Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LEDER
Af Britt Petersen, formand og Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget
HELDAGSSKOLEFORSØG
– LUFTKASTELLER ELLER REALITET
Den 6. december bliver en skelsættende dato i udviklingen af heldagsskoleforsøgenei København – det er nemlig den dato, hvor politikerne skal vise, om de vil”det nye fælles 3.”, om de vil give rammerne for optimal ligeværdighed mellem lærerverdenen og den pædagogiske verden, i heldagsskoleforsøgene i København.
Siden budgetforliget blev en realitet, og faglighed for alle med heldagsskoleforsøg tre steder i København så dagens lys, har forvaltningen og de fagligeorganisationer ført forhandling om de overordnede rammer, der skal gældefor forsøgene.
I LFS har vi i vores forhandlinger taget udgangspunkt i det socialpædagogiske grundlag, hvor fritidspædagogikken, ungdomspædagogikken ogdet skolefaglige/didaktiske indgår som fundament for at øge børn og ungeslivskvalitet, livsduelighed og faglige mestring. Det socialpædagogiske udgangspunkt er valgt, da der er tale om sociale problemstillinger og social chanceulighed – mere end etniske problemstillinger.
Selv om vi har alle de rigtige intentioner, kommer vi ikke langt, hvis ikkedisse understøttes af den rigtige ramme om forsøgene.
For os er der ingen tvivl om, at skal vi indgå i heldagsskoleforsøg og et”nyt fælles 3.”, så er vi nødt til at forholde os til hele heldagsskolen som énenhed under samme overordnede ledelse. Det nytter ikke, at skolen har sinledelse, at de kommunale fritids/ungdomsinstitutioner har sine selvstændigeledelser, og de selvejende har sine. Efter vores opfattelse skal de forskelligeverdner ind i samme rum, tænke sammen og udvikle i fællesskab i respekt forhinandens kompetencer.
Ligeværdighed mellem lærere og pædagogisk personale er et af nøgleordene i heldagsskoleforsøgene. Det er det politisk, forvaltningsmæssigt og selvfølgelig også for os – men ligeværdighed kommer ikke bare, fordi vi beslutterdet.
Forudsætningen for ligeværdighed er, efter vores opfattelse, at ligeværdigheden er tilstede i ledelsen af heldagsskolerne. Vi anerkender, at lederenaf heldagsskolen er nødt til at være lærer (lovgivning mv.), men så skal denanden person i det øverste ledelsesteam (souschefen) være pædagog – tingkommer sjældent af sig selv, heller ikke ligeværdighed. Derfor er vores krav tilpolitikerne, at de må understøtte alle de gode og rigtige ord om ligeværdighedmed at tilslutte sig en ligeværdig ledelse.
Vi har ikke behov for at heldagsskoleforsøgene i København skal udviklesig som i Taastrup, i Århus eller som i Odense – dertil er vores børn og deresfremtid alt for vigtige. Heldagsskoler uden et pædagogisk rum, hvor børn ogunges selvværd og identitetsfølelse næres og udvikles, er dømt til fiasko. Heldagsskoler, hvor legen, variationer og mangfoldighed af oplevelser ikke findes,skaber aldrig livsglæde hos børn og unge.
Skal vi det optimale for vores børn i heldagsskolerne, så fordrer det ogsåat politikerne tør følge forvaltningens indstilling om heldagsskolen som én enhed med én samlet overordnet ledelse, hvor leder og souschef med hver deresfaglige kompetencer kan stå i spidsen for udviklingen af heldagsskolerne, tilgavn og glæde for alle implicerede.