Motorik

Af Lene Outzen Foghsgaard

Motorik for etårige

Hvordan bliver barnet god til at holde om skeen? God til at løbe uden at falde eller god til at sidde stille på en stol og høre efter? Alt sammen er det et spørgsmål om børns motoriske evner og udvikling. På samme måde som dét at lære barnet at tale og spise sundt jo kræver en indsats fra de voksne, gør børns motorik det også. Motorikken kan styrkes og udvikles gennem daglig leg og simple øvelser, men det kræver en grundviden om børn og motorik.

Klos op ad Øresundsbroen, syd for Malmø, ligger Ängsdahlsskolan, en skole med særlig vægt på motorik og bevægelse. Pia Svensson, der underviser på skolen og i 20 år har beskæftiget sig med børns motorik og bevægelse, er overbevidst om, at hvis vi som voksne sætter tidligt ind, giver vi børnene de bedste forudsætninger for senere at blive dygtige til indlæring. Hun taler på klingende skånsk med en stemme, der emmer af engagement.

"Man kan sige, at for os som pædagoger gælder det om at pakke en god rygsæk helt fra starten, så børn er velforberedte, når de starter i skolen og i timevis skal sidde stille for at lære at regne og skrive. At kunne modtage læring handler jo f.eks. om at have en god koncentrations-, balance- og koordinationsevne". Jo tidligere vi derfor begynder at fokusere på at styrke børns motorik, jo bedre er det. Allerede fra et og to års alderen kan man begynde".

På Ängsdahlsskolan, der består af vuggestue, børnehave, børnehaveklasse og første til femte klasse, arbejder både pædagoger og lærere med bevægelsen som en vigtig del af dagligdagen.

Sand hjælpekunst

Den danske forfatter Søren Kierkegaard har engang sagt, at sand hjælpekunst går ud på, at hvis man vil hjælpe et andet menneske videre, må man møde vedkommende, hvor vedkommende er. Eksperten Pia Svensson taler om den samme form for hjælpekunst, når det handler om arbejdet med børns motorik.

"Hvis vi som voksne træner med et barn på et forkert niveau, så får vi ikke de resultater, vi ønsker. Som pædagog er det vigtigt, at du skaffer dig viden om børns forskellige motoriske udviklingsstadier. Hvornår skal de kunne stå på et ben, gribe en bold osv. Den viden skal vi voksne bruge, når vi træner barnet til at kunne det, der forventes af en femårig".

Pia Svensson forklarer, at fordi femårige Emma kaster som en treårig, betyder det ikke, at hun også på de øvrige udviklingsstadier optræder som en på tre. Det betyder bare, at hendes motoriske færdigheder inden for øje-hånd koordinationen ikke er alderssvarende. Nogle børn har brug for en struktureret, individuel træning, hvis de er bagud i den motoriske udvikling, og i de tilfælde ser Pia Svensson på barnets individuelle niveau, før hun går i gang med et træningsprogram. Børn, der træner individuelt, skal træne tre, til fire gange om ugen.

Sæt legen fri

En af Pia Svenssons kæpheste er, at vi i vores moderne samfund skal give meget mere plads til den frie og impulsive leg. Hun oplever, at børn fra de er helt små, udsættes for en dagligdag, der er næsten ligeså booket som deres forældres.

"Vi planlægger generelt for mange aktiviteter for vores børn, og det udsætter dem for stress. Det er vigtigt, at børn får lov til at være børn og gøre, hvad der lige falder dem ind – selv at finde på, at falde i staver. Den frie leg, hvor nysgerrigheden driver barnet, styrker både motorik og fantasi. Det er os som voksne, der skal skabe rammerne for den frie leg".

Da Pia Svensson bliver bedt om at uddybe begrebet "fri leg" fortæller hun, at det for hende mest af alt handler om at lade børnene selv styre slagets gang. Hvis de løber hen til kantstenen, fordi den er sjov og spændende, så skal de have lov til at gå på dem. De skal have lov at forsøge, om de kan, i stedet for at blive skældt ud.

"At gå på kantstenen er en rigtig god øvelse for balanceevnen. At lade børn bogstaveligt talt løbe over stok og sten, når de er ude i naturen, er også en øvelse for balancen. Og hvis børn løfter sten fra sted til sted, træner det deres fornemmelse for tyngde".

Ifølge eksperten fra Malmø er børn rigtig gode til selv at kende deres begrænsninger, og som voksne behøver vi ikke at frygte, at de ikke magter de udfordringer, de kaster sig ud ind.

En dygtig lille læremester

Pia Svensson tør ikke skråsikkert pege på en direkte sammenhæng mellem gode motoriske færdigheder og gode indlæringsevner, men i hendes mangeårige arbejde med motorik og bevægelse, oplever hun en tæt sammenhæng.

"I børnehaveklasse og skole udsættes børn for en stor muskelpåvirkning, da de jo sidder i samme stilling i mange timer. Dét at sidde lang tid inden døre uden at bevæge sig, stiller store krav til en god balanceevne og en stærk muskelmotorik. Et barn, der har en god trænet motorik i baglommen, kan sidde stille, holde balancen og bevare koncentrationer i lang tid ad gangen, mens et barn med motoriske vanskeligheder ofte kan have svært ved det".

Pia Svensson anbefaler, at har man et barn med indlæringsvanskeligheder, kan det være nødvendighed at se på barnets motoriske færdigheder og måske begynde at træne med barnet. Naturligvis kan faktorer som sociale og følelsesmæssige problemer også spille ind, hvis et barn har svært ved at modtage læring, men motorikken kunne være et godt sted at starte.

Børn elsker at bevæge sig

Pia Jønsson , der er uddannet pædagog i 1987 tog sidste år en efteruddannelse i leg og bevægelse på Rytmisk Musikkonservatorium. I institutionen "Radisen", hvor hun indtil for ganske nylig har arbejdet som pædagog og tillidsrepræsentant, er netop bevægelsen og musikken det fælles daglige grundlag.

Hun slår ligesom sin svenske kollega fast, at det først og fremmest er vigtigt, at man tilegner sig en viden om børn og motorik, da man ellers ikke kan stille krav til børns motoriske udvikling. Hun understreger dog samtidig, at man altså ikke behøver det store udstyrsstykke for at motivere til bevægelse og bedre motorik. For hende er især den fysiske indretning vigtig. Der skal være plads til udfoldelse – god plads til en madras, en rippe på væggen og nogle små stole og borde, hvor børnene kan kravle, hoppe fra, sidde og ligge på.

"De fleste børn vil jo utrolig gerne kravle, hoppe og springe, hvis muligheden er der. Børn elsker at bevæge sig. Også den gode stemning har betydning for at kunne skabe trygge rammer omkring bevægelsen. At den voksne er nærværende og ser barnet. "Nej, du ruller", "Nu slår du en koldbøtte". Når den voksne viser opmærksomhed, får det også børnene til indbyrdes at blive opmærksomme på hinanden".

Når Pia Jønsson kommenterer på barnet, bruger hun sangen som tiltaleform. Hun bruger rammesange, altså gennemgående melodier, hvor teksten varierer fra situation til situation. På den måde bliver også sproget styrket. Musik og sang er for Pia Jønsson daglige og vigtige redskaber, når børnenes motorik skal styrkes, og igen slår hun fast, at man hverken behøver at være uddannet sanger eller kunne tilbyde et symfoniorkester af instrumenter.

"Bare nogle enkelte slagstøjsinstrumenter som f.eks. marimba, rasleæg og nogle hårdføre trommer kan gøre det. Men man kan også sagtens tromme på bordet og på gulvet, eller hvad man lige har. Og hver fugl synger med sit næb – det handler bare om at kunne li´ at synge, det smitter af på børnene".

Ud over at styrke grovmotorikken ligger der i musikken også et socialt aspekt. At børnene lytter til hinanden, venter på at det bliver deres tur og lærer at spille sammen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at spille på. Bare man er med.

Alt er rigtigt I det hele taget er der ikke noget i Pia Jønssons pædagogiske univers, der hedder at gøre noget forkert. Ligesom den svenske ekspert Pia Svensson lægger hun vægt på, at man som voksen tager udgangspunkt i, hvad barnet kan. Når hun synger for børnene, synger hun om det, børnene gør her og nu. Sangen er altid inspireret af børnene, og det de selv finder på. Pia Jønsson følger her en musikpædagogik, der bygger på Astrid Gøssels tanker og teorier.

Men ud over at inddrage børnene, skal det også være sjovt, understreger Pia Jønsson. Og det er alt andet lige sjovere at gøre ting, man er god til, frem for at skulle gøre noget, man ikke er tryg ved. Spørgsmålet er også, om Peter, fordi han befinder sig på et stadie, hvor han burde kunne hoppe på et ben, men ikke kan det, vitterlig behøver at kunne det. Hun anbefaler at se på helheden og vurdere fra barn til barn, hvor nødvendig en given færdighed er. Nogle børn er sene i deres motoriske udvikling, men selvfølgelig skal man være opmærksom. Hun kommer med et eksempel.

"En ny dreng begyndte i vores institution og var stiv i sine bevægelser. En pædagog fra den anden institution havde ment, at han ville have godt af at lege på en kæmpe bold for at stimulere grovmotorikken, men han kunne ikke trille på den og blev usikker og utryg. Da han startede i "Radisen", var jeg opmærksom på lige at lade ham finde sin plads. Jeg iagttog ham og fandt ud af, at han holdt meget af, når jeg sang om ham og de andre børn – at det fik ham til at turde. "Peter han ruller, Marie hun ruller osv.". Der skete tit det, at når de andre var færdige med en øvelse, så forsøgte han at gøre den efter og blev langsomt mere og mere bevægelig. Udviklingen er sket på hans præmisser, og jeg tror, det er vigtigt at huske, at børn er forskellige, og hvis bare vi kan motivere dem til små fremskridt, så går det den rigtige vej".

Service er snyd

"Når vi taler om at styrke fin- og grovmotorikken, balanceevnen, koncentrationsevnen og de øvrige motoriske færdigheder, så handler det også om at være opmærksom på de små dagligdagsting, hvor børn kan inddrages. I "Radisen" gør vi et stort nummer ud af, at barnet tager del, hvor det er muligt. Spilder barnet vand på bordet, kravler det selv ned fra stolen og ud for at hente en klud. Når der skal dækkes bord, og vi mangler en ekstra gaffel, eller hvis en ske falder på gulvet, så er det Matthias eller Sofie, som får lov at hente. Det er efterhånden blevet så indarbejdet hos os, at vi nærmest føler, vi snyder børnene, hvis ikke de selv får lov at tørre op eller hente skeen. Vi kalder det ikke service, men snyd, når vi voksne arrangerer alt. Børn bliver jo superglade for at kunne selv. Det styrker deres selvværd, og de kan meget mere, end man tror".

Pia Jønsson understreger det vigtige i som pædagog og dagplejer at skærpe opmærksomheden omkring alle de små fysiske aktiviteter, der dagligt indgår i hverdagen, for så vil man opdage, hvor utrolig mange steder, motorikken kan styrkes. Men som hun samtidig siger, må det endelig ikke siges i en bebrejdende tone: Du kan godt, jeg ved at du kan! Selvfølgelig kan børn også være trætte og uoplagte, ligesom den voksne kan være det.

"Det handler om ikke at stille for store krav – det skal være opleves positivt for barnet at blive inddraget og hjælpe til".

Træn motorikken med enkle midler

• At gynge styrker balancen.
• At gå op og ned af en stol træner både balance og grovmotorik.
• At kravle op og ned af stole som en tiger i junglen træner grovmotorikken.
• At røre sig frit til musik er godt for kropsopfattelsen.
• At stoppe musikken og bede barnet stå stille træner balancen.
• At krybe og åle sig frem på gulvet som en slange træner grovmotorikken.
• At hoppe som en hare er godt for grovmotorikken.
• At løfte barnet op i benene og leg at I kører trillebør, det er en super øvelse for grovmotorikken.
• At trille, kaste og fange bolde træner på enkel vis øje-hånd koordinationen.

Ängsdahlsskolan syd for Malmø inviterer alle interesserede på en studietur til skolen og tilbyder samtidig undervisning og foredrag om motorik. Skriv til email-adressen: info@angshamn.nu