LFS Nyt vil i de kommende numre af bladet tage med forskellige LFS-medlemmer på arbejde gennem en hel dag. Har du lyst til at præsentere dit arbejdsliv for LFS Nyts læsere, så kontakt redaktionen på lfsnyt@lfs.dk eller på 4697 1662.

Med dagplejer Lone Poppe Jeppesen på job:Muh for mælk og tæt forældrekontakt

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

7.13
Min arbejdsdag begynder, da det ringer på, og jeg siger godmorgen til Frederik Alexander på 22 måneder. Storesøster er med for at aflevere, og Frederik Alexander synes, det er rigtig svært at sige farvel. Det går heldigvis over, så snart vi går i gang med bilerne.

7.24
Celinn på 15 måneder ankommer, og det betyder, at alle er her. Toårige Carl er på ferie - og jeg får først min sidste plads besat om to måneder, når lillebror til et af mine ”gamle” dagplejebørn begynder. Jeg får ofte alle søskende i en familie, og jeg ved allerede nu, at Carls og Frederik Alexanders pladser om et år bliver overtaget af to tvillingepiger, hvor jeg har haft de ældre søskende. Det er en sjælden fornøjelse at være alene med to børn, og jeg nyder, at jeg kan give dem særlig opmærksomhed.

I dag skal vi ovenikøbet være hjemme, fordi det er torsdag. Onsdag formiddag er vi sammen med en anden dagplejer og hendes børn, og fredag er vi i legestue hele dagen. Det er tydeligt at mærke, at børnene nyder freden og roen, når vi har en stille dag herhjemme, hvor vi højst går en tur.

7.50
”Kom, nu flyver vi!” Vi laver BRAVO i stuen. BRAVO er et norsk udviklet program, hvor man leger med sprog og begreber og bevægelse, og alle vi dagplejere i Gentofte Kommune skal bruge programmet. Heldigvis synes børnene, det er sjovt. Bagefter leger vi med dyrene. Begge børn er meget optaget af køer; og vi er nødt til at have samtlige dyr ud af posen, før vi identificerer en sotbroget ko.

8.15
Vi får en lille ekstra morgenmad med brød, bananer og jordbær, hvor Celinn slet ikke synes, at brødet er interessant, når der også er jordbær. Hun øver sig konstant på sproget og kan utroligt mange ord. Hun siger fx Muh, når hun vil have mere mælk, fordi der plejer at være et billede af en ko på de mælkekartoner, jeg køber. Den eneste særhed er, at hun nægter at prøve at lære Frederiks Alexanders navn. Hun kalder ham konsekvent for Carl og ryster på hovedet, når jeg siger Frederik Alexander.
Men det er selvfølgelig også nemmere at sige Carl … Det er et roligt måltid, hvor vi sidder og snakker. Hvordan en dag forløber, afhænger meget af de børn, man har. Jeg har haft børn, som jeg ikke kunne tage blikket fra et øjeblik, og så har jeg haft rolige børn som Celinn og Frederik Alexander, som kan lege, og som næsten aldrig kommer i konflikt med hinanden. Men som dagplejer lærer man at få sine toiletbesøg overstået i en fart!

8.45
”Hvor er du god Frederik Alexander, du kan snart helt selv!” Vi er færdige med at spise og tager sandaler på for at komme i haven. Det tager tid, for jeg prøver at gøre børnene så selvhjulpne som muligt i stedet for bare at gøre det for dem. Det samme når de skal ned ad trappen, op på deres høje stole og så videre. Det er ikke bare af pædagogiske grunde, selv om det selvfølgelig er vigtigt. Men det handler også om at passe på kroppen og ikke at lave flere tunge og skæve løft end højst nødvendigt.

Jeg har heldigvis ikke problemer med ryg eller skuldre, men jeg prøver at forebygge ved at dyrke yoga og løbe. I haven er formiddagens store højdepunkt, da skraldebilen kommer. De elsker store biler og store maskiner, og Frederik Alexander bliver næsten ulykkelig, da skraldebilen er væk igen.
Ellers leger vi og laver gymnastik på et vattæppe, hvor vi øver os i kolbøtter. Der er vinbjergsnegle i haven, og det er børnene meget optaget af. De kan bruge lang tid på at vente på, at de langsomme snegle flytter sig.

10.35
Celinn er begyndt at gabe og hygger sig næsten lidt for meget med at putte på vattæppet. Så vi går ind for at gå i gang med frokosten. Først vasker vi hænder. Midt i det hele kommer grønsagskassen fra Årstiderne, og børnene hjælper med at pakke ud. Vi siger navnene på alle grønsagerne, mens vi tager dem op ad kassen, og Celinn bliver lykkelig, da hun ser, at der også er tomater, som hun elsker.

Så hun går hen og begynder at dække frokostbord til os med de små tallerkener fra dukkekøkkenet. Frederik Alexander har lidt mere styr på det og ved, hvor han skal hente de rigtige plasttallerkner. De fleste af mine dagplejebørn bliver ret skrappe til det med at dække bord, inden de rejser for at komme i børnehave.

11.06
Begge børn er sultne og har lidt svært ved at vente på at få maden på tallerkenerne. De er meget åbne over for al mulig slags mad og spiser også lystigt, når det er min kollega, Maria, som kommer fra Brasilien, der serverer eksotiske retter. Frederik Alexander når at vælte sit vandglas to gange i løbet af måltidet – til stor ærgrelse for min hund Oskar, som sidder under bordet og håber på madrester i stedet for styrtebad. Vi tager os god tid til at spise og snakker om, hvad maden hedder.

11.50
Nu er det Frederik Alexander, der har røde kinder af træthed, og som hænger lidt. Han får som den første tør ble og en hyggetur på skødet, før Celinn også gøres putteklar. Jeg lægger dem i barnevognene i haven. Nye forældre plejer at spørge, hvad jeg gør, hvis der er flere børn, der skal køres for at kunne sove. De måber, når jeg fortæller, at det nærmest aldrig er aktuelt.
Selv de mindste børn finder lynhurtigt ud af at læge sig til at sove uden at blive kørt, når de kommer i dagpleje. Jeg ved ikke, om det er, fordi de registrerer, at de andre børn også gør det, eller om det er, fordi jeg er ret overbevisende, når jeg putter dem. Jeg tror i hvert fald, det giver tryghed, at jeg udstråler, at det er sådan, at det er her.

Frederik Alexander og Celinn sover kun en gang om dagen, og de er begge gode sovere, der kan tage en lur på op mod to timer. Jeg har i perioder haft børn, der enten sov på skift, eller som ikke sov ret meget. Det er fx typisk for børn, der er født meget for tidligt, og som typisk kommer i dagpleje, fordi de ikke kan tåle så mange indtryk. Så kan det være svært at få ryddet op mellem måltiderne og at få ordnet det praktiske. Men sådan er det ikke i dag.

12.00
Jeg ordner køkkenet og sætter boller til hævning. Bagefter tjekker jeg telefonen for SMS´er fra forældrene. De er den måde, vi kommunikerer på, og at jeg fx får at vide, hvis det er en anden, der henter. Forældrene sms’ er også og spørger, hvordan det går, hvis barnet har været ked af det om morgenen. Forældrekontakten er tæt. Faktisk kan vi som dagplejere sige nej til at tage mod et barn, som bor alt for tæt på, for det kan være en udfordring at arbejde på sin bopæl.

Hvis man også møder familierne i sin fritid, er man altid på arbejde. Men det er også fantastisk at have så tæt kontakt med familierne. Jeg tjekker mail for at se, om der er noget nyt fra dagplejekontoret; der er jævnligt undervisningsmateriale eller andet, der skal læses. I dag skal jeg også have bestilt bleer. Og så skal jeg også nå at sidde stille og slappe af med en kop kaffe.

14.18
Der er liv i begge barnevogne. Frederik Alexander ligger og rækker ud med et stort smil bag sutten. Så han kommer op og tripper rundt på græsset på bare tæer. Celinn derimod vil gerne have mere tid til at vågne. Hun ligger og fægter med benene i luften en rum tid, før hun er parat til at forlade barnevognen. Men vi har heldigvis ikke travlt, og vejret er dejligt.

14.28
”Nej Celinn, han hedder ikke Carl, men Frederik Alexander”. Vi spiser eftermiddagsmad. Boller med smør og ost og lille frugtskål med jordbær, blåbær og rosiner. Celinn tager hver eneste lille bid med et fint pincetgreb, og da skålen er tom, vender hun den om flere gange for at se, om der dog ikke skulle komme flere bær. Brødet er stadig ikke interessant. Vi synger navnesangen, hvor vi klapper stavelserne i hinandens navne. Frederik Alexander elsker sang og musik og smiler og rokker med hele kroppen.

15.14
”Frederik Alexander, kan du finde dine sko? Nej, de skal da ikke på hænderne, men på fødderne!” Det er tid for endnu en tør ble og tøj på igen, så vi kan komme ud i haven. I haven er Celinn nu begyndt at ville slå kolbøtter selv, mens Frederik Alexander er en lille smule irritabel over, at gåcyklen ikke triller af sig selv.

15.58
Celinn skriger af fryd, da hendes mor viser sig ved hækken. Mor kommer ind i haven og hygger lidt, inden Celinn får den lyserøde cykelhjelm på, og turen går hjem.

16.14
Det er en af de kortere arbejdsdage, for nu skal Frederik Alexander også hjem. Ofte er klokken 16.30, før sidste barn er hentet. Nu skal der ryddes op i haven og i stuen, og jeg skal have ordnet hagesmække og tømt blespand, før det er fyraften.

Navn: Lone Poppe Jeppesen
Job: Dagplejer i Gentofte Kommune
Alder: 55 år
Baggrund: Dagplejer i 18 år. Er oprindelig butiksuddannet og har desuden arbejdet som hjemmehjælper.
Det bedste ved jobbet: Glade børn og gode kolleger
Det værste: Vintre med så høj sne, at det er svært at skubbe en tvillingebarnevogn med fire børn i.