Lederen:

Lad os undgå politiske studehandler om ny struktur

Når du sidder med dette nummer af LFS Nyt, er vi allerede godt i gang med efterårets store arbejdsopgaver. En af de helt store er selvfølgelig implementering af beslutningerne om fremtidens fritid og ny klyngestruktur i København.

Før sommer besluttede Børne- og Ungeudvalget både de fysiske rammer og de organisatoriske rammer for den fremtidige drift af fritidsinstitutioner og fritidscentre. Mens jeg skriver denne leder, skal udvalget tage stilling til, om det forslag, som forvaltningen har lavet til klyngetilknytning og nye og meget større klynger, skal sendes i høring.

Der er for mig ingen tvivl om, at klyngerne skal være større. Det er der flere årsager til: Vi fik dels lavet en række af klyngerne for små fra begyndelsen, hvilket har betydet, at den økonomiske bæredygtighed har været under pres fra starten. Dertil kommer, at der er udfordringer med lange perioder med tomme pladser. Det kræver i sig selv en robusthed og en større størrelse, med mindre der hele tiden skal afskediges og ansættes efterfølgende. Sidst men ikke mindst skal kravet om, at personalet skal kunne have sin samlede ansættelse i samme organisation, kunne lykkes, og her spiller fritidsstrukturen og den kortere åbningstid selvfølgelig voldsomt ind.

Jeg vil ikke gøre mig til den klogeste på, om den indstilling, der er lavet, byder på den helt rigtige løsning. Men der er nogle overraskelser i indstillingen. Det er overraskende, at der stort set skal ske en halvering af antallet af klynger. Det er mere, end jeg i hvert tilfælde havde forudset – men omvendt er det nok det, der skal til, hvis de nye klynger skal blive store nok.

Det er endnu mere overraskende, at indstillingen blander og splitter klyngerne så meget, som tilfældet er. Det bliver ganske vanskeligt at bevare gejsten hos både ledere, det pædagogiske personale og forældrebestyrelserne, særligt i de tilfælde hvor man i forvejen har sammenlagt klynger. Disse har brugt rigtig mange ressourcer på at blive til en klynge og ser så nu, at de foreslås splittet ud i op til tre andre nye klynger.

Det sværeste er selvfølgelig, at de ledere, der skal stå i spidsen i de næste mange måneder, ikke ved, om de selv har stillinger, når vi når frem til december.

Vi skal nu gennem høringsperioden. Og det værste, der efter min mening kan ske, er, hvis der kommer så modstridende høringssvar og nye forslag, at det bliver politiske ”studehandler” i det politiske udvalg, der kommer til at bestemme de nye klynger.

Derfor skal min opfordring til hele området være: Har I ændringsforslag til det, der sendes i høring, og berører jeres forslag andre, så find sammen med dem, og se om I kan blive enige, så det bliver fælles ændringsforslag, I fremsender. Området har ikke brug for en ny struktur, der bygger på hvem, der har de bedste kanaler til politikerne!

Britt Petersen, formand LFS