Hver eneste tæller

Tekst: Poul Nyrup Rasmussen

Hver tredje dansker bliver psykisk syg i løbet af livet.
Det viste en kortlægning af danskernes psykiske lidelser forrige år.
Når man tænker på, at kimen til den psykiske sårbarhed i 75 pct. af tilfældene bliver plantet i ungdomsårene, og at godt og vel 20 pct. af hver ungdomsårgang har mentale problemer, burde politikerne stå i kø for at opprioritere den tidlige indsats.

Flere rapporter konkluderer, at en større andel af nutidens unge har mentale problemer, kæmper med lavt selvværd, ensomhed, stress, sågar angst og depressioner. Det resulterer i et højt frafald på bl.a. erhvervsuddannelserne.

Alt imens vi bryster os af, at vi er af de mest trygge og lykkelige samfund, ser vi, at unges mentale mistrivsel frarøver dem mulighederne for at for forme deres egen fremtid. Med andre ord, vi har i dagens Danmark ikke et samfund, der skaber en fair og lige chance for at få et godt liv.

Det kan skyldes, at det senmoderne samfund med fuldt fart over feltet, flygtige relationer på sociale medier, travlhed og sammensatte familier, gør det svært for de unge at finde fodfæste. Eller at jagten på det perfekte og den evige spejling i andre blot skaber utryghed.
Det er svært at fastslå præcis, hvad der ligger til grund for de unges mentale problemer, men det gode er, at vi ved, hvad der hjælper: En tidlig indsats.

Her må vi dog gå nye veje og sande, at hjælpen skal ske på de unges præmisser. I Det Sociale Netværk har vi haft stor succes med at tænke nyt. I vores ’headspaces’, som vi har i syv kommuner, formår vi at være et stærkt supplement til den kommunale indsats. Her har vi på halvandet år skabt et frirum, hvor 12 til 25-årige kan komme med et hvilket som helst problem – intet er for stort eller for småt.

Det er lykkedes, fordi vi møder de unge i øjenhøjde, fordi andre unge er der til at dele deres erfaringer, og fordi vi har skabt en af Danmarks stærkeste grupper af frivillige, der dagligt vejleder og snakker med de unge om deres problemer.

En gevinst for samfundet

Psykisk sårbare unge har et stort behov for at blive ’set’ – og for nogen der forstår dem. Hvis ikke der bliver taget hånd om dem, så ender de i langvarige og dyre behandlinger, indlæggelse og yderligere særhensyn. Vi som samfund kan glemme alt om at skabe lige muligheder for alle, hvis ikke vi prioriterer en vedvarende, systematisk og tidlig forebyggelse, der giver de unge ejerskab, vejledning og gode råd.

Vi skylder at tage hånd om de her problemer, både for at give den enkelte mulighed for at realisere sig selv, men også fordi, at en tidlig indsats kan forebygge psykisk sygdom og spare samfundet mange penge.

I dagens Danmark står personer med forskellige psykiske lidelser i langt højere grad uden for arbejdsmarkedet. Mens 75 pct. af alle danskere har et job, er det blot 25 pct. af danskere med et mentalt helbredsproblem, der har et job.

Hver fjerde på kontanthjælp er i behandling eller på receptpligtig medicin for en psykisk lidelse.

Derfor skal vi som samfund opprioritere den tidlige systematiske indsats. En indsats der også kan danne rammen om en genfunden solidaritet, hvor vi som borgere tager et mere direkte ansvar for hinanden i tæt samspil med velfærdssamfundet. Hvor vi som medmennesker skaber et grundlag, hvor vores unge kan genfinde selvrespekten, selvværdet og fællesskabet.

Ensomhed er som bekendt psykisk sårbares værste fjende – og her vil jeg mene, at det stadig er et moderne velfærdssamfunds opgave at imødegå, at ensomheden slår rod om dets borgere. For chancelighed kommer som bekendt ikke af sig selv. Den forudsætter en sammenhængende indsats med den fælles ambition, at alle skal med. En ambition, som vi holder fast i, indtil vi har nået det mål. •