Af Elisabeth Lockert Lange

Nye perspektiver

Pigegruppen i Saxogade har været i Sydafrika. Det har givet dem nye perspektiver på sig, deres valgmuligheder og vilkår.

Et, betagende, imponerende og rørende. Alle tiders ambassadører for Danmark.
Sådan lyder nogle af kommentarerne fra flere af deltagere til et lysbilledshow om en 14 dages rejse til Sydafrika, som 11 piger og deres ”voksne” fortalte om.

Begivenheden fandt sted i Kulturhuset på Islands Brygge, og pigerne er ikke hvem som helst. Det er Pigegruppen i Saxogade, som først viser den introduktionsfilm (engelsktalende), de har lavet inden de tog til Sydafrika, så de kunne bruge den som en præsentation over for folk de besøgte der. Og som derefter viser lysbilleder og fortæller om turen sammen med nogle af de voksne, som var med.

Mange er mødt op for at høre pigerne fortælle om deres rejse, rigtig mange. Og det mærkes på nogle af pigerne, som efter tur fortæller om en del af rejsen. Nogle af dem er så generte og berørte af situationen at de næsten ikke kan sige noget. Andre holder deres oplæg forbavsende flydende i betragtning af antallet af ansigter, som følger dem.
At turen har været fuld af oplevelser er tydeligt. På flere leder. Dels har de haft mange oplevelser i et land som er så helt anderledes end det danske samfund.

Dels har de levet med den meget store udfordring at være tæt på hinanden i 14 dage, hvor de har skullet løse konflikter osv uden bare at kunne ”tage hjem”. Det var både svært og berigende. Sidst men ikke mindst har de gennem et møde med ganske andre samfundsvilkår fået nye perspektiver – på sig selv, på deres eget liv, deres egne muligheder og på Danmark. Erkendelserne står nærmest i kø i Kulturhuset.

Hvorfor lige Sydafrika? Det er der flere grunde til. En medarbejder i Pigegruppen havde været i Sydafrika, og også Operation Dagsværk havde sat fokus på stedet. Og ikke mindst rummer Sydafrika netop nogle af de samme modsætninger som pigegruppens piger selv indeholder, vurderer Gyda Heding fra Pigegruppen.

Og ud fra pigernes beretninger om oplevelser med landets problemstillinger, med stedets ”gangster girls”, besøg i Robin Island fængslets kvindeafdeling og fl ere andre steder var det et rigtig godt valg. ”Det slog” siger en af pigerne om besøget i fængslet og gyser: ”Hvis jeg havde boet der og havde fået dom og var endt der…” En anden fortæller om ”gangsterpiger” herhjemme (som hun selv havde været) og dernede, at dernede har de pistol, herhjemme har de (kun) kniv.
Forskellen på hvilke muligheder pigerne har dernede i forhold til herhjemme står tydeligt på lystavlen:

”Jeg tænkte i forhold til det at man ligeså godt kan tage sig sammen som køre i ring”, siger hun.
En anden tilføjer: ”Herhjemme kan man vælge om man vil blive i det eller ej, det kan man ikke dernede.”

LØSTE KONFLIKTER

Rejsen kostede 140.000 kr., det halve finansierede de gennem fonde (det var ikke svært at få penge til det), resten betalte Københavns Kommune.

”Et af formålene var at komme ”om på den anden side af konflikter” – ved at være sammen 16 dage alle døgnets 24 timer”, fortæller Gyda Heding. En anden af de voksne fortæller: ”Vi brugte turen som et pædagogisk redskab. Vi ville give mulighed for rammer som pigerne kunne udvikle sig i.
Derfor skabte vi en struktur, som var både fast og fleksibel. Vi havde simpelthen et fast program, og det havde den funktion at konflikter og kampe kunne falde til ro, mens vi vendte blikket udad på turen. Det skabte rammer om gruppedynamikkerne og relationerne i pigegruppen med samarbejde og konflikter. Og fleksibelt, fordi det er svært på forhånd at vide præcis hvad og hvor meget, man orker – man skulle kunne sige fra. Vi ville også vise dem at verden er et større sted end Danmark.

Og at uanset om man er hvid eller sort, rig eller fattig, så har vi alle de samme eksistentielle problemstillinger følelsesmæssigt.”

Og konflikter var der, fortæller en af pigerne. I starten, for de løste dem, og de gjorde det selv. De erkendte at det ikke går med sladder og bagvaskelse, og nogen der ikke ville tale med nogen på en tur, der varer 16 dage. Et nyt perspektiv er måske en af grundende til erkendelsen. Som en pige siger ”Her varder mennesker, som måske ikke havde fået mad i fl ere dage, og så var der os med vores bagsnakken og gossip.”

En af de voksne supplerer: ”Vi voksne tog problemerne op og gav indspark, men det grundlæggende var jeres ønske om at være ordentlige over for hinanden. At konfl ikterne blev løst er jeres fortjeneste. Og jeres måde at løse disse konflikter på er meget anderledes end den måde I ellers har gjort andre ting på. Det har været rørende.”

Netop forholdet mellem dem er da også noget af det, der gav dem rigtig meget. Spurgt om hvad der betød allermest ved turen, svarer flere af dem: at de kom tæt ind på hinanden, at de lærte hinanden at kende på en anden måde. Men det er samtidig det vanskeligste, det at være sammen så tæt og så længe.

LÆRER HENSYN

En rejse af denne slags sætter som nævnt ting i perspektiv. Små problemer over for store, gode vilkår over for elendige etc. ”Måske har jeg ikke lige penge til at købe smøger i dag, men det ødelægger ikke mit liv”, som en af pigerne siger lidt tørt.
Når pigerne fortæller om de mange steder de besøgte og de mange mennesker de mødte, træder det tydeligt frem, hvor berørt de er af de mange ret dramatiske skæbner de støder på, af fattigdommen og volden. Og af sydafrikanernes glæde og åbenhed på trods af vilkårene. En muslimsk pige fortæller om sin fascination af et område de besøger, hvor ”alle religioner trives i fred sammen”. De fortæller om de meget fattige områder og forskellen mellem farvede og for sorte. De så ens ud i deres øjne, men sydafrikanerne selv har helt styr på hvem der var hvad og hvilken status de har.

Og så shoppede de – meget.
”En rejse er godt – man lærer at tage hensyn!” – konkluderer flere af pigerne.
At den også er et godt middel til selvværd og balance i og uden for piger bliver mere end tydeligt i Kulturhuset denne eftermiddag i november.

VILDE PIGER

Pigegruppen i Saxogade er et værested for udsatte og sårbare piger i alderen 13-18 år, som har en kriminel, udadreagerende adfærd, en indadreagerende selvdestruktiv adfærd, er uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og/eller har et dagligt forbrug af rusmidler.

Projektet er et åbent og frivilligt tilbud, der via tillid og respekt skaber trygge rammer, hvor pigerne i dialog medjævnaldrende og voksne aktivt kan skabe forandringer i deres liv.
Projektet blev startet op i 2001, og det skal ses som led i Københavns Kommunes arbejde med at udvikle hjælpeindsatsen over for unge og misbrug. Det viste hurtigt sin berettigelse. Det var i starten berammet til 6-8 piger og blev hurtigt fyldt op. Pigerne rekrutterede primært hinanden, noget som ikke er uvæsentligt for dets succes.

Projektet tilbyder mange forskellige aktiviteter, fx kickboksning, madlavning og spisning, jobansøgninger og først og fremmest snak om alt det som er vigtigt for pigerne.

Pigegruppen kan tilbyde:

Et værested for unge socialt udsatte piger.
Individuel og gruppebehandling af socialt udsatte piger.
Individuel og gruppebehandling af stofmisbrugende piger.
Pigerne kan selv henvende sig i Pigegruppen. De kan også henvises fra socialcentret.

Pigegruppen bor i Saxogade 111 og har telefonnummer 33 23 30 53. Deres hjemmesiden hedder www.pigegruppen.dk (link er ikke længere aktivt, red.)og her står der bl.a.:

”Det er et mål i vores arbejde med pigerne at påvirke dem i en retning, hvor de med tiden får mere selvtillid og går tilderes hverdag med større selvværd. Vores vigtigste metode består i at skabe en relation til pigerne, hvor deres resurserog styrker dyrkes, og hvor deres selvstændighed og egne initiativer hele tiden understøttes.” Og:

”Vores metode er at være med pigerne i det kaos der er i dem og med vores tilstedeværelse give dem en følelse af ro og stabilitet når de har brug for det. Flere af pigerne beskriver således stedet som et frirum, hvor de kan være sig selv.”