Vippeordning

Af Elisabeth Lockert Lange

Model med top og bund

Vippeprincippet er taget af bordet, 2 pct. reglen bevaret og merindskrivning begrænses. Det er nogle af hovedelementerne i den aftale, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået med de pædagogiske organisationer og som nu er ude i høring. Med aftalen har organisationerne forpligtet forvaltningen på at kvalitetssikre området mod at ende i a- og binstitutioner.

Uenigheden var stor, og vippen tog en ordentlig tur op og ned og frem og tilbage, før den faldt til jorden. Med andre ord: der er indgået en aftale mellem de pædagogiske organisationer og F&A, som betyder at forvaltningens gamle forslag til vippeordning er skudt ned.

Aftalen som nu er sendt i høring sikrer tre væsentlige krav fra de pædagogiske organisationer. Den sikrer at institutionerne har en budgetmæssigt sikkerhed i et år, den sikrer at medarbejderne får en tryghed i ansættelsen, og den sikrer en top og en bund i beregningsgrundlaget.

Pia Bah fra LFS’ forretningsudvalg understreger at organisationernes indflydelse ikke er slut med underskriften på aftalen. Modellen er nu sendt i høring. Både i høringsfasen og i den senere proces med den endelige fastlæggelse af budgettet vil LFS og de andre pædagogiske organisationer i København påvirke maksimalt for at sikre at Københavns Kommune bruger de penge, der skal til for at sikre aftalens løfter.

Med den nye aftale er forvaltningens forslag om en vippenormering med en gennemsnitsberegning som udgangspunkt faldet til jorden. I den version ville institutionerne alene stå med risikoen ved de tomme pladser, som børneplanen og udbygningen af daginstitutionspladser har skabt, personaleressourcerne var tænkt at svinge sammen med børnetallet hen over året, og budgettet skulle reguleres kvartalsvis!

Den indgåede aftale har både bund og top. Aftalens bund udgøres af 2 pct. reglen, som fastholdes i den nye model. Det vil sige den enkelte institution kan højst komme til at betale for 2 pct. tomme pladser.

"I aftalen ligger yderligere et klart løfte om at institutioner, som ender med langt flere tomme pladser end de 2 pct., skal vurderes konkret i forhold til hvad der kan gøres for dem. Det er vigtigt og vi skal holde forvaltningen fast på løftet i aftalen om en konkret vurdering og handleplan for institutionen."

Samtidig står der i aftalen at "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen undersøger, hvordan man administrativt kan begrænse antallet af tomme pladser, der er relateret til anvisningsreglerne."

Merindskrivning begrænses

Modellen omfatter alle vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Undtaget er basispladser, fritidshjem og klubber.

Grundprincippet i modellen er at budgettet fastsættes på grundlag af antallet af børn i de første ni måneder af det foregående år, og det er på dette grundlag, hver enkelt institution får udmeldt sit budget. Men hvis en institution markant skiller sig ud fra det forventede, skal institutionen have udarbejdet en handleplan for hvad der kan gøres for at rette op på forholdene.

"Det betyder at der skal gives et kvalitetsløft til ramte institutioner, og det skal forvaltningen holdes fast på", fremhæver Pia Bah.

I modellen er der også lagt en top for budgetudmeldingen. Der kan maksimalt udmeldes et budget på 100 pct. i forhold til børnetallet. Al merindskrivning skal konkret vurderes. Derved begrænses muligheden for den merindskrivning, som samti- dig belaster institutioner med tomme pladser.

Al afregning skal ske efter pladsprisen for den relevante aldersgruppe.

"Det betyder, at forvaltningens nedskæringsforslag på 30,6 mill.kr. ved at et barn på to år og ti måneder som flyttes fra vuggestue til børnehave kun skulle gælde som et børnehavebarn i institutionens udmeldte budget, er taget af bordet", fremhæver Jan Hoby fra LFS’ forretningsudvalg.

Han nævner at der som en udløber af aftalen netop er afsat 4.800.000 kr. i 2005 til at løse problematikker med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i institutioner med mange små børn. Puljens formål er at sikre en god kvalitet i daginstitutionerne og gøre dem attraktive som arbejdspladser, så personalet fastholdes.

Provenuet

Modellen giver et provenue på 7 mill. kr., og de penge vil organisationerne selvfølgelig være med til at disponere over.

Primært har organisationer ikke overraskende foreslået pengene brugt på at fastholde og udvikle den pædagogiske kvalitet. Bl.a. at institutioner med børnehavepladser får en kompensation for øget fleksibilitet, hvor et mindre antal personale skal håndtere udsvinget i børnetallet.

Også udvikling af kvalitet bør have sit i de pædagogiske organisationers øjne og set i lyset af læreplaner og andre nye krav.

"Det er vigtigt at der i forbindelse med modellen sættes ressourcer af, så den enkelte medarbejder styrkes i at virkeliggøre planer og målsætninger i forhold til kvalitetsudvikling. Og vi tænker konkret på et øget fokus på praksisfeltet med nøgleord som "tid til kollegial og faglig refleksion" snarere end konsulenter og kurser", påpeger Pia Bah.

Endelig har organisationerne også peget på at en del af provenuet bør bruges på at styrke de pædagogiske tilbud i forhold til områder som børn med særlige behov og hele integrationsopgaven. Støttemuligheder er ligeså påkrævet i daginstitutionerne som i skolen.

"Der er klare politiske perspektiver i aftalen. Aftalen giver os en mulighed for at holde forvaltningen fast på at den skal kvalitetssikre institutionerne, den forpligter dem på at sørge for at området ikke splittes op i a- og b-institutioner. Og i den politiske kamp fremover både i høringen og i fastlæggelsen af budgettet og det senere kommunalvalg vil vi slås for at aftalen får politisk indhold, sikrer kvaliteten og at pengene fra provenuet også ender på området", siger Jan Hoby.