Vi snakker om numseleg på Græshoppestuen

Da Susanne Fabricius en sen eftermiddag passerede den hvide informationstavle i opgangen til Hestestalden på Vesterbro, blev hendes blik fanget af sætningen: Vi snakker om numseleg på Græshoppestuen.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Så tænkte jeg: Waauuu, hvor er vi nået langt. Det ville ikke have ladet sig gøre for to år siden. Dengang blev vi alle sammen lidt nervøse, når børnene undersøgte hinanden og legede numselege og doktorlege,” fortæller pædagogisk leder Susanne Fabricius.

Børnenes numse- og doktorlege resulterede typisk også i forbud og formaninger, og når der var en periode, hvor børnene interesserede sig mere for de andres kroppe end ellers, var personalet på stikkerne for hele tiden at holde øje med, hvad der foregik i hjørne og kroge:

”Vi var helt klart prægede af, at emnet skabte utryghed hos forældrene. Der kom til tider meget stærke reaktioner fra forældre, som var bange for, om børnene overskred hinandens grænser,” fortæller Susanne Fabricius.

Forældre er præget af pædofiliangst

Susanne Fabricius oplever, at der er sket en markant udvikling på området, siden hun begyndte som pædagog.

”Børn har altid leget den slags lege, og de har altid undersøgt hinanden. Det ved man som pædagogisk medarbejder. Men der har gennem temmelig mange år været stærkt fokus på de negative sider af seksualitet, nemlig pædofili og overgreb, og det er tydeligt, at det har smittet af på forældrenes tankegang.

Der er mange forældre, der ikke ved, at der er en sund og naturlig seksualitet hos børn, som slet ikke har noget med voksenseksualitet at gøre. De kan derfor blive meget forskrækkede, hvis børnene kommer hjem og fortæller, at de har kigget på tissemænd eller numser,” siger Susanne Fabricius.

Hestestalden inviterede i efteråret 2014 en ekstern foredragsholder på besøg til et forældremøde, som fortalte om børns normale seksualitet, og om hvorfor undersøge-legene er del af den normale udvikling.

Fra den private til den faglige banehalvdel

”Det, at vi har fået emnet italesat forældrene og personaler imellem, har betydet en stor forskel. De forældre, der var med til forældremødet, holdt op med at være bange.

De udtrykte faktisk glæde over, at det ikke var så farligt – og fik meget nemmere ved at spørge os til råds på området, når der var noget, de var usikre på,” fortæller Susanne Fabricius, som dog mener, at det vigtigste er, at medarbejderne er blevet mere tydelige.

”Det ser man jo også af eksemplet på informationstavlen. Der har været numseleg på stuen, og så snakker man med børnene om, hvad de må, og hvad de ikke må, og om hvor vigtigt det er, at man ikke gør noget ved nogen, som de ikke kan lide.

Vi har som medarbejdere fået området ind på den faglige bane i stedet for på den private, hvor det var den enkeltes personlige grænser, der afgjorde reaktionerne til børn og forældre. Det er tryghedsskabende for alle parter, ” siger Susanne Fabricius.’’

Vi har gjort det ufarligt

Det skal helst blive ved med at være naturligt at tale om børns normale seksuelle adfærd og nysgerrighed i Hestestalden, og Susanne Fabricius forsøger sammen med de øvrige medarbejdere at bringe kulturen, videre, når der kommer nye forældre.

”Det sjove er, at når vi fortæller om det som en naturlig del af børnehavelivet, så falder paraderne. ”Nå, skal vi nu også til det…”, kan man se, at de tænker. Men jeg tror, at vi gør det ufarligt, fordi vi tager det på forkant, og fordi vi udstråler en slags autoritet; vi gør klart, at det er noget, vi har forstand på, lige som vi har forstand på de øvrige dele af det at gå i børnehave,” siger Susanne Fabricius, der tidligere jævnligt oplevede episoder med konflikt.

”Vi har blandt andet flere gange oplevet, at der er opstået konflikt forældre imellem, fordi de er blevet bange for lege, som deres børn har leget sammen. Der har været forældre, som simpelthen ikke har kunnet forestille sig, at deres eget lille barn frivilligt er gået med til at vise numse, og som derfor tænker, at barnet må være blevet presset eller tvunget.
Men vi har ikke oplevet klager eller utryghed fra forældre omkring emnet, siden vi valgte at lave den særlige indsats,” fortæller Susanne Fabricius.

De skal lære at mærke grænser

Det er ikke bare for at forebygge konflikter og nervøsitet, at hun finder området vigtigt:

”Jeg er meget optaget af, at vi i daginstitutionerne ikke må lukke helt ned for børns naturlige seksuelle udvikling og adfærd. Jeg er nemlig bange for, at vi ellers kommer til at snyde børnene for vigtig læring til livet. Det er så utroligt vigtigt, at børn som ganske små får lov til at øve sig i at mærke, hvad der føles rart – og hvad der ikke gør.

De skal også øve sig i at kunne sige til og fra. Og hvis vi af angst for negative reaktioner bliver alt for kropsforskrækkede, berøver vi samtidig børnene muligheden for at være sanselige med hinanden, for at udfolde deres naturlige nysgerrighed og for at lære at sætte kropslige grænser, ”siger Susanne Fabricius, der understreger, at man bestemt ikke opmuntrer til numselege i Hestestalden.

”Men når vi oplever de lege, prøver vi at tackle det, lige som vi gør med alle mulige andre lege. Vi taler med børnene om, at man godt må kigge på hinanden, men at man ikke må putte noget ind i numsen på hinanden og så videre, og vi prøver at skabe en åbenhed, der gør, at børnene tør komme og fortælle om legene, hvis de har brug for det,” siger Susanne Fabricius.

Hun var derfor også drivende kraft, da hele klyngen VE1 besluttede at arbejde med en politik om krop og køn:
”Det var så vigtigt for mig, at det ikke blev en politik, der handlede om forbud, men en politik, der handler om pædagogik og om værdier,” siger Susanne Fabricius.