Af Elisabeth Lockert Lange

Det tværfaglige rum

Gensidig respekt, fælles forpligtelse og hurtigere indsats er nogle af de vigtigste resultater af et projekt i Sundby Nord om udvikling og styrkelse af den tværfaglige indsat for børn og unge.

Fælles sprog, udvikling og systematik i det tværfaglige arbejde for børn og unge mellem 0-17 år er et kompetenceudviklingsprojekt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med fokus på kompetenceudvikling, læring og tværfaglighed. Deltagerne, 46 mennesker i alt, har været pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter, socialrådgivere og en psykolog. Budgettet var på 800.000 kr. og projektet skulle vare et år. Projektet er nu slut og evalueret. De spørgeskemaundersøgelser der løbende er lavet viser en meget stor stigning – på 66,6 pct. – i medarbejdernes tilfredshed med det tværfaglige samarbejde.

Hvad gør en pædagog når hun er bekymret for et barn? Hvem kan hun henvende sig til og få råd og vejledning? Hvad skal hun lægge mærke til af signaler, er bekymringen overhovedet begrundet? Hvordan skriver hun en underretning og hvad sker der efter den er afleveret? Og ikke mindst hvordan forløber det videre samarbejde?

Disse spørgsmål står mange både pædagoger, lærere og andre faggrupper, som arbejder med børn, usikre overfor. Men det behøver de nu i mindre grad end tidligere efter socialpædagog og tillidsrepræsentant Karin Dige Andersen fra børnefamilieteamet i Sundby Nord har udarbejdet en pjece om emnet, Handleguide for den tværfaglige indsats i Sundby Nord (se nærmere i boksen).

Pjecen er en del af et projekt med fokus på den tværfaglige indsats og det tværfaglige arbejde i Sundby Nord. Projektet, som Karin Andersen har været koordinator for, er nu afsluttet efter et års arbejde. I løbet af projektåret har børnefamilieteamet arbejdet med tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem, klubber, skoler og teamet selv. I alt har 46 mennesker deltaget i projektet.

"Først og fremmest er vores resultater til fordel for børnene og familierne. Vi kommer hurtigere ind i familierne, fordi vi langt hurtigere henvender os til hinanden, når vi ser signaler på problemer, også uden at have en egentlig sag. En af projektets store succeser er den gensidige respekt, vi har fået for hinanden, og at alle forpligter sig og udbreder tanken om det tværfaglige arbejde i alle vores netværk,", vurderer Karin Andersen, som selv har arbejdet i både daginstitution og døgninstitution og derfor kender problemerne indefra.

"Vi er simpelthen blevet bedre til den tværfaglig indsats, Bl.a. fordi vi har fået en indsigt i hinandens arbejde og fået fjernet usikkerhed og myter om, hvad vi hver især laver. Man får respekt for hinanden, når man erfarer hvad de andre laver. I opstarten var der en del anklager, men efterhånden som folk forstod hinandens arbejde og hvor stor indsatsen er, så forsvandt forforståelsen og fordommene."

Tidligere ventede institutionerne ofte for længe, før de underrettede socialforvaltningen, og når de gjorde det havde de en forventning om at der så skete noget med det samme, siger Karin Andersen.

"Men sådan fungerer det ikke, for først skal børnefamilieteamet ind og undersøge sagen, og så føler institutionerne ikke at der sker noget. Nu mødes vi alle sammen langt tidligere, og det gør at der også gribes ind tidligere. Folk har fået ændret vaner, og ofte betyder det at problemerne ikke vokser sig så store, som de ellers ville gøre."

Fælles netværksmøde

Projektet har resulteret i en række tiltag, som gør det tværfaglige arbejde lettere og hurtigere. Et de allervigtigste er at der om hver sag holdes et fælles netværksmøde, hvor alle de involverede parter er med, familien, barnet selv hvis det er stort nok, lærer, pædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, evt. psykolog.

"På dette møde hører alle det samme samtidig, oplysningerne skal ikke bagefter overleveres med alle de misforståelser det kan give. Og det er alles ansvar at dette møde holdes, ikke kun socialrådgiverens som koordinator. Det er også en ændring fra tidligere, hvor pædagogerne ofte slap ansvaret, når de havde afleveret underretningen. Sådan er det ikke mere, nu skal vi først for alvor samarbejde! Og institutionerne kan også selv ringe ind og høre om hvad der sker og bede om et netværksmøde. Og det rykker! Jeg kan se at de nu selv tager initiativet og ikke venter. I det hele taget tager alle mere ansvar og følger mere op på tingene", glæder Karin Andersen sig over.

Som en udløber af projektet er der nedsat et tværfagligt tea med deltagere fra børnefamilieteam, skoler, dagpleje, institutioner, alkoholenhed, politi m.fl., som mødes én gang om måneden. Ho denne gruppe kan Sundby Nords institutioner og skoler bestille tid til et møde om en bekymringssag. Dette tværfaglige team er i stedet for det udrykningshold, som projektet oprindeligt opererede med, men droppede på grund af hverdagens pres.

"Ordningen med en kontaktperson, en socialrådgiver, tilknyttet hver institution, som har været her hele tiden, er nu langt tydeligere og kendt af alle, og det var et af vores mål. Samtidig er den udvidet til også at omfatte klubber og fritidshjem. I det hele taget besluttede vi at invitere U&U institutionerne med ind i projektet, og de har deltaget på lige fod. Institutionerne kan bedre den tilknyttede socialrådgiver om at komme på besøg og fortælle om hvad de skal gøre, hvis de er bekymrede for et barn, og måske er lidt nervøse ved at henvende sig i børnefamilieteamet. Hvad de godt kan være, de ved jo at forældrene skal se alt de skriver om familien."

Karin Andersen fremhæver som et af de grundlæggende resultater ved projektet at alle nu har samme mål for arbejdet.

"Tidligere kunne sundhedsplejerske, skole og vi på centret arbejde med samme barn og samme familie uden at vi gjorde det ud fra samme mål. Nu har vi samme mål og samme retning i arbejdet. Barnet får på den måde en oplevelse af at "mange vil mig det godt", og familien oplever indsatsen som mere samlet", siger hun og giveret eksempel med en 11-årig pige, som bl.a. pjækkede meget og mente at læreren var efter hende.

"I virkeligheden var han bekymret, og vi mødtes alle sammen til et netværksmøde, også pigen. På spørgsmålet om hvad der skulle til for at hun vendte tilbage til skole, svarere hun "møder som dette". Hun så at vi alle gerne ville gøre en forskel for hende, og hun havde behov for at føle at andre rent faktisk ville hende. Det rykker for barnet."

Den nye måde at arbejde på betyder også større medinddragelse af forældrene.

"Det er jo deres liv, og det er vigtigt at gøre dem ansvarlige i stedet for at hjælpe dem. Det der giver forandringer er jo at forældrene selv tager ansvar for problemet. Institutionerne inddrager dem allerede når de henvender sig her. Der laves så en undersøgelse af hele situationen med fokus på hvad de selv mener de har af problemer, og hvordan de foreslår at løse dem."

Fokus på faglighed

Projektet har været solidt teoretisk funderet. De mange forskellige faggrupper, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, pædagogisk konsulent foruden børnefamilieteamet, hvor alle (pædagoger, socialrådgivere, psykolog, ungerådgiverne) deltog, fik fem dages undervisning, og derudover, opdelt i fire tværfaglige grupper, supervision 12 gange i tre timer. Bl.a. har de lært, hvordan de bedst stiller spørgsmål til familien.

Det teoretiske grundlag var den systemiske tænkning med anerkendende kommunikation, satsen på det der lykkes og "samarbejdets tre domæner". Her opereres med det personlige domæne (hvad synes jeg om det), refleksionens domæne (hvordan kan vi forstå det her) og produktionens domæne (hvad skal vi gøre/love og regler). Disse domæneteorier har optaget deltagerne meget, da de er anvendelige i forhold til refleksion i faglige sammenhænge i det daglige arbejde.

Hele vejen igennem forløbet har der været meget fokus på faglighed. I de tre timers supervisionssessioner havde de sager oppe og kunne få støtte til dem. Og også i supervisionen har der været indlagt lidt undervisning.

"Det har været meget værdifuldt med så meget ny viden. Også supervisionen har øget vores faglighed, for det er noget helt andet der opstår, når vi sidder sammen tværfagligt", siger Karin Andersen.

Mange af deltagerne har da også givet meget positivt respons over forløbet, fortæller hun. To spørgeskemaundersøgelser viser en tilfredshed med det tværfaglige samarbejde, som langt overstiger forventningerne. Nogle har begejstret meldt tilbage, at de i langt højere grad reflekterer, inden de tager beslutninger, og andre har fremhævet at arbejdet har højnet deres professionelle nysgerrighed og faglighed.

Og selv efter projektet er færdigt fortsætter det. 13 af deltagerne tværfagligt sammensat skal nu deltage i fokusinterview med underviserne om hvad det har betydet for dem. Og undervejs har de fremlagt projektet og dets resultaterne flere steder, bl.a. i U&U på Islands Brygge og fortalt om mulighederne i det.

"Et projekt som dette har gjort meget for at mane myter i jorden om at vi tvangsfjerner børn. Vi kommer i højere grad ud til møder og fortæller om muligheder for hjælp, før noget er blevet til en egentlig sag. Og møder af den slags betyder at problematikken ofte bliver mindre, hvis det ender som en sag."

Andre initiativer er åbent hus på centret, så der kommer ansigter på samarbejdspartnerne.

"Vi vil også invitere alle nyansatte i Sundby Nord ind og fortælle, hvad vi laver, så vi fjerner usikkerhed og farlighed. Så der er mange udløbere af dette projekt, som jeg kører videre med, selvom det egentlig er slut. Alle mål vi har sat os er lykkedes", siger Karin Andersen som kun har oplevet en mangel, nemlig at PPR ikke har været medtænkt i forløbet.

Handleguide for den tværfaglige indsats i Sundby Nord er allerede en succes. I sin korte levetid er den blevet stærkt efterspurgt, og den er allerede sendt ud til alle medarbejdere i U&U, F&A og skoler i Sundby Nord.

Det er der ikke noget at sige til. Dels handler den om et emne som mange arbejder med, dels gør den det på en overskuelig og jordnær måde.Pjecen giver svar på alle de spørgsmål, som mange der arbejder med bekymringsbørn oplever. Såsom hvor kan jeg søge råd, hvad skal jeg være opmærksom på hos børnene, hvornår skal jeg skrive en underretning, hvad skal den indeholde, hvad foregår når den er modtaget, hvordan forløber det videre samarbejde, og hvad gør jeg i en akut situation.

Alle disse emner gennemgås enkelt og præcist i pjecen foruden mange andre fx hvad man gør, hvis barnet hentes af en alkoholpåvirket mor eller far, og hvordan man agerer i i voldsprægede sager. Ud over alle de gode råd om handlemuligheder er pjecen meget brugsrettet med mange konkrete oplysninger, som hvilke kontaktpersoner der er tilknyttet hvilke daginstitutioner, telefonnumre og adresser på diverse institutioner, ungerådgivning, børnefamilieteamets medarbejdere, sundhedsplejersker og mange andre.

Hvis du ønsker et eksemplar kan du henvende dig til forfatteren, socialpædagog Karin Andersen på tlf. 26 37 24 42 eller familiekonsulent Majbritt Strøm tlf. 20 84 99 30. Pjecen lægges desuden ud på Sundby Nords hjemmeside.