Potteskåret

Af Elisabeth Lockert Lange

EVENTYRLIG KUNST

En børnegruppe i Potteskåret i Valby har skabt tre store mosaikskulpturer som deres del af et større H. C. Andersen-projekt. Institutionen har samtidig brugt projektet som en del af samtænkningen med skolen. Gennem det har børnene lært mange materialer at kende, de har lært alsidighed og samarbejde, og de har fået erfaringer med at turde, at lave fejltagelser, at forsøge igen – og at lykkes.

Det er nogle ordentlige bamser, men det er også meningen, for de store mosaikskulpturer skal kunne holde til noget, ikke mindst at børn kravler på dem. Og det appellerer de også til med deres enkle former og klare gode farver.

De store mosaikskulpturer er lavet af børnene i to 3. klasser på Valby Skole og KKFO’en Potteskåret. Billedkunstner og skulptør Pia Svane Bergstein har været tilknyttet kunstner. Hun er også uddannet pædagog og ansat i Potteskåret, hvor hun tilmed er tillidsrepræsentant.

Institutionen og skolen er en af syv deltagere i H. C. Andersenprojektet "Eventyrskulpturer", hvor over 100 børn har deltaget. Når dette læses er der en pause i vandreudstillingens gang rundt i København. Efter sin fernisering den 12. maj har skulpturerne stået på Rådhuspladsen og i Frederiksberg Rådhus. Den 13. juli dukker skulpturerne op ved Kastrupfortet, hvor udstillingen er med i H. C. Andersen Børnedagene.

Projektet er for Potteskåret og Valby Skole også blevet et samtænkningsprojekt, hvor de to 3. klasser, to lærere og Potteskåret med Pia Bergstein i spidsen sammen har brugt samtænkningstiden til at udarbejde de store skulpturer fra idéfasen til de stod færdige.

Arbejdet med at lave skulpturer i samtænkningen startede helt tilbage i august forrige år, men netop dette projekt tog sin begyndelse i august sidste år. Midt i det hele, nærmere bestemt efter efterårsferien, flyttede børnene skole og institution ind i Bing & Grøndahls smukt istandsatte nye bygning (se boks).

"Vi gik ind i det nye rum, hvor intet var defineret på forhånd. Vi valgte en høj grad af synlighed og lagde værkstedet midt i huset. Jeg tror på at projekter af denne slags med skulpturer og malerier vil give stedet en historik, og for børnene en tilknytning til stedet."

Den lange proces sluttede med en fernisering på Islands Brygges Kulturhus, hvor børnene delte en fælles glæde og stolthed over det de har været med til at frembringe.

"Det betyder meget for dem, også at deres skulpturer kommer ud af stå i det offentlige rum, hvor alle kan komme forbi og se på dem", fortæller Pia Bergstein.

Fælles fejl

Primus motor i kunstprojektet har klart været Pia Bergstein. Da hun i sin tid blev ansat i det der dengang var Isbjørnen i Valby, var noget af det første hun gjorde at afsøge lokalområdet: hvad findes der her, hvem kan bidrage med hvad, og hvor går børnene hen, når de forlader fritidshjemmet?

"De går bl.a. på biblioteket, og derfor fik jeg rigtig god kontakt til bibliotekaren. I forbindelse med dette H. C. Andersen skulpturprojekt kontaktede hun mig for at høre, om jeg ville være kunstner på projektet i Valby-området. Efter at have talt med to af 3. klassernes lærere, som jeg allerede samtænkte med om skulpturer, blev vi enige om at dette skulle være vores samtænkningsprojekt, og planlagt til det store fællesrum midt i Potteskåret", fortæller Pia Bergstein.

Og det hele flaskede sig, ledelsen var positiv, kollegerne bakkede op, teknikerne hjalp med det nødvendige, og børnene var begejstrede.

De lagde ud med en inspirationsfase og læste en bred vifte af H. C. Andersens eventyr op for børnene, bl.a. Tommeliden, Nattergalen og Den flyvende kuffert. Derefter tegnede de figurer og motiver til eventyrene, de talte om proportioner og lavede mere eksakte skitser af motiverne for at kunne lave skulpturerne.

"Forløbet har ikke være planlagt fra start. Efterhånden som projektet udviklede sig, tilpassede vi metode og indhold. Opgaverne opstod med andre ord ud fra behovene. Og blev løbende evalueret. Vi har sammen lavet processen; vi prøvede noget, det gik ikke, så prøver vi noget andet. Også fejlene har vi lavet sammen. Vi har haft det sjovt undervejs. Jeg havde ikke prøvet at lave sådanne skulpturer før, men fra min holdning har de fået med sig at "det går nok", "det er ikke farligt". Det er legens natur, at prøve, lave fejl, lykkes og få succes. Man dør ikke af det, det kan kun gå galt!", siger Pia Bergstein med et stort smil.

For børnene har der været gode aha-oplevelser undervejs, fx har de erfaret, hvorfor det er vigtigt at lave tegninger af figurerne, før de gik i gang med selve processen. Den omfattede til gengæld mange meget forskellige funktioner, lige fra at save multiplader, røre beton og fliseklæb, smadre porcelæn (som børnene har haft med hjemmefra) til mosaikken, klistre stykker på figuren, slibe og pudse efter. En gruppe børn har desuden dokumenteret hele forløbet, det vil sige de har udvalgt hvilke motiver de ville fotografere, lavet små interviews undervejs, og selv skrevet tekst og lagt det på billederne på computer.

At det netop blev mosaikskulpturer de kastede sig over, skyldes stedets historie som tidligere Bing & Grøndahlværksted. Og der er mange historier i skulpturerne gennem den porcelæn, der optræder i dem, bl.a. noget Trankebar og "nogle tidligere fisketallerkner", som et par forældre sagde til ferniseringen. Enkelte særlige glatte mosaikker er indkøbt til de bøjede sider, hvor børnene ellers kunne skære sig på porcelænet, når de klatrer på skulpturerne.

"Børnene har været med til det hele. Også at stå ved røremaskinen og lave en god stor portion klæbemasse. Som desværre viste sig at være stivnet, da den skulle bruges. Så nogle af processerne har vi skullet lave flere gange. Børnene har lært materialerne at kende, og vi har også sørget for en begrebsafklaring i forhold til kultur og kunst. Børnene er kommet hen til værkstedet midt i huset, og udover den ugentlige samtænkningsdag har de om eftermiddagen kunnet arbejde med projektet, hvis de havde lyst. Nogle kan arbejde i nogle timer, andre kun i kort tid. Og fordi de har kunnet deltage på forskellige niveauer, har vi fået nogle med, som kun ville være med til lidt af det."

Kompetencer i samtænkning

Som samtænkningspartnere har Pia Bergstein haft Sarah Rie Jensen og Thomas Lund. De har gennem hele forløbet skiftedes til at påtage sig førerskabet, så at sige, og børnene har accepteret det. Pædagogen har ikke været på besøg. Tværtimod har Pia Bergstein kendt børnene fra børnehaveklassen.

Samtænkningen ligger som én ugentlig dag, og det ser Sarah Rie Jensen store fordele ved.

"Denne ugentlige dag kan vi sammen disponere over som vi vil. Vi kan tage ud og lave noget helt andet. Det er godt med en hel dag, for vi når så meget mere. Alle andre dage er skemalagt og splittet op. Vi har i dette samtænkningsprojekt valgt at have to klasser med, det har betydet flere voksne på projektet, og at børnene har været i større grupper og dermed fået flere venner." Pia Bergstein supplerer:"Rammerne er vigtige, men indholdet er det der gælder, og det er det vi putter i samarbejdet. Ens egen indstilling er vigtigt: vi skal selv definere vores egne drømme og bestemme, hvad vi vil lægge i arbejdet. I samtænkningsarbejdet tror jeg først og fremmest det er vigtigt at man bærer sin egen faglighed ind i det, at man ved hvad man kan, og hvad man vil. Persondelen er også utrolig vigtig, og vi har været heldige, vi har haft let ved at forstå hinanden og arbejde sammen." Sarah Rie Jensen nikker:

"Det giver mening at bruge hinanden. Vi som lærere har nogle kompetencer, og Pia har andre kompetencer. Vores samarbejde startede på den gamle skole, så inden dette projekt kendte vi hinanden og hinandens forcer, så fordelingen af opgaverne er sket helt naturligt. Fx har Thomas Lund (som ikke var tilstede under interviewet. Red.) kørt hele it-delen. Vi var forankret i arbejdsfællesskabet inden, og vi har haft indholdsdelen med os og har ikke skullet definere den. Vi kunne bare indtage det nye rum og bestemme hvor vi ville lave vores projekt."

Fingeraftryk på livet

Sarah Rie Jensen ser det som en stor kvalitet at projektet indeholder et bredt udvalg af processer og materialer og derfor appellerer til mange forskellige børn.

"Der har været en stor alsidighed i det, og det har udvidet deres horisont, både kreativt og danskfagligt. De oplever også at vi alle påvirker hinanden, de har lavet noget som andre kan glædes over og bruge. Og for os alle kræver det at vi engagerer os ud over hvad man gør i hverdagen. Vi har fx været på kursus i fliseopsætning i Silvan! En vis grad af stædighed er også godt. For det har været et langt projekt fra idé til produkt, børnene har arbejdet længe med det", siger Sarah Rie Jensen.

"I forhold til kunsten som pædagogisk redskab er det vigtigt at støtte dem i at turde turde. Hvis de ikke føler sig trygge ved materialerne, så kommer de aldrig i gang. De skal have lov at afprøve materialet og lære at det de laver ikke behøver være perfekt. Det er også ok at lave det samme som sidemanden, man må gerne kopiere, det er ikke at efterabe eller noget negativt. Med andre ord skal de lære at være åbne over for alle metoder og processer. Og når de kender én, så kaster de sig ud i det", siger Pia Bergstein og fortsætter:

"Gennem et sådant kunstprojekt får børnene en oplevelse af at de selv kan gøre noget, der løfter livet til noget særligt. De kan selv sætte fingeraftryk. Ellers kan livet jo være meget lineært, så at sige, men gennem dette lærer at de selv kan gøre noget ved det. De lærer også hvor vigtigt det er at dele glæden, som de tydeligt gjorde ved ferniseringen."

"Og at samarbejde", indskyder Sarah Rie Jensen. "Netop samarbejdet og alsidigheden er en stor del af det man kan bruge samtænkningen til, at give børnene oplevelser de ikke ellers ville få, at åbne deres verden", siger hun og fortæller at da de i 2. klasse gik i gang med at lave skulpturer, vidste mange ikke hvad en skulptur var. Det fandt de ud af gennem de mange besøg på museer og udstillinger. Senere udstillede de deres egne skulpturer på Valby Bibliotek.

Det ligner hverken en skole eller en daginstitution, den store smukke gule bygning ud mod Valby Langgade, som engang var en del af Bing & Grøndahls porcelænsfabrik. Og når man åbner døren og går ind står man i en hel landsby med masser af særskilte områder funktioner med børn overalt, dybt opslugt af det det laver. Byen hedder Potteskåret og ligger i underste etage af Valby Skole. Her i KKFO- ’en folder en masse aktiviteter sig ud i "rum" som hænger sammen som en by med gader, men som alligevel er opdelt, så der er intimitet og ro om aktiviteterne. Går man gennem rummene, møder man mange helt forskellige stemninger undervejs. Og kun himlen er loft, det vil sige der er åbent op til glasloftet, mens skolens lokaler ligger på de øvre etager langs væggene. Lyset strømmer ind fra fem sider.

I værkstedet med høje metalreoler er en flok drenge ved at samle ting til teknikprojektet "Dingenoten", mens to leguaner kigger på i deres glasbure. Her dyrkes også tomater og krydderurter. Der er kroge indrettet hjemligt med sofaer, køkkener og plads til "baby". Der er et bælgmørkt eventyrrum med lyseffekter. Der er en stor åben café, hvor børnene kan skrive sig på madlavning. Der er et stort teaterområde og et meget stort rundt samlingsområde. Med andre ord en livlig by som inspirerer børnene med masser af muligheder, udfordringer og kreativitet. Navnet Potteskåret har børnene valgt og naturligvis med tanke på stedets historie.

Eventyrskulpturer – et H. C. Andersen-projekt.

Mere end 100 børn i alderen fra 4 til 12 år har i fem måneder sammen med syv professionelle kunstnere fremstillet skulpturer inspireret af H.C. Andersens eventyr.

"Som regel er det børn, der skal opleve værker lavet af voksne, men på denne eventyrskulpturudstilling er det børn, der har været i gang. Og det, synes jeg, er særligt spændende, for H.C. Andersens eventyr blev jo skrevet for både børn og voksne. Hans mange eventyr sprudler af fortælleglæde og giver masser af plads og rum til ens egen fantasi. Det er noget, man tydeligt kan se i de meget flotte skulpturværker." Sådan sagde Københavns kulturborgmester Martin Geertsen om eventyrskulpturudstillingen, som havde fernisering i maj, og som kan genses på Kastrupfortet fra den 13. til 17. juli. Senere turnérer den videre rundt i byen.

Skulpturerne er blevet fremstillet på daginstitutioner og skoler i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Børnene har i tæt parløb med kunstnere og med skaberkraft transformeret mange af de kendte eventyr til fantasifulde skulpturer. I processen har børnene læst, lyttet og diskuteret H.C. Andersen, og der er muret, tegnet, sat mosaikker, malet, savet, limet, flettet og meget mere. Der er også snakket, filosoferet, grinet, drillet og talt med store bogstaver - og ikke mindst arbejdet koncentreret.

Projektet er støttet af H.C. Andersen 2005 Fonden, Kongeriget Danmark og Bikubenfonden, Byens Børn, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.