Mere ’mand-til-mand-snak’ end pædagogik

En kombination af udfordringer med gadedrenge, bander og +18-gruppen fik Nørrebro-ungdomsklubben Kvisten til at sende to tidligere automekanikere på gaden. Deres mobile værksted kører nu på anden sæson og er blevet et fast element i klubfællesskabernes gadeindsats.

Tekst: Jon Arskog

Kvistens mobile værksted, som Henrik Myrhdal Madsen og kollegaen Tom Sindberg har drevet fra en lille lastvogn siden juni forrige år, begyndte egentlig med ballade ved Sct. Johannes Gården.

”På et tidspunkt blev jeg bedt om at køre derover, fordi der var nogle drenge, der lavede ballade. De kørte på knallerter, men vidste ikke, hvordan de kunne reparere dem. Så de fik forskellige mekanikere til at lave dem og skred så fra regningen,” fortæller Henrik Myrhdal Madsen, der er klubmedarbejder i Kvisten på 6. år.

Det lykkedes ham at få dæmpet gemytterne og få de unge med over i klubben. Problemet blev i det store og hele løst. Men da Christian Roikjer forrige år blev ny leder af klubben, og man politisk besluttede at udsluse de 18- til 23-årige, gav det uro i området. Det betød, at de unge, som man netop havde fået over i klubben og skabt relationer til, ikke måtte benytte klubben mere.

Det mobile værksted

”De reagerede mod os og smed blandt andet sten mod huset. Vi diskuterede, hvad vi kunne gøre. Vi fik ideen om et mobilt værksted, fordi Henrik havde haft en lignende aktivitet før. Han havde haft succes med det i Sct. Johannes Gården og var frisk på at prøve det igen. Så vi lagde en SSP-plan for indsatsen,” forklarer Christian Roikjer, der kom fra en klub i Sydhavnen, hvor han havde gode erfaringer med at drive ’gadeklub’.

”Vi fik lov til at lukke huset den sommer og lave en slags gadeklub. Der var lukket flere tilbud, og der manglede aktiviteter i området omkring Ryesgade og Kapelvej. Så da sommerferien startede, og Henrik og Tom på bestemte dage kørte ud til de steder med lastbilen, tiltrak det sig – med god hjælp fra gadeteamet – en del opmærksomhed,” forklarer Christian Roikjer, der med indsatsen både ser en rekrutteringsindsats til klubben overfor børn og unge under 18 år og en indsats for de store drenge over 18 år.

Et fælles tredje

Det var begyndelsen på Kvistens mobile værksted, som har faste placeringer på faste dage i Ryesgade og på Kapelvej. Til at begynde med var det kun i sommermånederne fra omkring klokken fire og frem til mørkets frembrud, men det seneste år har det mobile værksted kørt igennem hele vinteren i gården på Kapelvej 44.

Som tidligere automekanikere har de et godt greb om de mekaniske udfordringer, som de støder på med cykler, knallerter og biler, men den baggrund har også givet dem en god ballast til at tage sig af gadens drenge.
De er respekterede for deres ’faglige’ kunnen og deres evne til at fokusere på det ’fælles tredje’ – altså ikke at være ’pædagoger’ først.

”Vi havde først tænkt, at vi skulle have bordfodbold, kongespil og andre aktiviteter med, men det har vist sig at være værktøjet, der har effekt. De står nærmest i kø for at få lavet deres ting – og mens de venter, lærer de at lave tingene selv,” siger Henrik Myrhdal Madsen.

Mand til mand

”De ved godt, at vi ikke er pædagoger, så de kommer til os på en anden måde. De føler, at de kan tale med os om alt, og det gør de. Det bliver en ’mand til mand’-snak, hvor vi ikke kun taler om knallerter, cykler og biler, men også kærestesnak, ægteskab, om at skulle i spjældet, om uddannelse og alt muligt andet, om hvad det vil sige at blive 18 år. De kommer af med nogle spekulationer og får svar på nogle frustrationer, mens vi går og skruer på tingene,” forklarer Henrik Myrhdal Madsen videre i en pause mellem ’kunderne i biksen’.

Kollegaen Tom Sindberg supplerer:
”De unge har brug for at spejle sig i nogle voksne. Vi får snakket om at tage sig sammen her i livet – og ikke at give op, fordi man er indvandrer og har nogle odds imod sig. Vi snakker om religion, og det at vi skal være her sammen. Vi taler om ting, men har ikke en skjult dagsorden.”

En lille flok 10 til 12-årige piger på rulleskøjter og cykler kommer ind i gården på Blegdamsvej, hvor det mobile værksted holder til, da LFS Nyt lægger vejen forbi. I det øjeblik pigerne ser dem, lyser de op og halser over til lastbilen. De råber hej og tydeligvis glade for at se ’Henrik og Tom’. De er der for dem. De får luft i deres cykler, får justeret sadlen eller får smurt skøjternes kuglelejer.

Man kommer til at elske de drenge

Henrik Myrhdal Madsen og Tom Sindberg har normalt mellem 50 og 100 reparationer i værkstedet i Kvisten på en dag.
”I det mobile værksted har vi omkring 50 om dagen, og det er både store og små. Så jeg synes, at vi kan kalde det en succes, for vi får ad den vej skabt kontakt til både dem, til deres storebrødre og til deres forældre,” siger Henrik Myrhdal Madsen.

Henrik Myrhdal Madsen og Tom Sindberg er især glade for deres job, fordi det giver noget andet og mere end bare at reparere ting og sager.

”De kommer jo ind under huden på en. Man kommer til at elske de drenge. Så hvis de ikke lige kan finde en læreplads, så hjælper man dem. Så skriver vi ansøgninger med dem og kører rundt med dem til alle de læremestre, vi kender, og forklarer dem, at her er en dreng, der muligvis har lavet noget lort, men som har et godt hjerte. Når drengene kommer jublende, fordi de skal til jobsamtale, så coacher vi dem. Som gammel arbejdsleder ved man jo godt et eller andet om, hvad man skal sige, og hvordan man går ind til en samtale. Og kommer de tilbage med armene over hovedet, så er den arbejdsdag bare guld værd,” siger Henrik Myrhdal Madsen.

Kan noget andet

”Henrik og Tom kan noget. De er rigtige mekanikere. Det kan drengene se. Det gør, at de kan være til stede i området på en anden måde, og de kender efterhånden alle de unge. Opgaven er at støtte de unge i voksenlivet. Og det har de gjort. De har fået fat i de unge og værkstedet har inspireret nogle af de unge til at gå videre i uddannelsessystemet. Så man må sige, at de har skabt værdi,” siger Christian Roikjer.

Det mobile værksted har nu fundet sit leje. Efter at have haft en uvis fremtid, er det nu blevet en fast bestanddel af Kvistens arbejde. Det er blevet en del af klubfællesskaberne og er et tilbud i samarbejde med Kultur og Fritidsforvaltningen, som stiller skur og gårdareal til rådighed for værkstedet på Kapelvej 44. Efterspørgslen er stor.

Tilkendegivelserne fra de unge og voksne på gaderne er positive. Ikke mindst fra beboerne omkring klubben i Gartnergade, der oplever, at de unges kørsel op og ned ad gaden nu er væk.