OVERGREB

Professionelle, der arbejder med børn og unge, mangler stadig viden om, både hvordan de opdager at et barn udsættes for seksuelle overgreb, og om hvordan de skal handle, når de opdager det.

Sådan lyder en af de væsentlige problemstillinger, som præsenteres i ”Seksuelle overgreb mod børn og unge – En antologi om forebyggelse og behandling”.

Antologien er samlet og redigeret af Jill Mehlbye og Anette Hammershøi fra Amternes og kommunernes forskningsinstitut, og den gør status over de sidste seks års viden om emnet gennem 15 artikler, udarbejdet af medlemmer af "Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn”.

Målet med antologien er naturligvis at sikre at indsatsen mod seksuelt misbrug af børn fortsat styrkes.
Den gennemgående konstatering i de 15 artikler, at der fortsat mangler viden om fænomenet seksuelle overgreb, er helt inde i det basale såsom: Hvilke signaler skal vi være opmærksomme på? Hvilken betydning har det for barnets udvikling, og hvordan skal vi forholde os, når vi opdager, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb? Mange steder mangler der handleplaner for, hvad man konkret skal gøre, hvis et barn eller en ung udsættes for overgreb. Og det er der behov for, netop fordi de professionelle ofte er usikre på, hvad de skal gøre i situationen.

Det understreges i en del af artiklerne, at det er meget afgørende både for at opdage det seksuelle overgreb og for den efterfølgende indsats, at indsatsen sker i et tæt samarbejde med de lokale sociale myndigheder, og at det sikres, at de professionelle, der arbejder med børn og unge, har en faglig viden om seksuelle overgreb.

Sådan er det som regel ikke, tværtimod peger en del undersøgelser i retning af, at personalet på børneinstitutioner og skoler ikke er tilstrækkeligt rustede til at opdage og forholde sig til seksuelle overgreb på børn og unge. En helt central opgave er derfor at undervisningsmateriale om emnet til disse faggrupper bliver brugt på både grunduddannelser og efteruddannelser.

Artiklerne viser også et klart behov for kvalificerede behandlingstilbud med uddannede psykologer, som har den nødvendige ekspertise på området. Der er behov for en behandlingsmæssig indsats til såvel de børn, der har været udsat for seksuelle overgreb og deres familier, som til krænkerne. Det gælder også, selv om børnene og de unge er anbragt uden for hjemmet. Personalet på en døgninstitution har ikke nødvendigvis den tilstrækkelige uddannelse eller ekspertise, og der er heller ikke altid knyttet en psykolog til døgninstitutionen. Antologien peger også på et stort behov for, at de eksisterende behandlingstilbud dokumenterer deres erfaringer og effekten af behandlingen, og at de formidler deres viden om den behandlingsmæssige indsats.

SÆRLIGT SÅRBARE GRUPPER

De enkelte artikler kommer langt omkring emnet. Bl.a. fra udviklingen af den barnlige seksualitet som en grundlæggende vigtig viden for at forstå, hvad der sker, når et barn udsættes for seksuelle overgreb. Og til at 3 pct. af pigerne og 1 pct. af drengene i landets 9. klasser under deres opvækst har været udsat for seksuelle overgreb. Men 1-2 pct. af en ungdomsårgang har erfaringer med betaling for seksuelle ydelser, og det gælder for flere drenge end piger. Kun ni forældre ud af 6.000 oplyser, at der har været mistanke om, at deres barn har været udsat for seksuelle overgreb fra en ansat i daginstitutionen. Mens stort set alle døgninstitutioner har erfaringer med børn og unge, der såvel inden anbringelsen, som under anbringelsen, har været udsat for seksuelle overgreb. Netop denne pointe og artikel (som er skrevet af Jill Mehlbye selv) er noget af bombe.

Børn og unge, der er anbragt på døgninstitution, udgør nemlig en særlig udsat gruppe i forhold til seksuelle overgreb. Dette har tidligere været dokumenteret i en række udenlandske undersøgelser, hvor det bl.a. er fremgået, at op mod en tredjedel af de børn der anbringes uden for hjemmet har været udsat for seksuelle overgreb inden anbringelsen, og at en væsentlig del af børnene, dvs. op til 13 pct. af de anbragte børn, udsættes for overgreb under anbringelsen. Flere undersøgelser peger i den forbindelse på, at det især er de børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb inden anbringelsen, der også udsættes for overgreb under anbringelsen.

I Jill Mehlbyes undersøgelse blandt Danmarks døgninstitutioner oplever hun, at stort set alle døgninstitutioner både har erfaringer med at modtage børn, der inden anbringelsen har været udsat for seksuelle overgreb, og har oplevet seksuelle overgreb mellem børnene og de unge under deres ophold på døgninstitutionen. Om 572 af de børn og unge, der har været anbragt på døgninstitution inden for de sidste to år, vides det med sikkerhed, eller der er stærk mistanke om, at de har været udsat for seksuelle overgreb inden anbringelsen. Heraf vides det med sikkerhed, at 270 af børnene og de unge har været udsat for seksuelle overgreb. Ca. en fjerdedel var drenge. Samtidig oplyser institutionerne samlet set, at 71 børn og unge har været udsat for seksuelle overgreb under anbringelsen på døgninstitutionen. Lidt over en tredjedel heraf var drenge. Der er typisk tale om, at det er et andet barn på institutionen, der har forgrebet sig på barnet.

En bombe er også det faktum at børn og unge med handicap har 2-3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end andre børn.det er Elsebeth Kirk Muff fra Socialt Udviklingscenter SUS, som i sin artikel sætter fokus på denne risikogruppe. Artiklen beskriver en række af de myter og tabuer, der særligt knytter sig til seksuelle overgreb mod denne
børne- og ungdomsgruppe og peger samtidig på, at behovet for viden på området er stort. Ikke mindst er det vigtigt, at også de medarbejdere, der omgås børn og unge med handicap fagligt er rustede til dels at få øje på de tegn og signaler, der måtte være fra børnene og de unge, dels at håndtere og iværksætte de påkrævede handlinger, der er forbundet med henholdsvis en mistanke eller en konkret viden om seksuelle overgreb.

BAGEFTER

En artikel går mere tæt på processen: at den voksne i ”grooming”-processen forsøger at skabe et tillidsforhold til barnet eller den unge for derefter at forføre, manipulere eller true den unge til at medvirke i seksuelle aktiviteter.
Omgivelsernes evne til at give barnet eller den unge, der har været udsat for overgreb, en klar oplevelse af at være set, hørt og troet på, er fundamental. Men det kræver ofte en god støtte fra de sociale myndigheders side. For seksuelle overgreb i barndommen kan være som tikkende bomber hele voksenlivet, hvor nye kritiske begivenheder, såsom skilsmisse, kan udløse nye behandlingskrævende kriser.

En artikel påviser at det er meget vigtigt for betydningen af det konfronterende møde mellem offer og krænker, at krænkeren bekræfter og anerkender overgrebet. En anden at langt hovedparten af de unge krænkere er præget af kognitive, intellektuelle og personlighedsmæssige vanskeligheder, som medfører forringet social og interpersonel kompetence og giver anledning til dårlig selvværdsfølelse. Og at unge piger, som har været udsat for seksuelle overgreb har stor gavn af at støtte hinanden og få afklaret spørgsmålet om ansvaret for det seksuelle overgreb.

Undersøgelse og behandling af børnene med vejledning og rådgivning til forældrene samt inddragelse af det tværfaglige samarbejde er væsentlige elementer i behandlingen af mindre børn, som har oplevet overgreb. Hele familien bliver påvirket,
når deres barn udsættes for seksuelle overgreb. En målrettet forældreindsats er derfor også nødvendig. EL

Se mere på www.akf.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Forskningsnetværket om Seksuelle Overgreb mod Børn er et netværk som blev til på netværksmedlemmernes eget initiativ. Det består af repræsentanter for forskningsinstitutioner, videncentre og rådgivnings- og behandlingscentre, og det har eksisteret siden 2000. Siden 2002 med finansiel støtte fra Sygekassernes Helsefond.

Forskningsnetværket om Seksuelle Overgreb mod Børn er et forum baseret på tværfaglighed, hvis overordnede formål er at etablere og vedligeholde en integreret tværfaglig forskningsmæssig og praktisk indsats mod seksuelle overgreb på børn og unge med baggrund i eksisterende forskningsmiljøer og i et nært samarbejde med børneinstitutioner, skoler, fritidsforeninger og andre relevante institutioner inden for såvel sundheds-, justits- som socialvæsen. Netværket har endvidere til formål at
indsamle og sprede viden om forskningsresultater, at udveksle og koordinere erfaringer og at bidrage til at udvikle og gennemføre forskningsprojekter, der kan fremme en effektiv forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge samt forebygge eller mindske følgevirkningerne af seksuelle overgreb.