder, at de holder sig på afstand af barnet, mens det er hos dem,” fortæller hun.
”Det er sådanne ting, der skal ændres, så børnene beholder deres tryghed i det velkendte; i dufte fra deres tøj, bamser og dukker. Det er blandt andet det, der kan være med til at sikre trygge overgange, når de skal videre. Det er jo ulykkelige omstændigheder der har bragt dem ind på børnehjemmet i første omgang, så de har behov for al den tryghed de kan få.”

Hjælper børn og uddanner voksne

Igennem små fire år har 121Ethiopia samarbejdet med og specifikt støttet ét børnehjem i Addis Ababa, Etiopiens hovedstad. Her er plads til 15 børn, der kan være forældreløse, børn af misbrugere, eller hittebørn. Dem er der mange af. Marianne Krogh Jensen kan ikke sige, om der er flere eller færre i dag end for 10 år siden, hvor 121Ethiopia begyndte at interessere sig for de etiopiske børn, men der er mange, konstaterer hun. Hun gætter på, at der findes omkring 100 børnehjem i Addis Ababa.

121Ethiopia har for egne midler renoveret børnehjemmet, og har også bygget en skole til at uddanne plejerne. Det er både børnehjemmets egne medarbejdere, der får skoling der, men også kolleger fra andre børnehjem i den etiopiske hovedstad.
Marianne Krogh Jensen understreger, at det ikke er ’deres’ børnehjem, men at det suverænt er lokale folk der driver det. 121Ethiopia støtter børnehjemmet økonomisk, og støtter det med udviklingen af deres pædagogik. Men de kommer ikke, som bedrevidende europæere med en færdig løsning.

”Med checken kommer selvfølgelig et ønske om nogle bestemte værdier i arbejdet, men der er ikke noget krav om at gøre det på en bestemt måde. Derfor har vi en meget tæt kontakt med dem. Vi skriver med dem hver dag og rejser tit derned og mødes for at diskutere værdifælleskabet, og hvordan de redskaber vi har fået udviklet kan bruges i deres kontekst. Så operationaliserer vi det med dem,” forklarer Marianne Krogh Jensen, der ad den vej mener at have skabt en god og veluddannet medarbejderstab på børnehjemmet, der kerer sig om børnene.

”Men vores ambition er generelt at hjælpe etiopiske børn i transit. Vi kunne godt bare fokusere på at gøre ’vores’ børnehjem til et velfungerende ét, men det hjælper jo ikke samfundet. Vores hovedfokus har derfor været at lave en skole, så vi kunne tilbyde uddannelse til de andre institutioner også. Det har vi gjort i tilknytning til børnehjemmet, fordi det har været en fordel at have et praksissted at vise frem,” siger hun.

Over årene har de således med hjælp fra blandt andet danske, engelske og tyske pædagogiske og psykologiske kapaciteter udviklet en model, der med udgangspunkt i barnet skal danne grundlaget for arbejdet med børn på ikke bare ’deres eget’ børnehjem, men også andre etiopiske børnehjem igennem uddannelsen.

Modellen baserer sig på 121Ethipoias etiske charter, der stemmer overens med FN’s Børnekonvention. Derudover skal der være uddannede plejere på børnehjemmet og børnene skal tilknyttes en primær og sekundær kontaktperson/plejer. Børnene skal have deres eget fysiske ’rum’ – deres værelse, de skal have deres ejendele, et album med billeder fra deres liv, deres egen bog med fortællinger fra deres liv og der skal føres en journal over dem, så alle facetter dokumenteres. Sidst men ikke mindst hører en ny bog med etiske guidelines for ’børn i transit’, som 121Ethiopia har udarbejdet med hjælp fra Per Schultz Jørgensen, Inger Thormann og Lars Rasborg med.

Bogen er på engelsk, hedder ’Ethical guidelines for taking care of children in transition’. Den er egentlig målrettet plejerne i Etiopien, men kan også bruges i dansk sammenhæng, siger hun.

Bogen er meget enkel. Den giver lidt teori om emnet, men er ellers fokuseret om let forståelige to-do-lister, der skal skabe en rød tråd i børnenes liv.

”Det er en praktisk anlagt og enkel bog, der handler om overdragelser generelt. Den er i to dele: Én med nogle enkle to-do-lister, man kan følge i forberedelsen af overdragelsen og igennem selve overdragelsen til den næste ’familie’ – og én der behandler teorierne bag og børnenes rettigheder i kort form.

Uddannelse i tre moduler

Modellen forsøger de at udbrede ved at overtale de andre børnehjem til at sende deres plejere på deres gratis uddannelse. Det bruger de en del tid på, men det breder sig stille og roligt, siger hun.

”De er ofte analfabeter, så vi skal selvfølgelig tilpasse undervisningsmaterialet, så det ikke er tung teori, men praktisk orienteret. Det foregår i små klasser, der tager udgangspunkt i cases fra deres egen hverdag. De snakker så om, hvordan de kan håndtere situationerne anderledes og bliver coachet igennem. Det var der, at vi hørte historien om kvoten på tilknytningskraft, men kunne så fortælle dem, at det forholder sig lige omvendt: At jo mere plejerne knytter sig til børnene, des mere træner de børnenes tilknytningsevne,” fortæller hun.

Uddannelsen, der spreder sig over et tre måneders forløb, er bygget op over tre moduler.
Først kommer de på skole. Derefter besøger underviseren dem på deres egne institutioner og ser om de kan bruge det de har lært, og hjælper dem med at få det til at passe ind i deres virkelighed.

”Vi kan jo sagtens sige, at der max må være tre børn pr. voksen, men hvis virkeligheden er, at de har 15, så nytter det jo ikke noget. Så må underviseren hjælpe dem med at omsætte deres viden alligevel.”
Den tredje del af uddannelsen er, at de ’gamle elever’ kommer tilbage på skolen og er hjælpelærere. Det hjælper dem med at reflektere over det de har lært og prøvet af i praksis.
På den måde køres omkring fire hold igennem på et år og på den måde breder 121Ethiopias tilgang til børnene sig som ringe i vandet.

”Plejerne kommer fra forskellige børnehjem rundt omkring i byen, så det vi gør siver stille og roligt ud til dem også,” fortsætter hun.

Forsøger at holde det lokalt

121Ethiopias grundtanke er, at det er bedst for børnene at blive i deres egen kultur. Derfor har de ikke mange adoptionssager til vestlige lande.

Marianne Krogh Jensen henviser til flere adoptionssager, der ikke er forløbet på bedste vis og man på trods af mange gode viljer ikke altid formår, at give børnene et forhold til deres fortid og kultur – og at børnene derfor aldrig rigtig kommer ud af deres ’transit’.

121Ethiopia arbejder i stedet for, at få anbragt børnene i enten lokale plejefamilier, i en af de nærtliggende ’SOS Børnebyerne’ eller i en lokal adoption. I sjældne tilfælde kan det ende med en adoption til et vestligt land. Det kommer an på barnet – og på om et eventuelt adoptionsbureau har samme indstilling til adoption, som de selv har, forklarer hun.
Men uanset hvilken rejse barnet skal ud på, skal det have sin fortid med, siger hun. Derfor sker det først, når barnets liv er dokumenteret og når barnet er klart.

Det bruger 121Ethiopia meget tid på – mere tid end andre organisationer, hvilket adoptivforældre ikke altid har tålmodigheden til, siger hun, men målet er at stoppe den transit barnet befinder sig i – og sådan er det bare.

”Vi bruger såkaldte detektiver til at tage ud at lede efter børnenes familier, når vi ikke kan få bekræftet deres liv på andre måder. Og selv om de kommer tilbage uden svar og siger, at der ikke er mere at hente, beder vi dem prøve igen. Det kan der godt gå tid med, men hellere det end at børnene ikke ved, hvem de er og hvor de kommer fra. Hvis ikke vi finder ud af det stopper deres transit aldrig. For os handler det om at sikre barnet.”

”Hvert barn har ret til sin fortid. Det er svært, når myndighederne ikke dokumenterer barnet. Det er man nødt til at fokusere på. Også hos adoptionsbureauerne,” siger hun.

Siden de begyndte arbejdet i Etiopien er der sket en bedring:
”Vi oplever at der er sket en ændring i Etiopien – et tydeligt skift. Før kom børnene direkte til børnehjemmene uden at nogen myndigheder havde været inde over. Det betød, at der ikke var så meget kontrol med børnene, og at de nemt kunne forsvinde. Sådan er det ikke mere.
Myndighederne er blevet bedre til at sikre børnene og til at registrere dem. De er også blevet venligere stemt overfor os. De var skeptiske i starten, men har set, at vi ikke bare adopterer børnene væk, men faktisk prøver at gøre det bedre for dem,” siger hun.
”Fx slipper vi ikke de børn vi har fat i. Vi følger op på dem og besøger dem fra tid til anden, hvis de bor i Addis Ababa. Og vi støtter også lokale familier, så de kan blive ved med at være familier.”

Også en bog til Danmark

Selvom bogen, der netop er udgivet, er på engelsk peger Marianne Krogh Jensen på, at bogen kan bruges i Danmark og andre lignende lande også. ”Problemstillingen er jo universel og så vidt jeg har forstået findes der kun de bøger, som Inger Thormann, tidligere forstander på Skodsborg Observationshjem, selv har skrevet. Det er mere i form af klassiske lærebøger end læse-let bøger som denne. Her er der ’hands-on’ to-do-lister til hvordan man sikrer trygge overgange. Om det er fra børnehjem til plejefamilie, eller vagtskiftet i børnehaven. Principperne er de samme,” siger hun uden dog at ville erklære sig som specialist udi pædagogik.

At bogen er på engelsk vil nok lægge en dæmper på salget, erkender hun, men mange danskere kan læse engelsk, ikke mindst på bogens niveau, og de ville hellere spare penge på at få udarbejdet en dansk version, og i stedet sende lidt flere ned til de etiopiske børn.

Pengene fra salget går krone for krone til en indsats for børnene i Etiopien. Sådan er konceptet for 121Ethiopia. Pengene kommer primært fra Marianne Krogh Jensen og Olafur Eliassons egne lommer, men kommer der penge udefra, så går de krone for krone til formålet og ikke til administration eller andet, deraf navnet 121Ethiopia – én til én Etiopien.

121 Ethiopia og Specialområdet i LFS arbejder på et medlemsarrangement med karakter af en workshop, hvor erfaringer med emnet ’børn i transit’ og det gode liv på børnehjem kan deles og komme de etiopiske plejere og børn til gode. På den måde bliver ulandshjælp mere håndgribeligt og hjælp én til én. •

’Ethical guidelines for taking care of children in transition’ koster 180 kr. + forsendelse og fås ved at skrive mail til info@121ethiopia.com.

Læs mere om 121ethiopia på 121ethiopia.org