På besøg i Tyrkiet

Af Elisabeth Lockert Lange

Tyrkiet tur-retur

En studietur til det moderne Tyrkiet gav en gruppe tosprogsansvarlige pædagoger fra daginstitutioner i Ryvang både indsigter, aha-oplevelser og et styrket fagligt samarbejde.

Hvordan foregår det egentlig i Tyrkiet? Hvordan er daginstitutionerne, hvis der er nogen? Hvordan er samspillet melem børn og forældre? Og hvordan er børneopdragelsen?

Sådanne spørgsmål opstod i hovederne på nogle af pædagogerne i Ryvang (som sikkert i mange andre pædagogers), for som to af dem siger: "Vi vil jo gerne sikre et godt forældresamarbejde."

Resultatet af overvejelserne blev en studietur til Tyrkiet for ca. 18 af institutionernes tosprogsansvarlige og andre særligt involverede i integrationsarbejdet i bydelen. Bl.a. de tre medarbejdere på Kildevældsparkens legeplads, bydelens sprogkonsulent og den pædagogiske konsulent.

LFS Nyt har talt med to af dem, Anne Thorsen, leder af Kildevældsparkens legeplads og Lone Engelsmann, pædagog (og tosprogsansvarlig) i den integrerede institution Valmuen. Alle deltagerne er i øjeblikket i gang med at samle op og arbejde med turen og dens indsigter, og de to pædagoger udgør skrivegruppen. Netop nu skriver de på en evaluerende rapport om turen.

Undrer os

Institutionerne i Ryvang har de sidste tre år arbejdet målrettet med integration og sprogstimulering, et arbejde som varetages af en tosprogsansvarlig pædagog som udover det almindelige pædago- giske arbejde har dette arbejde som særligt ansvarsområde. I arbejdet indgår sprogvurdering af børn, i og med at alle tosprogede børn skal sprogtestes som ca. tre-årige, sprogstimuleringsforløb, udarbejdelse af handleplaner, evaluering af indsatsen, rapportering af behov for sprogstimulering og meget mere.

Ryvangs tosprogsansvarlige oplever selv at deres område og arbejdsindsats i stigende grad anerkendes, og de tosprogsansvarlige styrker desuden hinanden ved at de nu har etableret netværksgrupper på tværs af institutionerne. Gennem dem har de fået en udvidet mulighed for at sparre med hinanden og trække på hinandens forskellige kompetencer og ressourcer. Men dermed er det ikke gjort, de tosprogsansvarlige pædagoger har brug for løbende fagligt input – og studierejsen til Tyrkiet var en sådan mulighed.

At det netop blev Tyrkiet skyldes at langt de fleste af de tosprogede børn i området stammer fra netop Tyrkiet. Formålet med studierejsen var derfor at få en indsigt i og forståelse for den tyrkiske kultur, ikke mindst forholdet mellem barnet og familien, at få kendskab til landets institutionsverden, overgang til skole, deres børnepolitik og pædagogiske metoder.

"Vi oplever jo at vi møder nogle ting som undrer os. Og en del af de samme fænomener har vi også mødt på turen, og vi har kunnet se at det er kulturelle traditioner, som de tyrkiske forældre har taget med sig videre. Det gælder fx serviceringen af børnene. Sm børn som ikke selv tager tøj på. Vi så på turen at sådan er det i Tyrkiet, det er et udtryk for omsorg. På samme måde det at made børnene. At de også har taget modstanden mod at lege ude og bliv snavsede med sig fra Tyrkiet blev også tydelig. De bruger ikke udendørslege ret meget, men har til gengæld store indendørslegepladser. Ikke kun er de inde når det er dårligt vejr, de var også inde og lege, da vi var på besøg, selvom det var en dejlig forårsdag. Derfor kan man jo heller ikke undre sig over at mødrene vasker børnene og giver dem rent tøj på, når de bliver hentet i vores institutioner", fortæller Lone Engelsmann, som er sprogansvarlig pædagog i den integrerede institution Valmuen.

Også på Kildevældsparkens legeplads er integration en meget stor del af den pædagogiske indsats, og de mange tosprogede børn, som kommer på legepladsen, er primært af tyrkisk afstamning. Derfor var alle legepladsens tre ansatte, hvoraf én er indvandrer fra Tyrkiet, med på turen.

"Turen gav meget rent fagligt. Dels har vi fået en klarere opfattelse af, hvad der er kulturelt begrundet, og hvad der handler om manglende viden. Og dels gav turen os meget indbyrdes. Vi fik mange aha-oplevelser, og vi kunne snakke om det, og hvordan vi gør tingene, og reflektere over det sammen", fortæller Anne Thorsen.

Det moderne Tyrkiet

Studieturen gik til det moderne Tyrkiet. Antalya er en moderne kystby, så studiegruppen fik en mulighed for at se, hvor Tyrkiet er "på vej hen".

"Vi ville gerne have et indblik i tyrkisk institutionskultur, og hvordan vores fagområde praktiseres der. Derfor valgte vi en moderne del af landet. Og på en syv-dages studietur er der ikke tid til både at besøge det gamle og det moderne Tyrkiet. Mange af "vores" forældre er efterkommere af folk fra landbyerne. Da vi kom hjem viste vi dem billeder af børnehaverne, og dem har de ikke selv mødt i Tyrkiet", fortæller de to pædagoger.

Studiegruppen besøgte både en privat og en offentlig børnehave (offentlige er der fem af i Antalya), en skole og en døgninstitution. Alt var af meget høj standard, fortæller de.

"Det er dyrt at have sit barn i børnehave. En plads i den offentlige børnehave koster ca. 750 kr. om måneden, og i den private koster det tre gange så meget, så børnene er den veluddannede middelklasses børn, hvis forældre har råd til det. Selve livet i børnehaven er en meget struktureret hverdag, som ud over lidt fri leg har stor vægt på indlæring med undervisning bl.a. i engelsk og musik. De voksne er meget fysisk kærlige over for børnene, og der bliver aldrig råbt eller skældt ud, fortalte lederen. Hvis der er pro- blemer med et barn, tager lederen barnet fysisk væk og laver noget andet med det."

Begge børnehaver var rummelige med store rum, og børnene fik fuld forplejning. I begge typer børnehaver er det forældrenes eget ansvar at tage hånd om det, hvis deres barn har brug for noget særligt.

Under besøget på børnehjemmet, fortlate lederen at der kan være mange årsager til at et barn ender på børnehjem. Det kan være økonomisk dårligt stillede familier, mor eller far er døde eller skilsmissefamilier. Børnene kan også være tvangsfjernede på grund af alkoholmisbrug eller vold i hjemmet. Børnehjemmet virkede lyst og venligt, og som alle institutioner de besøgte, var der også her meget rent, og ordenligt, fortalte de to pædagoger.

Studiegruppen fik også mulighed for at møde en socialdirektør med ansvar for 100 institutioner i Antalya, og han gav tilladelse til at besøge de fire institutioner.

"Det var en god oplevelse, for han ønskede tydeligvis en åben dialog. Bl.a. erkendte han at de havde nogle svære problemer med unge der var ude i stofmisbrug, og de manglede erfaring, i hvordan de bedst hjalp denne gruppe unge. Problemet var opstået i takt med at mange flytter fra land til by, og mange familier går i stykker undervejs. Han ville derfor gerne vide, om vi kendte problemstillingen, og hvilke erfaringer vi havde med behandling af denne gruppe. Han ville faktisk gerne på studiebesøg her i landet og erfare, hvad vi gør for unge med den slags problemer. Han fortalte at man ikke ønskede at udbygge børnehaverne, dels fordi han mente at det er bedre for børnene at være hjemme hos deres mor, dels fordi daginstitutioner af den standard er dyre. Besøget gav anledning til mange faglige diskussioner", fortæller Anne Thorsen.

Gruppearbejde

I studiegruppen havde de hjemmefra valgt at opdele sig i grupper, hvor hver gruppe fik hver deres ansvarsområde. Grupperne mødtes og arbejdede med stoffet inden rejsen og besluttede, hvilke spørgsmål de gerne ville have svar på. Det arbejde fortsatte under selve turen, hvor der både var gruppearbejde og rapportskrivning undervejs. Alle var aktive i fællesmøder og evaluering af dagens besøg. Som ud over på institutioner var at se vigtige sider af tyrkisk kultur, fra moskeer til markeder og spisesteder.

Efter hjemkomsten mødtes gruppen og gennemgik hvad de havde af input og viden, som skulle formidles. Nu arbejdes der på en mere omfattende rapport, og erfaringerne skal fremlægges dels på centret, dels på et ledermøde.

"Så også denne del af det er et læreprojekt for os, som var afsted. Det giver faglig styrke, og det er noget vi kan bruge i vores videre samarbejde. Vi mødes på tværs i netværksgrupper om integration og sprogstimulering. Og jeg synes vi har lært meget af det. Vi har fået større indsigt og tolerance over for den måde, tosprogede forældre tager hånd om deres børn. Med vores større viden kan vi spørge ind på en anden måde. Man kan sige at vi har fået en større forståelsesramme i vores eget pædagogiske arbejde med børn og forældre med tyrkisk herkomst", siger Lone Engelsmann.