Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
En ny forvaltning
Af Elisabeth Lockert Lange
Den dynamiske gruppe
Op mod 150 ledere var mødt op for at høre, hvad ledelsen i F&A og U&U havde at sige om Københavns Kommunes nye struktur, og hvad det kan betyde for daginstitutionslederne i de to nuværende forvaltninger. De kom ikke hjem med så forfærdelig meget konkret viden om fremtiden, men de fik til gengæld en uforbeholden ros.
Lad det være sagt med det samme, der var rigtig meget ros til daginstitutionslederne på mødet mellem Carsten Stæhr , vicedirektør i F&A, direktør Peter Rasmussen fra U&U og daginstitutionslederne i Københavns Kommune.
Rosen kom især fra Carsten Stæhr, som var trådt ind for sin direktør Grethe Munk. Han talte om en "dynamisk, fleksibel og omstillingsdygtig gruppe, som til fulde har udnyttet det, vi har stillet til rådighed. En gruppe som tager faglige udfordringer op på en kreativ måde." Det var jo et skulderklap uden forbehold.
Heller ikke Peter Rasmussen holdt sig tilbage; som han sagde: "Vi kan ikke gøre det uden jer."
Det var almenledersektionsbestyrelsen, som havde taget initiativ til mødet og bedt de to forvaltningers ledelse om at komme med deres bud på fremtiden i en ny struktur. Udvekslingen fandt sted på det, der samtidig var sektionens årsmøde.
Ud over rosen var meget dog stadig både uafklaret og uklart. Begge embedsmænd forventede at den kommende virkelighed nok ville ende med at ligne den skitse, som lå på bordet til ny struktur temmelig meget (hvad der efterfølgende har vist sig at holde stik, i og med at strukturskitsen blev vedtaget i Borgerrepræsentationen med kun få ændringer), men meget var og er stadig uafklaret i forhold til, hvordan man mere konkret strukturerer og arrangerer sig. Dog mente de begge to at man ikke skulle forvente at udviklingen ville gå "tilbage" til en centralisering af institutionernes økonomi. Og det var jo et vigtigt om end måske ikke så overraskende signal.
At det ender med en børneforvaltning og en socialforvaltning, som deler området op på en ny måde var ingen af de to i tvivl om.
Lederne på både F&A og U&U var naturligt nok interesseret i placering af områderne og i beslutningsvejene. Og så vil de meget gerne bidrage med deres erfaringer og præge udviklingen positivt, indledte formanden for ledersektionen Niels Hansen mødet med.
Fælles værdigrundlag
Uanset hvordan man placerer områderne vil der komme brudflader, og med en ny børneforvaltning og socialforvaltning vil grænse- og samarbejdsproblemer opstå nye steder. Det erkendte Peter Rasmussen uden tøven. Foruden at man godt kan blive noget forpustet over alle de ting der sker i Københavns Kommune og med den lange vej fra beslutning til institution in mente.
"Alt er bestemt ikke lykke i den eksisterende struktur, og ingen er uenige om at det vil være godt at fjerne de nuværende snitflader og kassetænkningen", sagde han. Og derfor blev der da også nedsat et lynarbejde til at udarbejde et udkast til en ny struktur. Efter vedtagelsen skal den i høring hen over sommerferien og i november ved vi hvem byens nye borgmestre er.
"Er problemerne så løst? Jeg tror nej, for nye problemer vil opstå mellem en børneforvaltning og en socialforvaltning. Fx i forhold til dag- og døgnproblematiken, hvis barnet "er placeret" i én forvaltning, og en anden forvaltning skal betale. Et andet eksempel er støttepædagogkorpset, for hvem skal bruge det og hvem betale det. Selvom det ligger i én forvaltning, vil andre også have interesse i det. Den ny børneforvaltning kan sikre at der er et helhedssyn på familien, men den kan ikke sikre at barnet ses under én hat. Det ville blive for stor en forvaltning, hvis hele familiebehandlingen skal med."
Bare det at skabe den nye børneforvaltning vil være en kompleks opgave; at sammensmelte to forvaltninger, flytte medarbejdere og institutioner, og ikke mindst at bygge en ny forvaltning op. Det stiller store krav. Vi skal være færdige allerede i november, og 2006 vil gå med ændringsprocessen. Samtidig skal det hele fungere."
Derfor skal der diskuteres fælles værdigrundlag, var Peter Rasmussens bud. Ikke mindst i lyset af de reelt store kulturforskelle mellem de to nuværende forvaltninger (drønhamrende irriterende men også spændende, kaldte han disse forskelle)
"Personalepolitik og samarbejde er overordnede beslutninger, vi skal forholde os til. Og vi diskuterer allerede med de faglige organisationer om midlertidige MED-udvalg. Her er det vigtigt at inddrage ledere og medarbejdere, når de to forvaltninger skal kombineres til et fælles billede. Vi er forskellige steder i forhold til økonomistyring og selvforvaltning. Lad os tage det bedste fra hver og kombinere, så alle føler, de får bedre muligheder i arbejdet. En fusion er en stor proces, og hovedsagen er at holde fokus på barnet og på helhedssynet."
Øgede krav til ledelse
F&As Carsten Stæhr ser også nye tider på vej, og han ser strukturomlægningen som en anledning til at lægge "nye snit der kommer mere i overensstemmelse med de politiske ønsker".
Han lagde som sagt ud med at rose lederne på daginstitutionerne og samarbejdet med dem. Både samarbejdet i dialoggruppen, som han kaldte frugtbart og samarbejdet med ledersektionen.
"Vi har ikke opnået enighed, men vi har lyttet, fået beriget diskussionen og nuanceret billedet."
Ledelse finder sted, fordi en opgave skal løses og for at understøtte værditilvæksten, definerede han.
"Gennem ledelsesindsatsen skabes der sammenhæng, og man skal kunne se et bedre resultat på kerneydelsen. Værdien af ledelse skal kunne aflæses på kvaliteten, effektiviteten og medarbejdernes samspil. Interesse for ledelse betyder også at man arbejder med ydelse, og ledelsen i daginstitutionerne er blevet kvalificeret og professionaliseret betydeligt i de senere år. Det er blevet mere legitimt at være leder. Samtidig med de øgede krav om kvalitet er der også givet større råderum. Og samtidig er det hele blevet sværere og mere kompliceret. Det er vigtigt at ledelsen oplever et ansvar for helheden, både i forhold til forvaltningen og i forhold til borgerne, forældre, politikere og brugere."
Carsten Stæhr lagde vægt på at de fremtidige ændringer betyder at nye samarbejdsflader opdyrkes, sådan at der tages hånd om hele familien, og de svage familier ikke glemmes.
"Den kommende børneforvaltning skal skabe kontinuitet i arbejdet i hele kommunen. Børneforvaltningen vil blive et af hovedområderne, hvor en overgangsperiode vil se nye ledelsesmæssige udfordringer, det er der forandring, udvikling og en stor ledelsesopgave i."
At strukturforandringerne får konsekvenser tvivler han ikke på. Han nævnte nye samarbejdspartnere og nye snitflader.
"Det vil være en udfordring; med nye organisatoriske rammer, nyt samarbejde, nye muligheder. I har altid håndteret nye udfordringer godt og professionelt, fortsæt med det gode arbejde og den gode dialog."
En helt ny forvaltning
De mange forsamlede ledere var glade for rosen, ingen tvilv om at det var rart med anerkendelsen. Der var også fra flere sider tilfredshed med at de nu bliver til én samlet forvaltning ("ufatteligt hvor meget tid man bruger på at få to forvaltninger til at arbejde sammen!", nævnte en deltager).
Debatten tog også udgangspunkt i bekymring over visse holdningsprægede udtryk, såsom "førskoleinstitution" og "overflytning af institutioner til en ny forvaltning". Samtidig ville lederne gerne vide hvornår de blev inddraget, deres vigtige rolle taget i betragtning!
Det var mest Peter Rasmussen, der svarede på de stillede spørgsmål. Og han gjorde sit bedste for at berolige og forsikre at udtrykkene ikke skulle forstås negativt.
"Begge forvaltningers institutioner har en række ting, de gerne vil have med i den nye forvaltning. Og det er vigtig at se noget positivt i forandringerne og præge dem, så det ikke bliver selvtilfredsheden, der styrer, men så man får det bedste med fra begge forvaltninger. For der er ingen diskussion: det skal være en sammensmeltning af de to til en helt ny forvaltning."
At inddrage lederne vil han gerne. Når det uafklarede er afklaret, skal det besluttes hvordan den videre proces skal være, om der skal nedsættes arbejdsgrupper, holdes konferencer eller andet.
"Derefter tager vi diskussionen om, hvordan lederne kan komme ind med deres bud på, hvad der er vigtigt at få med og forbedre. Vi kan ikke sige alene, hvordan det bør det være. Vi kan ikke gøre det uden jer", forsikrede Peter Rasmussen.
Det store spørgsmål er, hvordan det nye skal organiseres. Lederne på mødet spurgte bl.a. til pladsanvisningen. Men der var ikke konkrete præcise bud på organiseringen, andet end gisningen om at "man nok ikke vil gå tilbage og vælge en centralisering af økonomien".
Carsten Stæhr uddyber: "Det er uafklaret, hvordan den lokale struktur skal være, men der er enighed om at der skal være en lokal struktur." Heller ikke Peter Rasmussen "tør sige noget om hvordan det decentrale led skal organiseres".
Lederne nævnte, hvor vigtig den positive indgang til en dialog er for dem foruden nærværet i beslutningsprocessen. Og at uddelegering ikke kun består i at uddelegere opgaverne men også beslutningerne, al den stund den pædagogiske viden ligger på institutionerne. De efterlyste målrettede planer lokalt, hvor de selv er med til at formulere indsatsområder.
Carsten Stæhr afsluttede med nogle formanende ord: "Samarbejde starter med én selv på institutionen, og I har nu gjort opmærksom på at I gerne vil være med. Det er vigtigt med et positivt billede af hinanden i de to nye forvaltninger, men det er også vigtigt at I siger: vi skal også have de svage familier med."
Peter Rasmussen medgav at det er turbulente år vi står foran. "Det vil blive en ny diskussion, når der bl.a. skal lægges budget med nye politikere. Så meget desto vigtigere er det at skabe en fælles kultur, og at sikre at det er godt helt ud på den enkelte institution."
Den kommende forvaltningsstruktur er vedtaget af Borgerrepræsentationen og skal nu i høring. Strukturen består af en økonomiforvaltning, en teknik- og miljøforvaltning, en sundhedsforvaltning, en socialforvaltning, en børneforvaltning, en arbejdsmarkedsog integrationsforvaltning og en kultur- og fritidsforvaltning. Socialforvaltningen består bl.a. af det samlede handicapområde, psykiatriområdet, misbrugsområdet og døgnanbringelser af børn og unge. Børneforvaltningen består bl.a. af alle dagtilbud på "førskoleområdet" det vil sige dagpleje, vuggestue og børnehave, støttepædagogkorps, sundhedsplejerske, pædagogiske konsulenter, folkeskole, fritidshjem og -klubber, ungdomsklubber og vidtgående specialundervisning.
Almenledersektionen holder generalforsamling hvert andet år. Derfor holdes der et årsmøde med vigtige temaer i årene mellem generalforsamlingerne. Sidste års generalforsamling var sektionens første, som årsmødet var det første af sin slags.
Alligevel kunne formand Niels Hansen berette om en beslutningsdygtig lederbestyrelse, som har nået sit mål om at komme i dialog på chefniveau. Han nævnte lederundersøgelsen, det vil sige registreringen af ledernes brug af fagforeningen, som bestyrelsen havde taget initiativ til (se LFS Nyt nr.1/05), han fortalte om overenskomstforløbet, hvor bestyrelsen blev holdt orienteret og inddraget i strategien op til forhandling. Og om planerne om et kursus om lederen som sin egen lønforhandler i samarbejde med BUPL Københavns lederråd.
Også ledernes psykisk arbejdsmiljø blev berørt, idet bestyrelsen havde sendt et link med information om emnet ud til lederne. Bestyrelsen lovede at følge op på emnet.