Netop nu

STRESS OG HJERTESYGDOM HÆNGER SAMMEN

De sidste 50 år har man diskuteret og forsket i, om der er en sammenhæng mellem stress og hjertekarsygdomme. En rapport fra The European Heart Network har nu påvist at det er der.

Rapporten viser en overbevisende dokumentation for sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø, stress og hjertekar-sygdomme. Den viser også, at man ved en hel del om, hvordan man kan forebygge.

The European Heart Network har sat seks internationale forskere på opgaven med svenskeren Töres Theorell i spidsen. Fra Danmark er det Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet, der har været med til at udarbejde rapporten. Resultatet er en oversigt på omkring 25 sider, der hedder: ’Stress and cardiovascular disease”.

I rapporten lægger man især vægt på stress i arbejdet, det vil sige det psykiske arbejdsmiljø. Men en række andre faktorer bliver også behandlet: arbejdsløshed, konfl ikter i familien, traumatiske begivenheder og personlighed. Der er også et afsnit om stressbegrebet og om biologiske stressmekanismer. Rapporten afsluttes med et afsnit om, hvad der kan gøres.

The European Heart Network består af en række europæiske ikke-statslige organisationer fra 25 lande. Organisationen har til formål at forebygge hjertesygdomme bl.a. gennem offentlig debat, netværk og uddannelse.
Rapporten er på engelsk og kan downloades på www.ami.dk

OFFENTLIGT ANSATTE ER MEST PRESSEDE

Næsten 6 ud af 10 offentlige ansatte arbejder mere, end de har lyst til, og målt på både stress, arbejdstempo og muligheden for at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet er de ansatte i den offentlige sektor under hårdere pres end de privat ansatte. Det skriver Ugebrevet A4, som har gennemført undersøgelsen blandt næsten 2000 lønmodtagere.

Og den tegner et entydigt billede af stress, tempo og højt arbejdspres overalt på arbejdsmarkedet. Men blandt de offentlige ansatte står det allerværst til.
Hele 6 ud 10 ansatte i den offentlige sektor løber i øjeblikket stærkere, end de gjorde på samme tidspunkt sidste år, og næsten lige så mange har inden for den seneste måned arbejdet mere, end de har haft lyst til. Til sammenligning er det kun godt 4 ud af 10 privatansatte, der mener, at de løber hurtigere end for et år siden.

Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner er: 43 procent af de offentligt ansatte føler sig mere stressede nu end for et år siden. Blandt de privatansatte er det tilsvarende tal 30 procent. Hver tredje ansatte i den offentlige sektor har inden for det seneste år fået sværere ved at få arbejds- og familieliv til at harmonere. For de privatansatte gælder problemstillingen lidt færre – nemlig hver fjerde.
Flere offentligt ansatte end privat ansatte har enten sagt deres job op på grund af for højt arbejdspres eller har overvejet at
gøre det. Kilde: A4.

STOR INTERESSE FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Det er ikke længere kun sikkerhedsorganisationen, som interesser sig for det psykiske arbejdsmiljø, det er tværtimod et varmt emne hos alle – fra medarbejder til topledelsen.
Endnu en undersøgelse om arbejdsmiljø, denne gang fra Videncenter for Arbejdsmiljø (www.arbejdsmiljoviden.dk), viser at danske virksomheder har rigtig meget fokus på arbejdsmiljøet. De fem emner der interesserer folk mest er: psykisk arbejdsmiljø, stress, arbejdsulykker, ergonomi og støj.

Der er en nærmest massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø i danske virksomheder i øjeblikket. Men også andre emner er i fokus. En af fremtidens store arbejdsmiljøudfordringer kan blive ergonomien, mens støj på kontorarbejdspladser er et underbelyst problem.
Det er nogle af konklusionerne i den nye undersøgelse, som har set på danske virksomheders behov for information på arbejdsmiljøområdet.

Undersøgelsen peger generelt på, at brugerne gerne vil have viden om arbejdsmiljø fra mange forskellige kanaler – afhængigt af situationen. Internettet bruges til at søge viden om bestemte emner, mens blade og magasiner bruges til det generelle overblik og ajourføring.
De fleste mener at der fi ndes meget information på arbejdsmiljøområdet, men der er brug for overblik. Der er også en stor efterspørgsel efter handlingsorienteret og praktisk anvendelig information.

RISIKABELT HASHMISBRUG

Mange anser hash for relativt harmløst, men det er det ikke, skriver Berlingske Tidende. Merete Nordentoft, psykiatrisk overlæge, Bispebjerg Hospital har gennemgået en række internationale undersøgelser og konkluderer, at regelmæssig hashrygning svækker indlæringsevnen og øger risiko for udvikling af skizofreni.

UDDANNER I SUNDHED

Gladsaxe Kommune vil nu uddanne medarbejdere i sundhed på alle institutioner og skoler. Alle skoler, skolefritidsordninger og institutioner i Gladsaxe Kommune skal fremover have en medarbejder, der sikrer sunde rammer for børn. Medarbejderen skal fungere som en nøgleperson med særlige ressourcer indenfor sundhed. Disse medarbejdere skal sørge for, at skoler,
skolefritidsordninger, daginstitutioner og dagplejen gør en særlig indsats for at fremme børnenes sundhed.

De nye sundhedsmedarbejdere er en del af Projekt Flik-Flak, som er et større initiativ, Gladsaxe Kommune har sat i gang for at forebygge overvægt hos børn og unge. Læs mere om projekt Flik-Flak på http://www.gladsaxe.dk/ (link er ikke længere aktivt, red.)

SKU’ DET NU VÆRE NYT?

Danske fagforeninger inspireres af britiske kolleger, skriver flere medier. Inspirationen består i at ændre fagforeningernes grundtanke fra ”min eller vores fagforening” til ”medlemmernes fagforening”.
Tilbage til rødderne kalder de det.

GENNEMSKUET

Er de unge mellem 12 og 16 år så kompetente forbrugere at de kan gennemskue de fleste kommercielle budskaber i markeds-
føringen via nye kanaler som mobiltelefon- markedsføring, product placement i film og sponsorater?
Det mener Forbrugerstyrelsen at de er og kan, i følge deres nye pjece Ren Besked om Markedsføring til børn og unge. Kun på nogle enkelte områder oplever de unge selv, at det er svært at gennemskue reklamerne.

Internettet, mobiltelefonen og MP3-afspilleren er en selvfølge for langt de fleste børn og unge mellem 12 og 16 år, og teknikken giver virksomhederne helt nye muligheder for at få kontakt til dem. De markedsføringskanaler, der er svære at identificere som markedsføring og som forventes at vokse inden for de kommende 3-5 år, er chatrobotter, product placement i computerspil, virale film, søgemaskiner, mobilportaler og blogs. Derfor vurderer familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, at der fortsat er behov for fokus på markedsføring over for børn og unge. Læs mere på www.forbrug.dk